Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om fremme af vedvarende energi

Dansk Fjernvarme takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Energistyrelsens udkast til lovforslag af 30. juni 2026. Dansk Fjernvarme støtter akutplanens grundidé om at prioritere knap netkapacitet efter objektive samfundshensyn frem for et rent først-til-mølle-princip. Vores bemærkninger angår derfor ikke modellens grundidé, men den konkrete udmøntning af kategori 1 og kategori 2 for kollektiv varmeforsyning samt afgrænsningen af kategori 3.

Dansk Fjernvarmes primære bemærkning er, at lovforslaget i sin nuværende form rejser flere retlige udfordringer, når kollektiv, netvenlig og samfundsøkonomisk varmeforsyning placeres i kategori 2 i det omfang, den dækker varmebehov, som lovforslaget i øvrigt beskytter i kategori 1: varmebehovet hos husholdninger, mindre erhverv og samfundskritiske funktioner. Lovforslaget bør derfor revideres, så kategori 1 klart omfatter eksisterende eller kommunalt projektgodkendt kollektiv varmeforsyning, når kapacitetsbehovet er nødvendigt for at opretholde, elektrificere, udvide eller robustgøre varmeforsyning til beskyttede behov eller samfundskritiske funktioner. Kategori 2 bør alene omfatte større varmeprojekter i det omfang, de ikke samtidig opfylder kategori 1-kriterierne. Det bør ligeledes præciseres, at både elkedler og store varmepumper er en naturlig del af en effektiv og robust varmeforsyning. Det forhold, at varmepumper og især elkedler både leverer netfleksibilitet og systemydelser bør betragtes som en samfundsgevinst.

Herudover bemærker Dansk Fjernvarme, at fjernvarme allerede er omfattet af den energisektorspecifikke beredskabsregulering, hvor konkrete fjernvarmeanlæg, -systemer og -processer klassificeres som kritiske for opretholdelsen af væsentlige energitjenester, og at kollektiv varmeforsyning derfor allerede efter lovforslagets egen definition af samfundskritiske funktioner hører hjemme i kategori 1.

Resume

Dansk Fjernvarmes forslag til ændringer hviler på følgende fire grundlæggende pointer: (1) Var-meforsyning skal behandles ens, uanset om elbaseret varmeproduktion leveres ved individuelle eller kollektive løsninger. Kollektiv varmeforsyning bør derfor omfattes af kategori 1, når tilslutning til elnettet er nødvendigt for at opretholde, elektrificere, udvide eller robustgøre varmeforsyning til husholdninger, mindre erhverv eller samfundskritiske funktioner. (2) Prioriteringen af elnettet skal understøtte den øvrige energiplanlægning, herunder bl.a. de eksisterende kommunale varmepla-ner og den kommende Energiinfrastrukturplan 2035. (3) Elektrificering af fjernvarmen er en forud-sætning for indfrielse af målene i regeringsgrundlaget om udfasning af olie- og gasfyr og mindre sårbarhed over for importerede brændsler. (4) Elektrificeret varmeforsyning omfatter både tilslut-ning af store varmepumper og elkedler samt termiske lagre og tilstrækkelig kraftvarmekapacitet.

Dansk Fjernvarme lægger i den forbindelse vægt på følgende:

