Høringssvar fra Grøn Energi til Redegørelse for elforsyningssikkerhed september 2019

Eksempler på emner, som har fået for lidt fokus

• Afsnit 3.3 om reinvesteringer viser, at kun 27 % af nettet er i ”normal” drift, mens resten har forhøjet fejlsandsynlighed. Denne udfordring for forsyningssikkerheden får ikke fokus nok, og det fremgår ikke, hvor akut problemstillingen er. De nødvendige løsningsmuligheder beskrives og vurderes ikke, fx i forhold samfundsøkonomi og effekt af forskellige løsningsmuligheder. Hvordan afgøres det, hvad der er nødvendige tiltag?
• Forsyningssikkerhed i København. Citat fra redegørelsen  ”Ved fejl på én af de 400 kV-linjer, som forbinder Københavnsområdet med resten af Sjælland, kan der opstå utilladelige belastninger af de  øvrige linjer. Dette betyder, at der kan opstå risiko for afkobling af elforbrugere i København for at undgå skader på el-transmissionsnettet. Samtidig gør disse faktorer det svært at foretage nødvendig vedligeholdelse af det resterende el-transmissionsnet.” Denne forsyningssikkerhedsudfordring er så alvorlig, at den bør indgå i resuméet, og Energinets overvejelser omkring løsning af udfordringerne bør beskrives mere konkret end at ”Energinet arbejder fortsat på at skabe en langsigtet løsning”.  Specielt bør det beskrives, hvordan planerne sikrer integration af nye elkedler og eldrevne varmepumper i fjernvarmen i hovedstadsområdet.
• IT-sikkerhed. Det hænger ikke sammen, at man vurderer truslerne fra cyberspionage og – kliminalitet for MEGET HØJ, og så kun behandler emnet overfladisk på to sider bagerst i appendix. Der bør indgå en uddybning af sætningen [linje 2841] ” Energinet har i den seneste tid set en intensivering i aktiviteter af denne type”. 
• Indirekte konsekvenser på elforsyningssikkerheden af gassituationen i Nordsøen (Thyra-feltet) bør adresseres. Fx beskrivelse af afhængigheder og sårbarheder samt konsekvenser for elproduktions muligheder på gasdrevne anlæg.

Se på løsninger i hele energisystemet og ikke kun i Energinets- og elsystemets værktøjskasse

• Redegørelsen har trods sine 108 sider ikke fundet plads til at beskrive den vigtige relation til fjernvarmesektoren. Udviklingen i fjernvarmesektoren er væsentlig for planlægning af elsystemet og for vurderinger af elforsyningssikkerheden. Fjernvarmesektoren har elproduktionskapacitet (i dag), bliver en stadig større el-forbruger og kan levere fleksibilitet og lagerkapacitet til støtte for el-systemet.
• Elproduktionskapacitet forsvinder (og erstattes tilmed delvist at el-forbrugende varmeproduktion), og dermed forsvinder en billig samfundsøkonomisk løsning på effekttilstrækkelighedsudfordringerne, som er på vej. Det er afgørende vigtigt, at Energinet agerer nu og reelt undersøger og udvikler på denne mulighed, før det er for sent. Ellers kan samfundsomkostningerne til håndtering af kommende effektproblemer vise sig dyrere end nødvendigt.
• Det haster med at få fundet værktøjerne til effektudfordringerne. Hvis ikke der kommer en snarlig afklaring omkring strategiske reserver i Østdanmark, så bør man se andre incitamenter  og måder at nyttiggøre både kraftvarmekapacitet og fleksibel forbrugskapacitet i MW-klassen som elkedler og store varmepumper.
• En del af forklaringen skal findes i, at også analyseforudsætningerne kun i begrænset omfang har fokus på fjernvarme, og at høringssvar fra fjernvarmen ikke i tilstrækkelig grad integreres i analyseforudsætningerne. Vi tænker fx her på udviklingen i fjernvarmeforbrug, konvertering af gasområder, markant stigning i etablering af eldrevne varmepumper, udfasning af termisk kapacitet, samt indregning af varmepumper og elkedler i el-forbrug og spidslast.
• Forbrugsfleksibilitet via fjernvarmen. Her og i andre af Energinets udgivelser omtales fleksibelt elforbrug i form af elbiler, individuelle varmepumper og batterier. Det er alt sammen vigtige udviklingsområder. I relation til redegørelsen forekommer det dog mangelfuldt, at der ikke er omtale af de betydelige fleksible ressourcer, som allerede findes i fjernvarmesektoren i form af både elkedler, varmepumper, varmelagring og virtuelle batterier (kombinationen af fx elkedler og kraftvarme).

