Godkendelse af projekter

Til Energistyrelsen

DANSK FJERNVARMES HØRINGSSVAR ÆNDRING AF BEKENDTGØRELSE OM GODKENDELSE AF PROJEKTER

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på Energistyrelsens høring om udkast til ændring af bekendtgørelse nr. 825 af 24. juni 2016 (Projektbekendtgørelsen).

Fjernelse af tilslutnings- og aftagepligt ved blokvarmecentraler
En af ændringerne i projektbekendtgørelsen er fjernelse af blokvarmecentralers tilslutnings- og aftagepligt fra kollektive forsyninger i nye områder. Fjernelsen er et led i ændring af varmeforsyningsloven omkring forbrugerbindinger, hvor det ikke længere skal være muligt for kommunerne at pålægge nye forbrugere forbrugerbindinger.

Dansk Fjernvarme har tidligere afgivet høringssvar omkring dette emne, da lovforslaget blev sendt i høring. Den samlede pakke i energiforliget omkring fjernelse af forbrugerbindingerne har vidtrækkende konsekvenser for fjernvarmesektoren, hvorfor Dansk Fjernvarme henviser til Dansk Fjernvarmes høringssvar omkring dette.

Dansk Fjernvarme finder det dog ikke hensigtsmæssigt, at høringen omkring den samlede pakke omkring forbrugerbindinger ikke er afsluttet, før man sender delelementet omkring blokvarmecentraler i høring.

I forhold til §21 stk. 2 kan der efter 1. januar 2019 etableres blokvarmecentraler med frit brændselsvalg til varmeforsyning af delområder beliggende i ”fjernvarmeområder”. Ved effektbehov over 250 kW skal blok-varmecentralen være samfundsøkonomisk fordelagtig ift. fjernvarmeforsyning. Ved etapevis udvikling af et delområde, hvor effektbehovet i første etape er under 250 kW stilles der ikke krav til blokvarmecentralens samfundsøkonomi. Når effektbehovet, i takt med delområdets udvikling, overstiger 250 kW skal et projektforslag for blokvarmecentralen udvise samfundsøkonomisk fordelagtighed ift. fjernvarmeforsyning. Blokvarmecentralens initiale investering er afholdt under tidligere etaper, og skal dermed ikke indeholdes i projektforslagets analyser. Blokvarmecentralen opnår herved  et samfundsøkonomisk forspring ift. fjernvarmeforsyning.

§21 stk. 2 i kombination med §23, som antages at være gældende for delområder der ikke er udlagt for kollektiv varmeforsyning den 1. januar 2019, indebærer en potentiel risiko for at der inden for ”fjernvarmeområder” udvikles varmeforsyninger baseret på uhensigtsmæssige brændsler. Risikoen er ikke aktuel med den gældende §20, fordi blokvarmecentraler over 250 kW skal fjernvarmeforsynes.

Definition af ’mindre fjernvarmeområder’
I forbindelse med ophævelse af kraftvarmekrav, brændselsbindinger og skærpede krav til nye biomasseanlæg omfatter dette ’mindre fjernvarmeområder’.

De selskaber, der er omfattet af definitionen ’mindre fjernvarmeområder’ er følgende:

• Fjernvarmenet, der i kalenderårene 2015-2017 har leveret mindre end 500 TJvarme an net i gennemsnit pr. kalenderår.
• Hvis nettet efterfølgende (2018 -) har en større varmeleverance end 500 TJ vil fjernvarmenettet stadig blive anset, som et ’mindre fjernvarmeområde’.
• Samt fjernvarmenet, der ikke i 2015-2017 leverede varme, men har en dimensioneret varmeleverance på under 500 TJ an net per kalenderår.
• Hvis to mindre fjernvarmenet under, hver under 500 TJ, sammenkobles via transmissionsledning, så de efterfølgende har mere end 500 TJ vil de stadig anses som ’mindre fjernvarmenet’ med de samme rammevilkår som før.
• Hvis et ’mindre fjernvarmeområde’ med under 500 TJ sammenkobles med et ’større fjernvarmeområde’ på over 500 TJ vil begge anlæg dog blive anset som værende et større fjernvarmeområde.

