Fjernvarmen vil elektrificere – til fordel for elsystemet og elnettet

Fjernvarmesektoren er allerede en af Danmarks største elforbrugere, når man ser på det samlede elforbrug. Samtidig er det også fjernvarmeselskaberne, der er med til at drive den fortsatte elektrificering som følge af den vedvarende og omfattende udbygning af elbaseret varmeproduktionskapacitet i form af varmepumper og elkedler.

En undersøgelse blandt Dansk Fjernvarmes medlemmer viser, at stemningen er positiv omkring den fortsatte elektrificering af fjernvarmen. I undersøgelsen svarer medlemmerne, at der som minimum er en ambition om at etablere over 1,8 GW elbaseret varmeproduktionskapacitet inden for de næste fem år.

Manglende elkapacitet og forsinket udbygning af elnettet er altså ikke en stopklods for ambitionerne, men det kan stadig få konsekvenser for etableringen – og ikke mindst for hastigheden.

Og netop det er ærgerligt, fordi fjernvarmens elektrificering i samspil med fjernvarmens generelt fleksible produktionsform er et værdifuldt bidrag til elsystemet, som vi ikke skal lade forspilde.

Fjernvarmens elkedler med begrænset netadgang aflaster elnettet

Et af de vigtigste håndtag for netvirksomhederne og Energinet er muligheden for at koble visse kunder fra, hvis elnettet er meget belastet. Derfor har det stor værdi, at langt størstedelen af de mere end 2,4 GW elkedler, der i dag findes i fjernvarmen, er tilsluttet med såkaldt begrænset netadgang.

Det er den type fleksibilitet, der er behov for mere af – og som kun få andre elnetkunder benytter sig af. Det gælder heller ikke de store batterier, som alene reagerer på elmarkedet og elprisen, men ikke på tilstanden i elnettet.

Ud over de 2,4 GW elkedler, der er tilsluttet med begrænset netadgang, er der mellem 250 og 350 MW varmepumper forbundet til elsystemet samt en samlet varmelagerkapacitet på 100.000 MWh. Dette fleksibilitetspotentiale skal og bør tænkes ind i fremtidens energisystem.

Et elsystem baseret på sol og vind har behov for medspillere

En stigende udfordring er, at elproduktion fra vind og sol ikke er lige så stabil og forudsigelig som produktionen fra traditionelle kraftværker. Kommer der en sky hen over en solcellepark, eller fejler vindprognosen blot en smule, er der brug for, at andre aktører i elmarkedet kan reagere hurtigt for at fastholde balancen i elsystemet.

Det betyder både flere og større udsving i elforsyningen. Her er der behov for at kunne dække ind, når elforsyningen svigter – blandt andet gennem varmepumpernes og elkedlernes fleksibilitet i elnettet. Samtidig bidrager kombinationen med kraftvarmeanlæg til at balancere den ustabile elproduktion fra vind og sol.

I dag er fjernvarmen den absolut største branche, der kan levere disse korte reguleringer. I takt med udbygningen af mere vind og sol vil behovet stige, og fjernvarmen vil fortsat være en meget væsentlig aktør i leveringen af disse systemydelser.

Men også i situationer, hvor elsystemet er presset over længere tid end blot minutter – i de såkaldte dunkelflaute-perioder, hvor elknapheden varer i timer eller endda dage – er det fjernvarmens kraftvarmeværker, der kan levere stabil produktion over længere perioder. Her udnyttes energikilder som affald, biogas eller biomasse til at producere el.

Det kan derfor roligt siges, at fjernvarmen leverer langt mere til elsystemet end blot at være en stor aftager af el til øget elektrificering af varmeproduktionen. Fjernvarmens elektrificeringsambitioner kombineret med dens produktionsopbygning er en af løsningerne på både udfordringerne i elnettet og balanceringen af sol- og vindenergi.

Derfor bør værdien af fjernvarmens fleksibilitet indtænkes som en central del af fremtidens energisystem.