Kommentarer til værktøj til håndtering af effekttilstrækkelighed

• Der er behov for, at Energinet udvider synsfeltet og se på flere potentielle løsninger på effektudfordringerne. Som det beskrives senere, så bør kraftvarmekapacitet i fjernvarmen undersøges grundigt som mulighed og eventuelle barrierer beskrives. Det er vores vurdering, at denne løsning er væsentlig billigere end 300.000 kr./MW/år.
• Vilkårene for at deltage i udbud af strategiske reserver skal forbedres, og information og dialog kan komme så lidt som muligt. Når man ser på energisystemerne behov og samfundsomkostninger, så giver der ikke mening, at anlæg, som har deltaget med strategiske reserver, ikke kan vende tilbage til de ordinære markeder. 
• Hvilken afskrivningsperiode ligger der bag omkostningen på 300.000 kr./MW/år for strategisk reserve? Kan forstå at kilden er teknologikataloget – hvilken anlægstype er der valgt?
• Hvor havner pengene: Er det korrekt forstået (på dialogmødet), at hvis strategisk reserve (SR) aktiveres, så sælger Energinet energi til prisloftet, mens anlægsejer af SR modtager dækning af variable omkostninger. Et regneeksempel: Hvis SR på 300 MW aktiveres i 20 timer til 3000 Euro/MWh, så svarer det til at Energinet får 134 mio DKK ind og betaler ca. 5 mio DKK videre til anlægsejer. Så har Energinet betalt 90 mio kr./år for at etablere SR og får 129 mio. kr./år ind, hvis der er behov for at aktivere SR.
• Savner en kort beskrivelse af, hvordan afbrydelse af forbrug sker, og principper eller procedure bag valget af, hvem der afbrydes. Konkret vil fjernvarmen gerne vide, om der er større sandsynligvis for, at fjernvarmeanlæg udvælges til at blive afbrudt. 

Planlægningsmål

• Hvilke metoder og vurderinger ligger der bag planlægningsmålet på 35 minutter samt indholdet i figur 2? Uden mere viden om dette, er det svært at vurdere metodikken, om tallene i tabel 2 er realistiske og om anbefalingen er det bedste valg.
• Der er afledte effekter af flere afbrudsminutter og eventuelle brown-outs. For eksempel kan det have konsekvenser for valg af investeringer i fjernvarmesektoren og hos industrien. I hvor høj grad tør man fx elektrificere fjernvarmen, hvis der planlægges med dårlig forsyningssikkerhed?
• [fig 18 + 525]. Hvorfor har DE og ENDK ikke lavet en samlet vurdering af omkostning pr. reduceret afbrudsminut for forskellige løsninger? Fig 18 indikerer, at der findes løsninger i distributionssystemerne som er billigere at anvende end fx strategiske reserver. Her ses der på det samlede antal minutter og ikke om afbrud skyldes effektmangel eller noget andet. Vi har forståelse for, at opgaven er stor og svær, men så må man beskrive status og næste skridt mere præcist. Der blev givet forklaringer fra DSO’er og TSO på dialogmøde 23. september som bør indgå i redegørelsen.
• Hvor og hvordan kan/skal planlægningsmålet på 35 minutter anvendes? Hvilke typer af beslutninger vil det fx få indflydelse på?

