Høringssvar for udkast til projektbekendtgørelsen
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om udkast til rettelser i projektbekendtgørelsen (jour.nr. 2020-10897).
Dansk Fjernvarme har ingen væsentlige kommentarer til ændringsforslagene til projektbekendtgørelsen, da det blot er rettelser til projektbekendtgørelsen.
Dansk Fjernvarme vil dog gerne gøre opmærksom på at 1 MW biomasse dispensationen stadig er afgørende for, at ’barmarksværkerne’ kan fastholde et lavt prisniveau og ikke ende i en ond prisspiral, hvilket var tilfældet før dispensationen blev etableret.
Ligeledes har vi ønsker til yderlige elementer bliver indarbejdet i de samfundsøkonomiske analyser, der er en del af denne projektbekendtgørelse.
Generelt
Genindførelse af § 7. ”Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for naturgasdistributionsnet, når projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk. 2-4.”, sker som følge af, at den ved en fejl blev taget ud af projektbekendtgørelsen.
Dansk Fjernvarme har ingen kommentarer til genindførelsen af denne bestemmelse.
Genindførelse af 1 MW dispensation for biomasse
Ved en fejl var dispensationsmulighederne for udvalgte selskaber til installation af 1 MW biomasseanlæg taget ud af projektbekendtgørelsen. Denne dispensation mener Dansk Fjernvarme stadig er aktuel, da ’barmarksværkerne’ ikke vil kunne klare sig med f.eks. kollektive varmepumper alene. Der vil fremadrettet være behov for at kunne producere noget af fjernvarme via biomasse. Varmepumper vil være fortrukne valg men, der vil stadig være behov for biomasse til den kolde periode.
Derfor bør disse selskaber stadig have mulighed for at kunne geninvestere i biomasse.
Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form herunder: