Gå til hovedindhold
Rammevilkår & Regulering

Høringssvar vedrørende Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder

Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om ”Bekendtgørelse om indtægtsrammer for netvirksomheder”.

9. nov. 2022
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Bekendtgørelsen har til formål at sikre samspil mellem den økonomiske regulering af netvirksomheder og netvirksomhedernes opgaver. 

    Hovedproblemstilling

    Energistyrelsen foreslår en ændring af bekendtgørelsen fordi Energistyrelsen vurderer, at det er forbundet med omkostninger hos netvirksomhederne at fremskaffe oplysninger til brug for ansøgninger om direkte linjer. Energistyrelsen foreslår, at netop disse omkostninger ikke skal indgå i den økonomiske regulering af netvirksomhederne. 

    Dansk Fjernvarme mener, at de omtalte omkostninger bør indgå i netvirksomhedernes regulerede økonomi. Det skyldes primært, at netvirksomhederne har monopol på at gennemføre disse vurderinger, og at der derfor ikke et konkurrencemarked. På den måde adskiller denne opgave sig ikke fra netvirksomhedernes øvrige opgaver. 

    Energistyrelsen skriver også, at omkostninger som følge af ansøgninger om direkte linjer bliver gebyrfinansierede således, at netvirksomhederne kan opkræve omkostningerne direkte hos ansøger, og at omkostningerne derfor ikke vil påvirke den regulerede økonomi og de øvrige tariffer.

    Dansk Fjernvarme gør opmærksom på, at der ikke er noget der forhindrer, at omkostningerne opkræves direkte hos ansøger, selvom omkostningerne indgår i den regulerede økonomi. Dansk Fjernvarme bemærker også, at det ikke er en fordel for en kunde til en monopolvirksomhed, at nogle omkostninger ikke påvirker den regulerede økonomi. Den økonomiske regulering giver tværtimod en sikkerhed for elkunder om, at monopolvirksomheden ikke udnytter sin stilling.

    Dansk Fjernvarme mener overordnet set, at omkostningerne skal indgå i netvirksomhedernes regulerede økonomi.

    Det fulde høringssvar kan hentes i pdf-form Herunder:

    DFj Høringssvar - IR Bekendtgørelse

    Andre klikkede på...