• Kategoriindplaceringen af fjernvarme er retligt sårbar. En individuel varmepumpe omfattes af kategori 1 som ”almindelig og forventelig forbrugsudvikling”, mens kollektiv varmeforsyning til samme varmebehov hos de samme borgere og institutioner placeres i kategori 2. En forskellig behandling af samme behov, der alene beror på leveringsformen, kræver en klar, objektiv og proportional begrundelse, jf. elforsyningslovens § 24, stk. 2, elmarkedsdirektivets artikel 6 samt Energistyrelsens og Europa-Kommissionens vejledninger om prioritering af nettilslutning. En sådan begrundelse indeholder høringsudkastet ikke.
• Fjernvarme er kritisk infrastruktur efter den gældende beredskabsregulering. Lov om styrket beredskab i energisektoren omfatter udtrykkeligt fjernvarme, konkrete anlæg og processer klassificeres som kritiske, og varmeforsyning falder dermed inden for lovforslagets egen definition af samfundskritiske funktioner. Kollektiv varmeforsyning bør derfor allerede af den grund kunne omfattes af kategori 1.
• Samme funktionskrav for alle aktører. De funktionsbaserede kriterier for kategori 1 bør gælde ens for alle – også datacentre knyttet til samfundskritiske funktioner – med krav om dokumenteret hovedformål, konkret behov, modtagerkreds og en retlig eller faktisk forankret leveringsforpligtelse over for den beskyttede funktion.
• Den politiske ramme forudsætter prioritering af varme. Regeringsgrundlaget fremhæver varme som et af de samfundshensyn, akutplanen skal beskytte, og den politiske forståelse beskriver kategori 2 som en residualkategori for projekter, der ikke er omfattet af de øvrige kategorier. Lovforslagets kategoriske placering af kollektiv varme i kategori 2 fremstår som en utilsigtet konsekvens af den tekniske afgrænsning, ikke som et politisk tilvalg.
• Lovgivningen skal sikre at først til mølle-princippet ikke fortsat bliver dominerende. De nuværende formuleringer i lovforslaget åbner mulighed for at modne projekter fra lavere ka-tegorier kan prioriteres højere end projekter fra højere kategorier. Det er vigtigt, at denne mulighed i lovgivningen afgrænses, så det ikke reelt medfører en tilbagevenden til først til mølle-princippet. 
• Prioritér varmebehovet – ikke elmåleren. Et beskyttet varmebehov bør ikke miste sin beskyttelse, fordi det dækkes kollektivt gennem rør i jorden i stedet for individuelt bag hver enkelt elmåler.
• Elkedler og store varmepumper med varmeforsyningsformål hører til i varmeprioriteringen. Anlæg, hvis elforbrug modsvarer et reelt varmebehov hos slutbrugere, dækker et selvstændigt forbrugsbehov og er ikke kategori 3-anlæg – heller ikke når de som afledt funktion leverer systemydelser. De er tværtimod arketypen på de netvenlige forbrugsanlæg, som Kommissionen og Energistyrelsen anbefaler prioriteret. De elkedler, der drives rent kommercielt uden varmeforsyningsformål, kan derimod placeres i kategori 3.
• Allerede tildelt og betalt kapacitet skal beskyttes. Planlagt indfasning inden for eksisterende nettilslutningsaftaler bør ikke behandles som nye anmodninger, og der bør indsættes en overgangsbestemmelse i lovforslagets § 3 i overensstemmelse med Kommissionens vejledning.
• Kommunal varmeplanlægning skal indgå i kapacitetsreservationen. Der bør ikke reserve-res kategori 1-kapacitet til individuelle varmepumper i områder, hvor varmebehovet efter kommunal planlægning forventes dækket af fjernvarme.
• Rammerne for udmøntningen bør fastlægges i lovbemærkningerne. Kravene til kriterierne for kategoriindplacering og netvenlighed – herunder forudgående inddragelse af de berørte brugergrupper og offentliggørelse af kriterier, datagrundlag og metodeantagelser – bør fremgå af lovbemærkningerne som Folketingets forudsætninger for bemyndigelsen i § 24, stk. 7, så udmøntningen ikke overlades til efterfølgende branchestandardisering.
• Retssikkerheden skal følge med. Kategoriindplacering, disponering, projektopdeling og væsentlige udskydelser skal kunne prøves ved Forsyningstilsynet.

Dansk Fjernvarmes konkrete ændringsforslag fremgår under de enkelte afsnit nedenfor med angivelse af, hvor i lovforslaget teksten bør indsættes.

1. Primær bemærkning: Retlige udfordringer ved kategoriindplaceringen af kollektiv varmeforsyning

Vedrører: Lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 4-7), de almindelige bemærkninger pkt. 1, 2.1.3, 2.1.4 og 8 samt de specielle bemærkninger til § 24, stk. 7.

1.1. Samme varmebehov behandles forskelligt afhængigt af leveringsformen

Dansk Fjernvarme støtter, at der etableres hjemmel til at prioritere anmodninger om nettilslutning efter objektive samfundshensyn. Det er imidlertid et grundproblem i høringsudkastet, at det sam-me varmebehov indplaceres forskelligt, alene afhængigt af hvordan varmen leveres.

Om kategori 1 anfører de specielle bemærkninger til § 24, stk. 7:

”Hermed forstås en gradvis og forudsigelig udvikling i elforbruget hos eksisterende kunder i net-området, herunder som følge af øget elektrificering, eksempelvis installation af en varmepumpe i en husholdning eller anskaffelse af en elbil. Der sigtes dermed ikke til større omlægninger, fx af forsyningsformer, som indebærer væsentlige ændringer i belastningen af elnettet. Forbrugsudvikling, som kan henføres til et konkret projekt eller en identificerbar aktør med et selvstændigt kapacitetsbehov, vil som udgangspunkt ikke være omfattet af den almindelige og forventelige for-brugsudvikling i den eksisterende kundebase.”