Dansk Fjernvarme efterlyser en klarer definition af, hvad et fjernvarmenet er. Et fjernvarmeselskab kan f.eks. have to uafhængige fjernvarmenet, der ikke fysisk er sammenkoblede. Vil disse to net skulle ses som ét samlet fjernvarmenet? Hvis ikke, vil en efterfølgende transmissionsledning så gøre, at de bliver anset som ét samlet fjernvarmenet? Vil to selvstændige selskabers net, der er sammenkoblede via en transmissionsledning være ét samlet net, eller vil de stadig være at anse, som 2 uafhængige net?

Da naturgasnettet blev udrullet i Danmark blev de decentral naturgasfyrede fjernvarmeselskaber oprettet med henblik på både at aftage naturgassen og stå til rådighed for elmarkedet. Som betaling for at stå til rådighed på elmarkedet har de decentrale selskaber modtaget et grundbeløb som produktionsstøtte.

Hensigten med ophævelse af kraftvarmekrav, brændselsbindinger og skærpede krav til investeringer i biomasse for ’mindre fjernvarmeområder’ anser Dansk Fjernvarme, som et led i at give de decentrale fjernvarmeselskaber bedre muligheder for at investere i billigere produktionsanlæg, så de kan imødegå høje varmepriser ved grundbeløbets bortfald. I denne omstillingsproces er der et politisk ønske om, at de decentrale fjernvarmeselskaber i højere grad omstiller til store varmepumper frem for biomasse.

Dansk Fjernvarme anser derfor ikke at hensigten med loven har været at styre investeringerne i biomasse i områder uden forbindelse til naturgasnettet, dvs. fjernvarmeselskaber, der i dag ikke har kraftvarmekapacitet og hvor varmeproduktionen er baseret alene på biomasse.

Dansk Fjernvarme vil derfor opfordre til, at disse områder ikke bliver en del af den begrænsning, der bliver i investeringer i biomasse. Det bør ikke være hensigten med loven, at fratage disse selskaber muligheden for en stabil lav pris baseret på biomasse. Dansk Fjernvarme forventer klart, at disse selskaber vil opleve prisstigninger i forbindelse med geninvesteringer, når de enten slet ikke kan, eller kun begrænset kan investere i biomasseanlæg.

Dansk Fjernvarme skal også gøre opmærksom på, at med grænsen på 500 TJ er der tre decentrale kraftvarmeselskaber, der ikke bliver en del af lovforslaget. Det er Silkeborg Forsyning, Energi Viborg og Frederikshavn Forsyning.

Det er meget uheldigt at lave lempelser af rammebetingelserne for investeringer for 99 % af de decentrale kraftvarmeværker, mens 3 holdes uden for.

Dansk Fjernvarme skal også indstille til, at ordene ”som ikke er tilknyttet et centralt kraftvarmeanlæg” fjernes, da dette er med til at udelukke et antal værker, der også bliver ramt af grundbeløbets bortfald.

Begrænsninger i investeringer i biomasseanlæg
Lovforslaget indeholder skærpede krav til investeringer i biomasse. Biomasseprojekter for ’mindre fjernvarmeområder’ skal udover kravet til positiv samfundsøkonomi leve op til ét
af følgende to krav:

• Skal give en brugerøkonomisk besparelse på 1.500 kr. pr husstand.
• En kombineret løsning hvor der investeres i både en stor varmepumper og en biomassekedel skal biomassekedlen være mindre end varmepumpen.

Dansk Fjernvarme skal pointere, at de nuværende beregningsforudsætninger til samfundsøkonomi betyder, at det i dag er stort set umuligt at få positiv samfundsøkonomi i et biomasseprojekt. Ovenstående krav vil derfor ikke være med til at begrænse investeringer i biomasseanlæg, da dette allerede er umuligt.

Kombiløsningen med investering i både varmepumpe og biomasse vil efter Dansk Fjernvarmes mening give:
• Begrænsning i udbygningen af biomasse
• Skabe plads til investeringer i varmepumper
• Fjernvarmeselskaberne mulighed for at sænke varmepriserne mest muligt i forbindelse
med bortfald af grundbeløbet.

Dette vil dog ikke kunne lade sig gøre, så længe det stadigvæk er et krav, at man skal beregne samfundsøkonomi med naturgas, som reference. Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at 

”Ud fra et princip om at naturgas ikke brugerøkonomisk er rentabelt for forbrugerne bør man kunne se bort fra naturgas som et relevant alternativ i de samfundsøkonomiske beregninger.”

Dansk Fjernvarme vil derfor gerne indstille til, at ovenstående bliver indarbejdet i projektbekendtgørelsen.

