Gå til hovedindhold
Analyser

Høringssvar vedrørende bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder.

20. okt. 2021
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Anders Balle Jørgensen, abj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive høringssvar bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder. Bekendtgørelsen er en udmøntning af den del af Energiaftalen af 29. juni 2018, der vedrører tilskudsmuligheder for erhvervsvirksomheder, som gennemfører projekter til reduktion af det endelige energiforbrug i virksomheden.

    De væsentligste ændringsforslag er som følger:

    • Kravet om, at projekters tilbagebetalingstid maksimalt må være 10 år, vurderes at burde udgå.
    • Erhvervspuljebekendtgørelsens krav om anvendelse af standardforudsætninger og standardløsninger tilføjes som bilag til bekendtgørelsen.
    • Kravet om, at ansøger skal erklære tro og love på, at ansøger ikke er kriseramt, omformuleres til en erklæring, som skal gives i forbindelse med udbetalingen.

    Hovedproblemstilling

    Dansk Fjernvarme har ingen specifikke bemærkninger til de påtænkte justeringer af bekendtgørelsen.

    Vi kan dog konstatere, at erhvervspuljen med tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i erhvervsvirksomheder langt fra har været den succes, man forventede. Det betyder, at tilskudsordningen ikke har leveret de ønskede klimaeffekter i erhvervsvirksomhederne. En væsentlig årsag til det er, dels en begrænset mulighed for erhvervet til at finde løsninger, dels at fx tilbagebetalingstider for mange løsninger herunder de industrielle varmepumper ofte er alt for lange selv med tilskud.

    Efter vores opfattelse vil erhvervspuljen kunne opnå større succes ved at samtænke fjernvarme og erhvervet bedre i ordningen (sektorintegrationen). Generelt opfattes sektorintegration som en af de vigtigste elementer til en kosteffektiv grøn omstilling.

    Fx er der et stort potentiale i fjernvarmens mulighed for at levere procesenergi til industrien. En analyse udført af Viegand og Maagøe i samarbejde med tænketanken Grøn Energi peger på et potentiale på op til 25 PJ, svarende til næsten 20 % af det samlede fjernvarmesalg i dag. Vi opfordrer til at tilskud til aktiviteter, der fremmer brug af fjernvarme til proces, indtænkes i erhvervsordningen. Ligeledes bør erhvervsvirksomheders mulighed for at levere overskudsvarme til fjernvarmen også kunne indgå i erhvervspuljen. I dag er tilskud til projekter med overskudsvarme afgrænset til reduktion for tilført energi hos virksomheden selv. Tilskudsordningen understøtter dermed ikke udnyttelse af overskudsvarmen udenfor virksomheden, som ellers er både billig og en vigtig brik i at nå 70%-målsætningen for 2030. Det kan synes sært nu, hvor der tegner sig en forbedring af reglerne for afgifter mv. på overskudsvarme i det lovforslag der forventes vedtaget i indeværende år.

    Dansk Fjernvarme er nødt til at gentage, at tilskudsmuligheder ikke bør begrænses til en virksomheds brug af egen overskudsvarme, men at salg at overskudsvarme til øvrige virksomheder bør sidestilles, idet det reducerer modtagerens behov for tilført energi. Af samme årsag bør tilskudsmulighederne også udvides til at gælde virksomheder, der sælger overskudsvarme til et fjernvarmeværk, hvor det f.eks. kan fortrænge brugen af biomasse. Fjernvarmen vil typisk bevare sin produktionskapacitet og kunne bidrage med en fleksibilitet i samspil med elsystemet.

    Ordningen indeholder desværre stadig en uhensigtsmæssighed, der burde være løst. Der er således en logisk brist i, at erhvervspuljen giver incitament til og spilder statsstøttemidler på at erstatte en grøn varmeproduktion med en anden grøn varmeproduktion. Formålet med erhvervspuljen er som bekendt at skifte fossil produktion ud med grønne løsninger og generelt at reducere energiforbruget. Støttepuljen giver i dag fortsat støtte til projekter, fx industrivarmepumper, der erstatter grøn varme fra fjernvarme. Fjernvarmen er mindst lige så grøn som elektriciteten og bliver hastigt grønnere i samme takt som elektriciteten. Forventningen er en 100 % grøn fjernvarme i 2030! Så et skift fra fjernvarme til en industriel varmepumpe giver ingen grøn omstilling, men samfundsmæssigt spild. Dermed bliver støttemidlerne ikke brugt efter hensigten, da det hverken understøtter den grønne omstilling, eller giver energibesparelser, når industrien kan få tilskud til at etablere egen varmeforsyning, i eksisterende fjernvarmeområder.

    Dansk Fjernvarme vil derfor konkret opfordre til, at§ 1 (og i§ 6) ændres "det endelige energiforbrug" til "endelige energiforbrug ud fra en systembetragtning" for at præcisere, at det ikke alene er virksomhedernes eget endelige energiforbrug, at energibesparelser og energieffektiviseringer skal opnås, men lige så vel ditto set i et systemperspektiv (effektivisering af primære energiforbrug).

    Konklusion

    1. Konvertering til fjernvarme bør sidestilles med konvertering til el, både vedr. opvarmning og procesenergi, når det gælder tilskudsmuligheder.
    2. Der bør kunne opnås tilskud hos virksomheder, der leverer overskudsvarme til andre formål end eget brug, herunder også til fjernvarmenettet. Det vil give incitament til øget brug af overskudsvarme.
    3. Støttepuljen bør ikke længere yde støtte til projekter, fx industrivarmepumper, der erstatter eksisterende løsninger med fjernvarme. Det er spild af penge og samfundsøkonomisk tab.
    4. I § 1 (og i§ 6) ændres "det endelige energiforbrug" til "endelige energiforbrug ud fra en systembetragtning" for at præcisere, at det ikke alene er virksomhedernes eget endelige energiforbrug, at energibesparelser og energieffektiviseringer skal opnås, men ud fra et systemperspektiv (effektivisering af primære forbrug).

     

    Andre klikkede på...