Om kategori 2 anfører bemærkningerne, at kategorien ”navnlig [vil] omfatte projekter, der bidrager til den grønne omstilling og elektrificeringen af samfundet, herunder elektrificering af industri, transport og varme”.
Konsekvensen er, at en individuel varmepumpe i én husstand behandles som beskyttet kategori 1-forbrug med løbende kapacitetsreservation, mens en stor varmepumpe eller elkedel i et fjernvarmesystem, der dækker det samme varmebehov for de samme husholdninger, plejehjem, hospitaler og kaserner, behandles som et kategori 2-projekt. Den formelle organisering af varmeforsyningen – ikke varmebehovet – bliver dermed afgørende for prioriteringen. Det er ikke en prioritering af varmebehovet; det er en prioritering af leveringsformen.

1.2. Sondringen mangler den fornødne objektive og saglige begrundelse

Efter elforsyningslovens § 24, stk. 2, må kollektive elforsyningsvirksomheder ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere. Lovforslaget lægger selv til grund (pkt. 2.1.1 og pkt. 8), at forskelle i behandlingen skal være sagligt begrundede, bygge på objektive kriterier og anvendes ensartet over for sammenlignelige tilfælde, og at dette følger af elmarkedsdirektivets artikel 6, stk. 1.

Samme retlige målestok fremgår af Europa-Kommissionens vejledning om effektive og rettidige nettilslutninger af 10. december 2025 (C(2025) 8473 final) (herefter kommissionens vejledning), som lovforslaget selv støtter sig på, og af Energistyrelsens vejledning af 25. februar 2026 til de kollektive elforsyningsvirksomheder om prioritering af nettilslutningsanmodninger (herefter Energistyrelsens vejledning). Kommissionen anfører, at netadgang skal bero på ”klare, forud fastsatte kriterier, der gælder for alle brugere”, og at beslutninger skal træffes på et objektivt og begrundet grundlag; prioritering af bestemte anvendelser er mulig, men kun hvis kriterierne er ”behørigt vurderet og velbegrundede” og anvendes uden forskelsbehandling (se hertil Kommissionens gengivelse af den nederlandske appelrets dom fra marts 2025). Energistyrelsen sammenfatter tilsvarende, at ikke-forskelsbehandling betyder, at ”lige netbrugere i lige omstændigheder skal behandles uden forskelsbehandling”, og at differentierede prioriteringskriterier forudsætter saglige hensyn. Det er med andre ord begrundelsen, der retligt bærer en prioriteringsmodel. Vejledningen fra Kommissionen fastlægger ikke de danske kategorier – men den fastlægger den målestok, som kategoriindplaceringen skal kunne bestå.

Det relevante sammenligningsgrundlag er efter Dansk Fjernvarmes opfattelse det varmebehov og den forsyningsfunktion, der dækkes. Det er ikke alene den formelle netkunde. Individuelle varme-pumper og en kollektiv fjernvarmeløsning kan dække det samme varmebehov hos de samme slutbrugere. Når den individuelle løsning opnår kategori 1-beskyttelse, mens den kollektive løsning til samme behov placeres lavere, består forskellen alene i leveringsformen. Høringsudkastet indeholder ingen begrundelse for, at leveringsformen skulle være et sagligt og proportionalt kriterium, og en sådan begrundelse er vanskelig at få øje på, når den kollektive løsning typisk er mere netvenlig, samfundsøkonomisk fordelagtig og beredskabsmæssigt robust end de individuelle løsninger, den erstatter. Det forhold, at den kollektive løsning er større og har en identificerbar aktør, kan begrunde særlige dokumentationskrav og netvenlige tilslutningsvilkår, men ikke at det bagvedliggende varmebehov mister sin prioriterede beskyttelse.

Kategoriindplaceringen i det nuværende lovudkast er dermed retligt sårbar. Den vil kunne blive udfordret i klagesager ved Forsyningstilsynet og ved domstolene, herunder i lyset af EU-rettens krav om objektive og ikke-diskriminerende kriterier. Det er ikke et robust fundament for en model, der skal fordele en knap og samfundskritisk ressource, og som samtidig skal danne grundlag for netvirksomhedernes langsigtede planlægning og for meget betydelige investeringsbeslutninger i varmesektoren.

1.3. Lovforslagets egen funktionsbaserede logik bør anvendes konsekvent

Høringsudkastet anerkender selv, at kategoriindplaceringen bør bero på den funktion, et projekt understøtter: Datacentre er som udgangspunkt kategori 4, men datacentre, der understøtter samfundskritiske funktioner, omfattes af kategori 1. Det er en funktionsbaseret test, hvor projektet vurderes efter den funktion, det understøtter og ikke alene efter sin tekniske karakter som stort elforbrug.

Samme funktionsbaserede tilgang bærer den eneste prioriteringsramme, der i dag er i drift i EU. I den nederlandske model, som Kommissionens vejledning fremhæver, prioriteres tilslutninger efter den funktion, de tjener: grundlæggende husholdningsbehov og samfundskritiske funktioner som hospitaler, politi og vandforsyning – uafhængigt af, hvordan ydelsen organisatorisk leveres, og projekter, der frigør kapacitet til andre netbrugere (”congestion softeners”), prioriteres forrest. Det bemærkes, at fjernvarme er stort set ikke-eksisterende i Nederlandene og af samme grund ikke indgår i den nederlandske prioriteringsmodel.

Den samme forsyningskædelogik bør gælde for kollektiv varmeforsyning, der leverer varme til husholdninger, mindre erhverv, sundhedsvæsen, forsvar, beredskab, plejehjem, skoler og myndigheder. Det er vanskeligt at se en saglig begrundelse for at anerkende forsyningskædelogikken for data, men ikke for varme.

Forudsætningen er, at den funktionsbaserede test anvendes ens og med samme dokumentationskrav for alle aktører. Kategori 1-indplacering efter funktion bør – for kollektiv varmeforsyning såvel som for datacentre – forudsætte, at forsyningen af beskyttede behov eller samfundskritiske funktioner er projektets hovedformål, at kapacitetsbehovet er konkret og dokumenteret, og at der består en retligt eller faktisk forankret og varig leveringsforpligtelse over for den pågældende funktion. For kollektiv varmeforsyning følger dokumentationen umiddelbart af varmeforsyningslo-vens system med kommunal projektgodkendelse og leveringsforpligtelser over for de tilsluttede slutbrugere; andre aktører må løfte samme bevisbyrde. Dermed bliver den funktionsbaserede adgang til kategori 1 et objektivt kriterium og ikke en åben kattelem.

1.4. Sammenfatning: varmebehovet skal ind i kategori 1

Lovforslaget bør ændres, så kategori 1 udtrykkeligt kan omfatte modne projekter til eksisterende eller kommunalt projektgodkendt kollektiv varmeforsyning, når projektets hovedformål er kollektiv varmeforsyning, og kapacitetsbehovet er nødvendigt for at opretholde, elektrificere, udvide eller robustgøre varmeforsyning til beskyttede behov eller samfundskritiske funktioner. Kategori 2 bør samtidig tydeliggøres som en residualkategori, der alene omfatter større varmeprojekter, som ikke samtidig opfylder kategori 1-kriterierne.

Dansk Fjernvarme beder ikke om en ubetinget ret til at forbruge el i alle timer. Kategoriindplacering, kapacitetsdisponering og tilslutningsvilkår bør holdes adskilt: Fjernvarme kan omfattes af kategori 1 og samtidig tilsluttes på netvenlige vilkår, herunder gennem afbrydelighed, begrænset netadgang, driftsvinduer, varmelagre og samspil med kraftvarme og lokal elproduktion, jf. afsnit 7.

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), efter beskrivelsen af kategori 1, herunder omtalen af samfundskritiske funktioner – og med tilsvarende tilføjelse i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4 – indsættes:

”Kategori 1 omfatter endvidere modne anmodninger om nettilslutning eller kapacitetsforøgelse til eksisterende eller kommunalt projektgodkendt kollektiv varmeforsyning, når projektets hovedformål er kollektiv varmeforsyning, og det dokumenterede kapacitetsbehov efter en konkret vurdering er nødvendigt for at opretholde, elektrificere, udvide eller robustgøre varmeforsyning til beskyttede behov eller samfundskritiske funktioner, herunder husholdninger, mindre erhverv, sundhedsvæsen, forsvar, beredskab, plejehjem, skoler, myndigheder og tilsvarende funktioner. Kategoriindplaceringen beror på varmebehovet, forsyningsfunktionen og modtagerkredsen. Kategoriindplaceringen beror ikke på om varmebehovet alternativt kunne være dækket ved individuelle varmepumper, blokvarme eller anden decentral varmeproduktion.”