Markedsreformer

• Er det realistisk, at nogen investerer i anlæg for en periode på fem år, og uden mulighed for at deltage i markederne? Vi savner grundige overvejelser om potentielle investorers incitamenter (både produktionsanlæg og oprettelse af fx forbrugsbaserede løsninger) til at etablere løsninger, som kunne byde ind på strategiske reserver. Der anbefales at lave en foreløbig liste over typer af løsninger, som kunne være i spil til levering af strategisk reserve.
• Hvad er incitamenterne til af investere i ny kapacitet (via markeder) når man ser på fx risici, tidsbegrænsninger og potentiel indtjening? Vi savner grundige overvejelser om potentielle investorers incitamenter til at etablere løsninger som skulle komme ”efter den røde boble” (jf. vigtig og omdiskuteret skitse på dialogmødet). Dette er vigtigt for at kunne afgøre om en evt. strategisk reserve er ”midlertidig”.
• Vi mangler kvantificering af effekten af ”markedsreformer”. Rapporten konkluderer, at ENDK forventer at markedsreformerne løser effektsituationen, men beskriver ikke effekten af tiltagene. Hvordan ved man så, at summen er tiltagene er tilstrækkeligt?

• Vi har svært ved at få et klart billede at Energinets forventninger, og der er derfor måske brug for at skrive det mere tydeligt. Nogle steder synes budskabet at være at markedsreformer ernok til at klare udfordringerne, i planlægningsmålene indgår en udgift til  strategisk reserve i den anbefalede løsning, og på dialogmødet var budskabet både at markedsreformer klarer  det hele og at reformerne kun klarer noget (og at strategisk reserver skal tage resten).
• For hvert markedstiltag skal effekten beskrives og gerne kvantificeres, så det sandsynliggøres, at markedstiltaget kan bidrage til at løse effekttilstrækkelighedsproblemerne. Og så det kansandsynliggøres, at de samlede markedstiltag kan løse effekttilstrækkelighedsproblemerne i tilstrækkeligt omfang.
• Vi undrer os over, at Energinet på den side fortæller om diverse kompleksiteter, forsinkelser og internationale udfordringer på andre dialogmøder og samtidigt forventer at  markedsreformer leverer et markant bidrag til forbedring af effekttilstrækkeligheden.
• Vi er ikke overbeviste om, at markedsreformerne reelt løser effektproblemerne hverken på kort eller lang sigt, og derfor forudser vi allerede nu, at strategiske reserver bliver nødvendige,  også på lang sigt. Dermed er en strategisk reserver ikke et midlertidig tiltag. 
• Der skal større fokus på incitamenter i arbejdet med markedsreformer. Incitamenter til at styrke integration af energisystemer, foretage investeringer, bibeholde nødvendigelproduktionskapacitet, skabe løsninger til håndtering af risici for aktører m.m.

• Hvorfor er kun markedsreformer og strategisk reserve håndtag til at fastholde forsyningssikkerhedsniveauet? Hvis man ser bredere i elsystemet og andre energisystemer, så kan der findes mulige løsninger der. Hvis ikke man ønsker at se nærmere på andre løsningerne, så bør man som minimum beskrive de løsninger, som har været overvejet, og hvorfor de er blevet forkastet.

• Kraftvarmekapacitet i fjernvarmen bør grundigt undersøges som mulighed og eventuelle barrierer beskrives.
• Det er bør undersøges, om der kan hentes inspiration til nye løsninger i leveringsevnekontrakter.
• Skab et sundt marked for manuelle reserver i DK2, og acceptér at tager tid at få det fuldt etableret. Dette vil ikke kræve en markedsreform, men en ændret metode for selve indkøbet.
• Se på længere tidsperioder, så der er incitamenter til omkostningseffektive løsninger. I linje 1399 nævnes det, at det er muligt at få godkendt løsninger med op til 10 års varighed.
• Der foregår forskellige aktiviteter omkring ændring af el-tarifferne. Et nyt el-tarif design forventes at have indirekte påvirkning på en lang række områder i samfundet, herunder elforsyningssikkerheden og beslutninger i fjernvarmesektoren. 

