Dansk Fjernvarmes høringssvar om betaling for myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet

Hovedproblemstilling

Forsyningstilsynet lægger med høringen op til en markant reduktion af fjernvarmeselskabernes gebyrbetalinger til tilsynet i 2023. Begrundelsen herfor er, at der endnu ikke er taget konkret stilling til, hvorledes Forsyningstilsynet skal løse nye opgaver på varmeområdet (prislofter for overskudsvarme, geotermi m.v.) og Forsyningstilsynet opkræver derfor ikke gebyrer til løsning af disse opgaver.

Gebyrnedsættelsen i sig selv er særdeles positiv, men det kan være vanskeligt ud fra høringsmaterialet at vurdere, om den afspejler en reduktion i ressourcebehovet, således som det må forventes, da klimaaftalen af 25. juni 2022 nu endeligt har afklaret, at der ikke skal indføres indtægtsrammer og benchmarking af fjernvarmesektoren.

Det er afgørende, at Forsyningstilsynet fremadrettet tilstræber en effektiv opgaveløsning, således at gebyrbetalingerne fremadrettet kan holdes på et lavt niveau.

Konklusion

Dansk Fjernvarme hilser gebyrnedsættelsen velkommen. Det er positivt, at tidligere gebyrstigninger nu ser ud til at blive rullet tilbage. Det er endvidere Dansk Fjernvarmes klare forventning, at tilsynets ressourcebehov tilsvarende kan nedjusteres på varmeområdet, da der nu med klimaftalen af 25. juni 2022 er kommet endelig afklaring om, at der ikke skal indføres indtægtsrammer og benchmarking.

Det er fortsat Dansk Fjernvarmes opfattelse, at gebyret på varmeområdet efter lov om Forsyningstilsynet til finansiering af tilsynets overvågnings- og analyseopgaver, arbejdsplan og kontaktudvalg skal sættes ned. Som minimum bør stigningen fra 2021 rulles tilbage.

Dansk Fjernvarme skal opfordre til, at Forsyningstilsynet fremadrettet har som målsætning at begrænse unødigt bureaukrati til gavn for både forbrugerne, forsyningsselskaberne og tilsynet selv. En effektivt opgavevaretagelse skal således afspejles i gebyrsatserne fremadrettet.

Endelig skal Dansk Fjernvarme igen opfordre til, at reglerne ændres, så tilsynet ikke selv skal træffe beslutninger om gebyrer.

Generelt

Høringen omfatter ændringer i de gebyrer, som Energinet, elnetselskaber, naturgasselskaber og fjernvarmeselskaber skal betale for myndighedsbehandling hos Forsyningstilsynet. Dansk Fjernvarme har alene forholdt sig til gebyrerne, som vedrører fjernvarmeselskaberne. Det drejer sig om to gebyrer, hvor forslaget i udkastet omhandler følgende:

Fjernvarmeselskabernes betaling for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning mv. sættes til 70,31 kr. pr. TJ varme leveret ab værk.

Gebyrsats på varmeområdet efter lov om Forsyningstilsynet til finansiering af tilsynets overvågnings- og analyseopgaver, arbejdsplan og kontaktudvalg foreslås sat til 0,48 kr. pr. TJ varme leveret ab værk

Forslagene giver Dansk Fjernvarme anledning til følgende kommentarer.

Positivt at betaling for tilsynets opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning reduceres

Forsyningstilsynets gebyrer skal afspejle tilsynets behov for ressourcer til varetagelsen af tilsynsopgaverne. Tilsynets ressourcebehov er tidligere blevet opjusteret iht. stemmeaftaler fra 2016 og 2017, og efterfølgende blev fjernvarmeselskabernes gebyrbetaling for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning mv. mere end fordoblet pr.1. januar 2021.

Efterfølgende er stemmeaftalerne fra 2016 og 2017 erstattet af klimaftalen af den 22. juni 2020 og senest af klimaaftalen af den 25. juni 2022. Den gældende klimaaftale af 25. juni 2022 indebærer bl.a., at der ikke skal indføres hverken indtægtsrammer eller benchmarking i fjernvarmesektoren, men at der derimod skal indføres et prisloft. Desuden er det hensigten med aftalen, at varmeforsyningsloven skal være ”mindre bureaukratisk”. Det er endnu ikke afklaret, hvordan klimaftalens bestemmelser vil blive udmøntet i en ny regulering, herunder hvilke eventuelle nye opgaver Forsyningstilsynet får i den forbindelse.

Det fremgår af høringsbrevet, at gebyrbetalingen for Forsyningstilsynets opgavevaretagelse efter lov om varmeforsyning mv. reduceres til 70,31 kr. pr. TJ. Reduktionen begrundes med, at der endnu ikke er taget konkret stilling til, hvorledes Forsyningstilsynet skal løse nye opgaver på varmeområdet (prislofter for overskudsvarme, geotermi m.v.) og Forsyningstilsynet opkræver derfor ikke gebyrer til løsning af disse opgaver.

