Høringssvar vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i bygninger til helårsbeboelse
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om bygningspuljen, der har til formål at gennemføre dele af klimaftalen i forhold til grøn omstilling af varmesektoren.
Dansk Fjernvarme finder det rigtigt, at målrette puljen efter de bygninger med de laveste energimærker, så samfundet får mest muligt ud af puljen.
Dansk Fjernvarme havde dog gerne set, at tilskudsmulighederne i bygningspuljen for omstilling til varmepumper i højere grad blev målrettet husstande med oliefyr, da disse vil give samfundet de største CO2-besparelser, i lighed med fjernvarme og naturgas.
Udkastet lægger op til at store varmepumper skal inkluderes på positivlisten, således at det bliver relevant for boligforeninger at søge i tilskudspuljen. I den forbindelse vil Dansk Fjernvarme gøre opmærksom på, at jf. projektbekendtgørelsens § 3, stk. 1 er projekter med en varmekapacitet over 250 kW i kollektiv forsynede områder godkendelsespligtige efter projektbekendtgørelsens bestemmelser. Derfor bør tilskud i sådanne tilfælde være betinget af en kommunal godkendelse.
Endvidere vil Dansk Fjernvarme opfordre til, at der etableres måling af varmepumpernes varmeproduktion, mhp. at dokumentere varmepumpernes effektivitet.
Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form herunder: