Høringssvar vedrørende Bekendtgørelse om udarbejdelse og godkendelse af cost-benefit-analyser (CBA) for industrianlæg, servicefaciliteter og datacentre

Den foreliggende bekendtgørelse omhandler krav til udarbejdelse af cost-benefit-analyse for anlæg, som kan medvirke til at øge energieffektiviteten i varme- og køleforsyningen eller udnytte overskudsvarme eller andre former for genvinding af overskudsvarme.

Hovedproblemstilling

Dansk Fjernvarme værdsætter bekendtgørelsens formål om at øge energieffektiviteten, ved at fremme overskudsvarme og køl fra energitunge virksomheder. CBA-Bekendtgørelsen har dog betydelige formålsmæssige sammenfald med Projektbekendtgørelsen. CBA-bekendtgørelsen dækker stort set de samme parametre som Projektbekendtgørelsen – blot med andre grænseværdier, en anden metode og med Energistyrelsen som projektgodkendelsesmyndighed, fremfor kommunen som godkender.

Projektbekendtgørelsen kræver allerede, at alle varmeprojekter over 0,25 MW dokumenterer samfundsøkonomisk fordel, teknisk realiserbarhed og energimæssige konsekvenser. Det medfører risiko for dobbeltbehandling af samme analyse, hvor både kommuner og Energistyrelsen vurderer stort set de samme forhold.

I stedet for en særskilt CBA-bekendtgørelse, kunne kravene til CBA indarbejdes i pro-jektbekendtgørelsen som bilag eller særskilt dokumentationskrav for særlige typer anlæg der kræver CBA (f.eks. datacentre over 1 MW, Industrianlæg over 8 MW og service-faciliteter over 7 MW).

Der er risiko for en betydelig administrativ byrde med forsinkelser til følge, hvis projekter først skal godkendes iht. CBA-bekendtgørelsen hos Energistyrelsen og herefter iht. Pro-jektbekendtgørelsen hos Kommunerne. Hvis ikke det er muligt at smidiggøre myndighedsbehandlingen, bør begge godkendelsesprocesser kunne igangsættes parallelt og baseres på det samme projektansøgningsmateriale. Alternativt bør kommunerne være den primære myndighed og orientere ENS om projekter omfattet af CBA.

CBA-bekendtgørelsen giver ekstra administrativ byrde for fjernvarmeselskaberne, da virksomhederne ikke kan lave analysen uden væsentligt teknisk og økonomisk input fra det fjernvarmeselskab, der potentielt skal aftage overskudsvarmen. Derudover vil der være en ekstra byrde for de myndigheder der skal behandle sagerne.

Kommentarer til forslagets enkelte punkter:

1. Dobbelt sagsbehandling:

Projektforslag kan blive forsinket af CBA-godkendelse hos Energistyrelsen (§ 4). Der indføres et nyt trin i godkendelsesprocessen, hvor en CBA først skal godkendes af Energistyrelsen, før projektforslag kan indgives til kommunen. Det skaber risiko for dobbeltbehandling og tidsforsinkelse når Energistyrelsen skal godkende projektet inden der kan indsendes et projektforslag til kommunen.

2. Enten projektbekendtgørelsen eller kølebekendtgørelsen, ikke ”både/og”

I høringsbrevet fremgår følgende:

Det følger for datacentre specifikt, at hvis cost-benefit-analysen viser, at det er teknisk og økonomisk gennemførligt at udnytte overskudsvarmen, så skal denne umiddelbart udnyttes med forbehold for, at det specifikke projekt kan godkendes efter bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (projektbekendtgørelsen) og bekendtgørelse om godkendelse af projekter for fjernkølingsanlæg (kølebekendtgørelsen).

Dansk Fjernvarme mener ikke at overskudsvarme fra varmepumper til kombineret produktion af varme og køling er omfattet af BÅDE projektbekendtgørelsen OG kølebekendtgørelsen.

Af Kølebekendtgørelsen der netop har været i høring med høringsfrist d. 30. juni 2025, fremgår det at varmeproduktionsanlæg, herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling ikke er omfattet:

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Fjernkølingsanlæg: Fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg, bortset fra anlæg omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om varmeforsyning.

Lov om varmeforsyning § 2, stk. 1, nr. 3, angiver følgende:

3) Varmeproduktionsanlæg, herunder solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v. og varmepumper til kombineret produktion af varme og køling, samt kraft-varme-anlæg med en el-effekt på 25 MW eller derunder.

3. Grænseværdierne bør præciseres.

Det fremgår af § 2. at bekendtgørelsen omfatter følgende:

• Industrianlæg med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 8 MW
• Servicefaciliteter med en gennemsnitlig årlig samlet energitilførsel på mere end 7 MW
• Datacentre med en samlet nominel energitilførsel på mere end 1 MW

Det bør præciseret om den gennemsnitlige årlige energitilførelse er baseret på alle årets timer eller om det alene er gennemsnitseffekten for de forventede drifts-timer.

4. Manglende præcisering af krav til projektgodkendelse (§ 1, stk. 2, 2).

Det bør præciseres at anlæg med en varmeeffekt der overstiger 0,25 MW, er omfattet af krav om godkendelse iht. Projektbekendtgørelsen, uanset om varmen bruges internt til rumopvarmning eller leveres som overskudsvarme.

5. Administrativ byrde for eksisterende anlæg (§ 3)

Bekendtgørelsen omfatter også eksisterende anlæg, der skal gennemgå omfattende renovering. Det kan påføre en betydelig administrativ byrde for allerede godkendte og velfungerende overskudsvarmeprojekter. Krav om godkendelse af vedligeholdelse og reparationsarbejde er allerede omfattet af Projektbekendtgørelsen § 3.

Generelt

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at kommentere på forslaget. Vi ønsker at fremhæve følgende hovedpunkter.

• Godt at bekendtgørelsen skaber fokus en bedre energianvendelse og fokus på at udnytte overskudsvarme fra energitunge virksomheder.
• Vi vil foreslå at integrere CBA-krav i projektbekendtgørelsen, for at undgå dob-belt sagsbehandling.
• Skab mulighed for parallel myndighedsbehandling eller brug kommunen som primær myndighed.
• Præcisér tekniske grænseværdier og undgå unødig regulering af eksisterende anlæg.