De enkelte markedstiltag:

• ”International markedskobling” (skift til flowbased) (Afsnit som starter l.1081)
• Hvilke omkostninger til opretholdelse af forsyningssikkerhed er det, som reduceres og hvor meget reduceres de?
• Der er kørt test og paralleldrift af flowbased og traditionel løsning. Hvad viser resultaterne fra dette, specifikt i forhold til effekten på effekttilstrækkelighed?
• Ubalanceafregning (tidsopløsning på 15 min og øget prisloft)
• Hvad er den konkrete effekt af at ændre tidsopløsningen til 15 min. Kommer der ny kapacitet i spil? Hvor store mængder er der tale om? Hvad kan man sige om potentialet ud fra historiske data?
• Rapporten konkluderer, at tiltaget direkte har en effekt på tilstrækkeligheden. Beskriv i flere detaljer, hvad konklusionen er baseret på.
• Der er risiko forbundet med en forretningsmodel baseret på få timer med meget høje priser (tæt på prisloftet). Risikoen afhænger også af konsekvensen, hvis man ikke kan levere ved aktivering (fx pga. haveri).
• Reform af systemydelsesmarkederne (reduktion af budstørrelser)
• Der bruges ord som ”kan” og ”forvente” og teoretiske sammenhænge. Hvad forventes konkret og hvor stor effekt (i tal) har det på effektminutterne?
• Hvad er det for ”nye aktører”, og presser de andre aktører ud?
• Implementering af aggregatorrolle
• Er bidrag fra dette tiltag medregnet i den samlede effekt af markedsreformerne på effektminutter og forsyningssikkerhed?
• Engrosmodel og timeafregning af små og mellemstore elforbrugere  +  Forbrugsfleksibilitet
• Det har tidligere vist sig svært at realisere det eventuelle potentielle hos disse forbrugere. Hvordan estimerer Energinet potentialet og hvor meget forventes det at kunne bidrage med?

Metoder og data

• Hvilke metoder og vurderinger ligger der bag planlægningsmålet på 35 minutter samt indholdet i figur 2? (gentagelse)
• AF18 er anvendt samtidig med, at AF19 har været i høring og nu er offentliggjort. Følsomhedsanalyser på paramentre, hvor AF18 og udkastet til AF19 afviger væsentligt burde indgå i redegørelsen. Vi mener, at brugen af AF18 undervurderer udfordringerne med effekttilstrækkeligheden, og dermed er grundlaget på anbefalingen på 35 effektminutter usikkert. Ville anbefalingen også ligge på 35 minutterne, hvis analyserne var baseret på AF19?
• På workshops og dialogmøder i foråret 2019 blev der snakket om vigtigheden af, hvordan fleksibelt forbrug (inkl. store varmepumper og elkedler i fjernvarmen) modelleres, men det synes at være forsvundet fra rapporten, modellen(?) og dialogen med interessenterne.
• Det bør forklares tydeligere om/hvordan effekten af markedsreformer indgår i modellen, som beregner effektminutterne?
• Hvilke overvejelser har Energinet gjort sig, med hensyn til, hvordan effekterne af markedsreformerne estimeres?

Resultater om effekttilstrækkelighed

• Resultaterne i redegørelsen udgør et påviseligt behov for at få indført en ny mekanisme til dækning af omkostninger for fastholdelse af centrale og decentrale kraftvarmeenheder i Østdanmark.
• Resultaterne i FSR er baseret på AF18, hvilket er et forældet og for optimistisk grundlag. De nyeste analyseforudsætninger (AF19) indeholder fx væsentligt mindre termisk kapacitet. Det betyder bl.a.
• Prognosen med 16 effektminutter i DK2 er for lav (tabel 17)
• Det er ikke tilstrækkeligt med 300 MW SR for at opretholde planlægningsmålene
• Uklart om markedsreformerne kan levere det (med AF19) øgede pres på effekttilstrækkeligheden.
• Desuden er også AF19, efter vores vurdering og høringssvar, for optimistisk i forhold til termiske kapaciteter og andre parametre som forværrer effektbalancen.
• FSR mangler en følsomhedsberegning på termisk kapacitet, hvor man bruger tallene fra (udkastet til) AF19. Der må være foretaget en sådan følsomhedsberegning på udkastet til AF19 fra før sommerferien, og da udkastet og den endelige version indeholder minimale ændringer, så kan beregningen genbruges. Resultatet bør klart indgå i redegørelsen.

