Høringssvar vedrørende "Delegeret retsakt om revisionen af primærenergifaktoren for elektricitet i medfør af Energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU"
Dansk Fjernvarme har udarbejdet høringssvar om ” Delegeret retsakt om revisionen af primærenergifaktoren for elektricitet i medfør af Energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU”, som har til formål at opdatere den fælles primærenergifaktor for elektricitet.
Dansk Fjernvarme sætter pris på, at der fortsat er national frihed til at fastsætte primær-energifaktorerne.
Det er fortsat vigtigt, at der kan fastsættes faktorer, der afspejler de nationale forhold. Ændringen af den nuværende værdi på 2,1 til 1,9 i denne høring, afspejler blot den værdi, vi allerede har i Danmark for el.
De gældende værdier giver dog en skævvridning mellem el og fjernvarme, der betyder at nye bygninger med fjernvarme kan være nødsaget til at få installeret solceller, hvorimod en identisk bygning med varmepumpe ikke behøver at få installeret solceller, på trods af at el og fjernvarme er klimamæssigt konkurrencedygtige.
Dansk Fjernvarme vil derfor understrege, at der fortsat bør arbejdes for en fair balance mellem primærenergifaktorerne for henholdsvis el- og fjernvarme for at sikre grønne og rentable løsninger i nye bygninger.