Dansk Fjernvarme hilser gebyrnedsættelsen velkommen, selv om høringsmaterialet ikke i ret høj grad redegør for grundlaget, herunder eksempelvis hvilken del af nedsættelsen der evt. afspejler en tidligere overdækning og derfor ikke er en permanent nedsættelse af gebyret. Det er imidlertid positivt, at tidligere gebyrstigninger nu ser ud til at blive rullet tilbage. Der er endvidere Dansk Fjernvarmes klare forventning, at tilsynets ressourcebehov tilsvarende kan nedjusteres på varmeområdet, da der nu med klimaftalen af 25. juni 2022 er kommet endelig afklaring om, at der ikke skal indføres indtægtsrammer og benchmarking.

Samtidig skal Dansk Fjernvarme gøre opmærksom på, at det må tilstræbes, at både nuværende og kommende nye opgaver for Forsyningstilsynet i praksis håndteres så administrativt enkelt som muligt. Dansk Fjernvarme oplever løbende eksempler på, at opgaverne ikke løses effektivt. Det drejer sig fx om prisstatistikken, som offentliggøres med stor tidsmæssig forskydning i forhold til indberetningstidspunktet. Her er det påfaldende, at Forsyningstilsynet ifm. validering af de indberettede priser vælger at ”bede hvert fjernvarmeselskab, der er repræsenteret i prisstatistikken, om at godkende de priser og det årssalg, der er anmeldt til Forsyningstilsynet.” (Forsyningstilsynets varmeprisstatistik januar )ng alene udvælges de indberetninger, som på den ene eller anden led afviger fra det tidligere års indberetning eller lignende kriterier.

Dansk Fjernvarme skal på den baggrund opfordre til, at Forsyningstilsynet fremadrettet har som målsætning at begrænse unødigt bureaukrati til gavn for både forbrugerne, forsyningsselskaberne og tilsynet selv. En effektivt opgavevaretagelse skal således afspejles i gebyrsatserne fremadrettet.

Betaling for tilsynets overvågnings- og analyseopgaver, arbejdsplan og kontaktudvalg bør reduceres

Det fremgår af høringsbrevet, at gebyret på varmeområdet efter lov om Forsyningstilsynet til finansiering af tilsynets overvågnings- og analyseopgaver, arbejdsplan og kontaktudvalg holdes uændret. Konkret foreslås gebyret for 2023 fastsat til 0,48 kr. pr. TJ varme leveret ab værk, hvilket ifølge tilsynet afspejler en midlertidig nedsættelse for 2023 som følge af en tidligere overdækning.

Gebyret blev pr. 1. januar 2021 hævet fra 22,49 til 25,26 kr. pr. TJ med begrundelse i stemmeaftalerne fra 2016 og 2017. Det er Dansk Fjernvarmes opfattelse, at gebyret siden da er holdt uændret, og at der efterfølgende alene har været tale om midlertidige reduktioner pga. tidligere års overdækning.

Dansk Fjernvarme anerkender værdien af tilsynets kontaktudvalg, men vurderer ikke at tilsynets overvågnings- og analyseopgaver i tilstrækkelig grad bidrager til at ”skabe gennemsigtighed i og grundlag for løbende regeloptimering” på fjernvarmeområdet, sådan som det ellers var tiltænkt i stemmeaftalen ”Et stærkt tilsyn” af 4. oktober 2017. Udover Analysen af samtidighed mellem fjernvarmeselskabernes priser og omkostninger fra september 2021 er det ikke klart, hvilke overvågnings- og analyseopgaver hos tilsynet, der ellers dækkes af dette gebyr.

På den baggrund er det fortsat Dansk Fjernvarmes opfattelse, at gebyret på varmeområdet efter lov om Forsyningstilsynet til finansiering af tilsynets overvågnings- og analyseopgaver, arbejdsplan og kontaktudvalg skal sættes ned. Som minimum bør stigningen fra 2021 rulles tilbage.

Fastsættelsen af gebyrerne

Efter Dansk Fjernvarmes opfattelse bør ansvaret for at fastlægge Forsyningstilsynets opgaver, den økonomiske ramme for opgavevaretagelsen og udmøntningen af betalingerne til tilsynet fastsættes af andre end tilsynet selv.

Dansk Fjernvarme skal derfor igen opfordre til, at reglerne ændres, så tilsynet ikke selv kan træffe beslutninger om gebyrændringer.

Samtidig bør der skabes større klarhed om grundlaget for niveau af gebyrerne end det pt. sker i høringsmaterialet fra Forsyningstilsynet, herunder eksempelvis hvor meget tilbagerulning af tidligere års over-/underdækning udgør af årets gebyrsatser. Tilsvarende også gerne større klarhed omkring, hvilke opgaver i tilsynet de to gebyrer dækker.