Fælles høringssvar fra Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær til høring om prisloft for opvarmet vand fra affaldsforbrænding 2026
Forsyningstilsynet har den 10. oktober 2025 sendt ovennævnte udkast i høring med frist 27. oktober 2025. Dansk Fjernvarme og Brancheforeningen Cirkulær takker for muligheden for at kommentere på udkastet.
Denne høring vedrører ca. halvdelen af affaldsenergianlæggenes samlede indtægter og har væsentlig betydning for forbrugerpriserne hos de fjernvarmeselskaber, der aftager affaldsvarme.
Vi har ikke bemærkninger ift. tilsynets konkrete fastsættelse af niveau for prisloftet for 2026, men har nogle konkrete metodiske bemærkninger. Af hensyn til både producenter og aftagere er det imidlertid afgørende, at:
- affaldsvarmeprisloftet afspejler prisen for et realistisk VE-alternativ,
- alle anvendte omkostninger opgøres retvisende og afspejler de omkostninger, der opleves i virkelighedens verden.
Når data i teknologikataloget, som her, skal anvendes i en regulering, som har væsentlig betydning, stiller det høje krav til grundig validering af data og til årlige opdateringer af data.
Da det er Forsyningstilsynet, der er ansvarlig for fastsættelsen af affaldsvarmeprisloftet, ender det derfor også med at være tilsynet, der har det formelle ansvar for, at det afspejler prisen for et realistisk alternativ mv. Vi skal derfor opfordre tilsynet til at tage de nødvendige skridt til at sikre, at prisloftet fremover bliver retvisende, jf. nedenstående konkrete bemærkninger.
Konkrete bemærkninger
Teknologikataloget er, sammen med fremskrivninger for el- og flispriser, de centrale datakilder ved fastsættelsen af prisloftet. Formålet med Teknologikataloget er sikre et ensartet, alment accepteret og aktuelt grundlag for den langsigtede energiplanlægning og modellering, og det er ikke udarbejdet med henblik på anvendelse i økonomisk regulering med væsentlig betydning for selskabers økonomi og forbrugerpriser.
Vi kan oplyse, at vi som brancheforeninger planlægger at række ud til Energistyrelsen mhp. at sikre, at de for prisloftet relevante data i Teknologikataloget opdateres ud fra grundige og solide oplysninger, så det i højere grad kan sikres, at der anvendes al- ment accepterede og aktuelle data og forudsætninger.
Uagtet dette anbefaler vi, at Forsyningstilsynet indgår i dialog med Energistyrelsen om at styrke grundlaget for prisloftet, så det bedst muligt afspejler virkeligheden. Det er i både aftagernes og producenternes fælles interesse, at grundlaget for prisloftet er so- lidt funderet og afspejler virkeligheden.
Mere konkret anbefaler vi desuden, at der fremover anvendes SCOP-værdier frem for COP-værdier i beregningen for varmepumper, da SCOP-værdien tager hensyn til sæsonvariationer og dermed bedre afspejler de faktiske driftsforhold.
Vi har forståelse for, at det er ressourcekrævende, og at det næppe kan gennemføres for prisloftet for 2026, men anbefaler at dette overvejes for 2027 og frem.
Mette Godiksen
Affaldsenergi
ESG
Mobil: +45 21 84 61 03
E-mail: mgo@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar