Gå til hovedindhold
Projekter & Planlægning
Dansk Fjernvarme
Kursus

Rørstatik i praksis helt fra grunden

Nu kan du blive klogere på de simple grundregler i rørstatik, når Dansk Fjernvarme afholder kursus i rørstatik den 4. maj i Fjernvarmens Hus i Kolding.

6. mar. 2026
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Har du brug for at vurdere designet af jeres ledningsnet og få et indblik i de grundlæggende regler for statisk design? Det kan du lære på kurset ”Grundlæggende rørstatik i praksis”, som Dansk Fjernvarme afholder den 4. maj i Fjernvarmens Hus i Kolding.

    På kurset lærer du om de simple grundregler, så du kan vurdere de kritiske faktorer – og sikre levetiden. Med kurset bliver deltagerne i stand til – ud fra simple grundregler – at vurdere kritiske situationer i ledningsdesignet.

    På kurset lærer du om

    • Spændinger og ekspansion
    • Hvilke regler gælder for området
    • De 4 nedlægningsmetoder
    • Projektering enkeltrør
    • Projektering twinrør
    • Stikledninger
    • Specielle forhold ved solvarmeanlæg

    På endagskurset får deltagerne således et indblik i de grundlæggende regler for statisk design i forbindelse med nedlægning af præisolerede rør, og hvordan man undgår uhensigtsmæssigt design af ledningsnet, som kan betyde fremtidige skader og nedsætte nettes generelle levetid.

    Kurset har en deltagertilfredshed på 92 procent, og henvender sig til ledningsmestre og varmeværkers tilsynsførende personale samt rådgivende ingeniørfirmaer.

    Sidst opdateret: 6. marts 2026

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...