Ovenstående begrænsning i investering i biomasse gælder foreløbig i 3 år (indtil 1/1-2022), hvor den skal evalueres efter 2 år (2021) inden der skal tages beslutning, om den skal foresætte. Dansk Fjernvarme finder det uheldigt, at lovforslaget ikke indeholder en beskrivelse af på hvilke baggrund denne evaluering skal finde sted.

I forhold til at der med dette lovforslag satses så ensidigt på store varmepumper i fjernvarmesystemet har Dansk Fjernvarme følende kommentarer:

1. Der lægges op til at på små værker, vil der kun være behov for grundlast (varmepumpe) og spidslast (gaskedel). Oplægget antager at grundlast med varmepumpe er 80 % og spidslast med naturgaskedel er 20 %. I selve notatet om godkendelsesproces indgår der at grundlast normalt er mellem 50-70 %.

Hvordan er disse beregninger fastlagt, så man lander på 80 % og ikke de gængse på 50-70 % som stemmer med andre beregninger?

2. Med en varmepumpe øges spidstlasten på naturgaskedlen med 10 % det vil på årsbasis svare til 53.000 t CO2 ekstra hvis alle gasmotor anlæg omlægges til varmepumpe i stedet for biomasse. Hvis grundlasten ikke bliver 80 % på varmepumpen, men det mere realistiske scenarie vil det blive 159.000 t CO2 i forhold til at der etableres en biokedel. (30 % mere naturgas og en øget CO2 belastning).

3. Forøgelsen i CO2, hvis antagelsen om at varmepumperne har 80 % grundlast og 20 % spidslast i forhold til nu 10 %, kan resultere i 166.000 t CO2 pr år

Ved en grundlast på 60% vil forbruget af gasolie forøges med 30 % og den ekstra CO2 udledning vil være 500.000t CO2 såfremt alle værker på biomasse skal omlægges. (Biomasseanlæggene ligger typisk i områder, hvor naturgassen ikke er fremme, så derfor anvende gasolie).

4. El forsyningsnettet er svagt i de områder, hvor biomasseværkerne i dag er etableret, så der vil være behov for forstærkning af nettet. Det er en væsentlig mangel, at lovforslaget ikke forholder sig til dette.

Fejlagtige miljøemissioner i beregningsforudsætninger
Miljøemissionerne, der er en del af de samfundsøkonomiske beregninger, beror på fejlagtige og gammeldags tal, da der aldrig er foretaget målinger til at fastlægge de nye emissionsfaktorer
på fjernvarmeværkerne, men kun på store anlæg. Teknologien på varmeværkerne har gennemgået en stor ændring, så emissionerne er betydelig lavere, end det der regnes på.

Øgede krav om dokumentation i projektforslag
Lovforslaget indeholder også et forslag om, at fremadrettet stilles der krav om at forudsætningerne for samfundsøkonomiske beregninger skal kunne dokumenteres, så det er muligt at genskabe beregningerne.

Dansk Fjernvarme finder dette ganske fornuftigt, og mener i øvrigt, at dette allerede er eller burde være almindelig praksis i de projektforslag, der bliver udarbejdet i dag og afleveret til kommunerne til godkendelse.

Et år til godkendelse af projektforslag
Der kan nu gå et år før et projektforslag skal godkendes ud fra nye beregningsforudsætninger, der er kommet i den periode mellem projektforslagets aflevering og den kommunale godkendelse.
Kommunen kan dog vælge at bede om at få projektforslaget opdateret ud fra nye beregningsforudsætninger.

Dansk Fjernvarme finder dette initiativ yderst positivt. Dansk Fjernvarme og dens medlemmer har flere gange gjort opmærksom på, at de nuværende regler, hvor et projektforslag skal genstarte den kommunale godkendelsesproces, når der er kommet nye beregningsforudsætninger har trukket godkendelsesprocessen i langdrag.

Der er flere eksempler på, at dette har betydet 1-2 års længere sagsbehandling af forskellige projektforslag.
Vi vil derfor også gøre opmærksom på, at 1 år ikke i alle tilfælde vil være nok til at imødegå problematikken. Dansk Fjernvarme ser helst, at projektforslag skal godkendes ud fra de beregningsforudsætninger, der var gældende på tidspunktet for indlevering af projektforslaget til kommunal godkendelse.