Nye regler vil give bureaukrati og højere priser på fjernvarme
Reglerne om koncerninterne handler gør det muligt at omgå non-profit-princippet og har et alt for bredt anvendelsesområde. Det er vigtigt, at andelsselskaberne ikke bliver omfattet af reglerne, skriver Michael Fibiger, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, i dette debatindlæg.
Her er en historie, som ser ud til at ende med unødvendigt bureaukrati.
Den begynder i februar 2022, hvor Rigsrevisionen gik i gang med at undersøge Forsyningstilsynet. Et år senere mundede det ud i en kritik af manglende tilsyn med koncerninterne aftaler.
Forsyningstilsynets svar var, at de ville have nye regler. Også selv om de kunne udføre tilsynet med de eksisterende regler, og at der med ministeriets formulering ikke var tale om et ”retstomt” område.
De nye regler blev vedtaget med virkning fra 1. januar 2025.
De indebærer kort fortalt, at selskaber i koncerninterne handler ikke må betale mere end det, der svarer til markedsmæssige vilkår i henhold til OECD’s retningslinjer om såkaldt transfer pricing og en juridisk vejledning fra Skatteforvaltningen.
To problemer
Der er to problemer i de nye regler. Det ene omhandler, at fjernvarmen er non-profit, hvor man ikke må tjene på at sælge fjernvarme til forbrugerne.
Det er der ikke politiske ønsker om at lave om på. Med de nye regler må fjernvarmeselskaber nu tage markedsmæssige priser, som indeholder fortjeneste, i selskabsinterne handler.
Man kan derfor nu lave en selskabsopdeling, hvor et selskab står for alle aktiviteterne og et andet for salget til forbrugerne.
I handlen mellem de to selskaber må der så tages markedsmæssige priser inklusiv fortjeneste.
De nye regler kan derfor bruges til at omgå non-profit-princippet. Det har ikke været oplyst i forbindelse med lovbehandlingen.
For bred anvendelse
Det andet problem er, at reglerne om koncerninterne handler har fået et alt for bredt anvendelsesområde.
Formålet er at undgå, at selskaber, som ikke er non-profit, kan ”malke” deres monopolaktiviteter via selskabsinterne handler til skade for forbrugerne. Det giver jo god mening.
Men der er kun behov for, at reglerne gælder for selskaber, der har overskud på konkurrenceudsatte aktiviteter, som ikke føres tilbage til forbrugerne i form af lavere priser.
Hovedparten af alle fjernvarmeselskaber og stort set alle de forbrugerejede bruger en model, hvor overskud fra for eksempel elproduktion går til at sænke fjernvarmepriserne.
Der er ikke risiko for, at disse selskaber ”malker” forbrugerne, og der er derfor heller ikke grund til, at de er omfattet af reglerne.
600 siders retningslinjer
I Dansk Fjernvarme er der cirka 250 forbrugerejede non-profit fjernvarmeselskaber, som i fællesskab har oprettet et non-profit softwareselskab, de er andelshavere i. Disse selskaber bliver omfattet af reglerne.
Det samme gælder for de cirka 100 selskaber, der har oprettet et fælles non-profit projektselskab, som de er andelshavere i.
Hvis andelshaverne i disse selskaber årligt køber for mere end et minimumsbeløb, skal de hver især dokumentere, at softwareselskabets og projektselskabets non-profit-priser er i overensstemmelse med kravene om markedsmæssige vilkår i henhold til OECD’s 600 siders lange retningslinjer om transfer pricing og den juridiske vejledning fra Skatteforvaltningen.
De skal desuden opfylde de øvrige dokumentationskrav (se faktaboks).
Hovedparten af disse non-profit andelsselskaber har ifølge vores oplysninger mellem en til fem ansatte og vil være nødsaget til at indkøbe bistand til at kunne levere den krævede dokumentation.
Vi har i to år presset på for at få løst disse problemer, men det ser desværre ud til at have været forgæves.
En god forklaring
Historien slutter ikke her. Det viser sig nemlig, at der var lavet en implementeringsfejl, som betød, at andelsselskaberne alligevel ikke var blevet omfattet af reglerne.
Af loven fremgik, at selskabsinterne handler omfattede selskaber med indbyrdes ”ejerskab”, det vil sige ejerandele.
I bekendtgørelsen blev der imidlertid anvendt ordet ”kapitalandele” – og det omfatter ikke ejerandele i andelsselskaber. Konsekvensen var, at andelsselskaberne i første omgang ikke var omfattet af reglerne.
Det foreslås der nu, at der bliver lavet om på, og et udkast til ændring af bekendtgørelsen er i høring.
I dette udkast foreslås implementeringsfejlen rettet, så reglerne fremadrettet får det alt for brede anvendelsesområde, som er forklaret ovenfor.
Og der foreslås ikke ændringer i forhold til mulighederne for at omgå non-profit-princippet.
Hvis forslaget til ændring gennemføres, vil det give unødvendigt bureaukrati, som skal betales af forbrugerne i form af stigende fjernvarmepriser. Skatteministeriet har i anden sammenhæng vurderet, at de gennemsnitlige årlige omkostninger til transfer pricing-dokumentation udgør cirka 125.000 kroner per selskab.
Vi har ikke viden om, at politikerne er bekendt med, at reglerne har disse virkninger, eller at der er politiske ønsker om regler, som på denne måde kan føre til stigende forbrugerpriser.
Hvis det skulle være tilfældet, og at man ønsker disse regler, må der være gode grunde til det. Dem kender vi ikke, men vi kunne godt tænke os at få en god forklaring på historien.
Dette debatindlæg har været bragt i Altinget.
Michael Fibiger
Økonomisk regulering
Affaldsenergi
Garantiprovisioner
Mobil: +45 24 90 93 82
E-mail: fib@danskfjernvarme.dk