Høringssvar til indefrysningsordning for høje energiregninger

Dansk Fjernvarme ønsker som det første at beklage den korte høringsfrist, men er forstående over for den idet det drejer sig om hurtigt at få loven gennemført for at undgå yderligere administration hos Energivirksomhederne.

Bemærkninger til lovforslaget

Dansk Fjernvarme har tidligere udarbejdet høringssvar om til indefrysningsordningen, og da denne ordning har betydet at Fjernvarmeselskaberne bliver pålagt at administrere ordningen, hvilket har medført væsentlige ekstra udgifter og arbejdsopgaver. Det første kvartal i 2023 har vist at det kun er meget få forbrugere, der har valt at benytte ordningen, hvilket har betydet at det ikke er muligt at få dækket omkostningerne via gebyrer, uden at de bliver urimeligt høje.

Ligeledes har vi efterspurgt hvordan man skal forholde sig hvis et energiselskab går konkurs eller ønsker at gennemføre en solvent afvikling af selskabet. Denne problemstilling ser ud til at være løst i lovforslaget.

De fleste fjernvarmeselskaber har ikke tidligere indberettet renter og gældsforhold til skat. Det vil derfor også være en ny opgave, som selskaberne ikke har systemer til indberetningen og derfor bliver det udført med manuelle rutiner. Vi imødeser ændringerne i loven så selskaberne kun i minimalt omfang skal indberette renter og restgæld til skat.

Hovedproblemstilling

Ved gennemførelse af loven får Fjernvarmeselskaberne, skulle udvikle eller købe sig til assistance til at tilpasse deres systemer og forretningsgang så de kan efterleve lovens krav om information, tilmelding og opgørelse af indefrosset gæld og forrentning. Det er ikke noget mange selskaber tidligere har arbejdet med hvilket derfor har betydet at de har skulle finde mange interne og eksterne ressourcer til at være klar til at håndtere de henvendelser, der måtte komme. Fra Dansk Fjernvarme har vi ligeledes været behjælpelig med vejledning og gennem hele processen været i dialog med myndighederne omkring de udfordringer selskaberne har haft ved processen og brugt en del ressourcer herpå.

Flere selskaber har forsøgt at finde besparelser i deres budgetter for at komme under prisloftet for ikke at skulle tilbyde ordningen. De selskaber hvor det ikke har kunnet lade sige gøre har sideløbende med at stille indefrysningsordningen til rådighed for kunderne, også arbejdet med andre individuelle henstandsordninger.

Flere fjernvarmeselskaber, der har kalenderåret som regnskabsår, har ligeledes oplevet at kunder der har sparet på varmen i 3. og 4. kvartal af 2022. Det betyder at de på opkrævningen i 1. kvartal af 2023 har oplevet at få den overskydende varme modregnet i 1. aconto og derfor ikke oplevet at de høje opkrævninger. Sammen med de lavere energipriser har det betydet at færre kunder end ventet har tilmeldt sig ordningen.  

De få tilmeldinger har betydet at selskaberne kun kan fordele deres implementerings omkostninger på få kunder.

De fleste selskaber  har fået udviklet systemer, der kan hjælpe med afvikling af de indefrosne beløb og renteberegning, derudover er der mange manuelle administrative opgaver ved at afstemme og rykke for manglende betalinger i afviklingsperioden. Vi imødekommer derfor forslag til lovændringen hvor Erhvervsstyrelsen overtager fordringerne med udgangen af 2023.

Kommentarer til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 4  og § 7 a I forhold til Energivirksomhedernes mulighed for at få tilskud til dækning af implementerings og administrations omkostninger, vil vi anbefale at ansøgning og krav til dokumentation udformes efter samme procedure, som den der var gældende for mindre fjernvarmeselskaber i efteråret 2022.

Ved ansøgning bør det være let og overskueligt at angive hvilke omkostninger der allerede er dækket af de tidligere udbetalte tilskud, og hvilke der ligger ud over dem der allerede er udbetalt.

Vi vil ligeledes anbefale at der tages stilling til om der er mulighed for at virksomheder, der har brugt væsentlige ressourcer på indefrysningsordningen, men endnu ikke har haft priser over prisloftet senere kan søge, hvis de skal tilbyde ordningen i løbet af 2023.

Der har ligeledes været brugt mange ressourcer hos energiselskabernes branche organisationer der ikke er viderefaktureret og dermed ikke bliver dækket.

Til § 3, stk. 2  Vi forventer at der i bekendtgørelsen eller en vejledning vil komme nærmere beskrivelse af hvordan overdragelse af gæld og modregning af likviditetslån i praksis skal gennemføres, når et selskab er under frivillig opløsning eller taget under konkursbegæring.

Konklusion

Vi vurderer at mange af de selskaber, der er eller bliver omfattet af prisloftet vil få reduceret mange af de administrative ressourcer, og hvis de opnår tilskud derved også få reduceret de omkostninger der alternativt skulle betales af få forbrugere.

Ved at Erhvervsstyrelsen overtager de indefrosne beløb og modregner likviditetslån ved selskabers opløsning eller konkurs, undgås der at disse selskaber, som følge af afdragsperioden i år 3-5, skal holdes aktive i hele periode.

Ved fritagelse af den kvartalsvise indberetning af renter og restgæld til skat vil det betyde in administrativ lettelse for energiselskaberne. Vi vil være behjælpelige sammen med skat at introducere selskaberne til den årlige indberetning.