Realistisk worst case

(se også det senere punkt om proces og inddragelse)

• RWC-scenariet er vigtigt, og vi håber at Energinet vil undersøge det nærmere og dele resultater og diskussioner med omverden. Det er et af de første scenarier, som ikke bare antager ligevægt, men ser på de udviklingstendenser som allerede er i gang og undersøger konsekvenserne af dem.
• Vi undrer os over, at de foreløbige resultater er gode nok til at indgå i høringsudgaven af redegørelsen fra august 2019, men at spørgsmål om fx elpriser og typer af mangelsituationer ikke kan besvares på dialogmødet. Det blev forklaret med, at Energinet ikke var særlig langt i at kigge på resultater og kun lige var i gang med analyserne. Hvis tallene er kvalitetssikrede nok til at indgå i redegørelsen, så bør de også være gode nok til at sende materiale ud på forhånd til et dialogmøde 23. september. Præsentationer fra mødet er heller ikke blevet sendt til deltagerne efter mødet, så vi kan se på det inden høringsfristen.
• Det er svært at komme med konkrete høringssvar og andet input til RWC, når vi kun får en præsentation af få udvalgte resultater og ikke har mulighed for at forberede os eller dykke længere ned i resultaterne.
• Antallet af effektminutter i RWC forstærker behovet for at se på flere værktøjer end markedsreformer og strategisk reserve.

Andre kommentarer og spørgsmål

[linje 2697, boks]

• ”Kraftvarmekravets bortfald… Energinet forventer dog, at niveauet for elforsyningssikkerhed ikke forringes væsentligt på sigt, selv om kraftvarmekravet ændres”
• Bør understøttes af analyser, som dokumenterer denne konklusion.
• ”En ophævelse af kraftvarmekravet kan samtidig være den samfundsøkonomisk billigste løsning, hvis….” Det antydes, at det er tilfældet. Er det baseret på konkrete analyser eller på teoretiske overvejelser?
• [1118 & 2007+] Hvordan hænger disse to udsagn sammen?
• 1118: ”Det betyder, at Energinet i højere grad kan forvente, at der er reserver til rådighed i vores nabolande…”
• 2007+: ”..risikoen for effektmangel på kontinentet og i Storbritannien også er forhøjet..”
• Fig 18: Hvorfor er andre kapacitetsmekanismer ikke med i figur 18 (og beskrevet lidt mere)?
• [Fig.9  s.25] bør udvides til at dække 2040 og også indeholde tal fra AF19. Redegørelsen bør i højere grad forholde sig til AF19 selvom det ikke er muligt at lave omfattende nye analyser. Termisk kapacitet er et af de emner, som bør belyser tydeligere.

Proces og dialog

• Vi er glade for, at Energinet har lavet scenariet realistisk worst case (RWC) og for delvist at have været inviteret ind i diskussionerne om indholdet af scenariet i foråret 2019.
• Vi vil gerne gentage opfordringen til interessentinddragelse og igen tilbyde konstruktiv dialog i arbejdet med at undersøge den ”nye verden” som RWC er. Interessenterne har relevant viden og andre synsvinkler – alt sammen noget som er vigtigt specielt i diskussionerne af RWC. Det kræver blandt andet, at Energinet er villige til at dele foreløbige resultater og indgå i en detaljeret, faglig dialog.
• Der blev ikke udsendt materiale (som fx de viste præsentationer eller grafer og tal om RWC) før dialogmødet.
• Timingen af redegørelsen og AF19 har været uheldig.
• Dialogmødet 23. september var uden tidsplaner og oversigter – fx over interessentinddragelse, milepæle eller det fortsatte arbejde. Hvad er fx de næste skridt og proces for
• Samarbejde og brug af RWC
• Yderligere analyser af effekttilstrækkelighed (fx fordeling og karakteristika af mangelsituationer).
• Overvejelser og konkretisering af værktøjer/løsninger til at sikre effekttilstrækkeligheden, herunder alternativer til markedsreformer og strategisk reserve.
• Design af strategisk reserve