Samme sted, efter beskrivelsen af kategori 2, indsættes:

”Større tilslutninger til elektrificering af varme omfattes af kategori 2 i det omfang, de ikke er omfattet af kategori 1. Kategori 2 omfatter således større varmeprojekter, der bidrager til elektrificering og grøn omstilling, men som ikke efter deres funktion, varmegrundlag eller modtagerkreds leverer til kategori 1-behov.”

Endelig indsættes i forlængelse af bemærkningen om, at datacentre, der understøtter samfunds-kritiske funktioner, vil være omfattet af kategori 1:

”Indplacering i kategori 1 som følge af tilknytning til samfundskritiske funktioner forudsætter – uanset aktør og teknologi – at forsyningen af den samfundskritiske funktion er projektets hovedformål eller en klart afgrænset og dokumenteret hovedfunktion, at kapacitetsbehovet er konkret og dokumenteret, og at der består en retligt eller faktisk forankret og varig leveringsforpligtelse over for den pågældende funktion.”

2. Fjernvarme er allerede kritisk infrastruktur efter den gældende beredskabsregulering

Vedrører: De specielle bemærkninger til § 24, stk. 7, om samfundskritiske funktioner i kategori 1 samt den energisektorspecifikke beredskabsregulering.

Selv hvis lovforslagets kategoristruktur fastholdes uændret, bør det i bemærkningerne bekræftes, at kollektiv varmeforsyning efter en funktionsbestemt vurdering omfattes af kategori 1 som samfundskritisk funktion. Det følger af to forhold.

For det første definerer lovforslaget selv samfundskritiske funktioner som funktioner, ”hvor en afbrydelse eller manglende adgang til elektricitet vil kunne have væsentlige konsekvenser for samfundets grundlæggende funktionsevne, herunder for liv, sundhed, sikkerhed eller centrale samfundsmæssige interesser”. Varmeforsyning under danske vinterforhold falder efter sit indhold inden for denne definition: En afbrydelse af varmeforsyningen til husholdninger, hospitaler, plejehjem, skoler og kaserner har umiddelbare konsekvenser for liv og sundhed. Fjernvarmen forsyner i dag omkring to tredjedele af de danske husstande samt hospitaler, plejehjem, kaserner, skoler og andre af netop de institutioner, som kategori 1 skal beskytte.

For det andet har lovgiver allerede taget stilling: Lov nr. 258 af 6. marts 2025 om styrket beredskab i energisektoren omfatter udtrykkeligt operatører af fjernvarme og fjernkøling, og den tilhørende regulering knytter kritikaliteten til de systemer, anlæg og processer, der er nødvendige for forsyningen af slutbrugerne. For fjernvarme er det bl.a. kraftvarmeværker, spids- og reservelastanlæg, ledningsnet, pumpestationer, varmevekslerstationer, varmepumper og kontrolrum. Det vil savne sammenhæng i energilovgivningen, hvis de samme anlæg i én regulering er kritisk infrastruktur, der pålægges skærpede beredskabskrav, og i prioriteringen af netkapacitet behandles som almindeligt kommercielt elforbrug i kategori 2.

Kategori 1 bør derfor ikke alene rette sig mod slutbrugerens elmåler, men mod den forsynings-kæde, der gør slutbrugerens funktion mulig. Dansk Fjernvarme beder ikke om, at fjernvarme ge-nerelt går foran hospitaler, forsvar eller beredskab – men om, at den varmeforsyning, der er en forudsætning for netop disse funktioner, ikke placeres lavere end de forbrugere og funktioner, den forsyner.

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), i umiddelbar forlængelse af definitionen af samfundskritiske funktioner, indsættes:

”Kollektiv varmeforsyning kan i denne sammenhæng udgøre eller understøtte en samfundskritisk funktion, i det omfang varmeforsyningen er nødvendig for husholdninger eller for funktioner som nævnt ovenfor. Ved vurderingen kan der lægges vægt på, at fjernvarmeoperatører og fjernvarmeanlæg er omfattet af den energisektorspecifikke beredskabsregulering, og at konkrete anlæg, systemer og processer klassificeres som nødvendige for opretholdelsen af væsentlige energitjenester.”

3. Den politiske ramme forudsætter prioritering af varme

Vedrører: Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 1 og 2.1.3 sammenholdt med regeringsgrundlaget af juni 2026 og den politiske forståelse af 29. juni 2026.

Regeringsgrundlaget fastlægger, at der med akutplanen for elnettet ”på kort sigt prioriteres ny nettilslutning til projekter, der varetager objektive samfundshensyn, herunder særligt for at under-støtte tilkoblinger, der har stor betydning for energisystemet og danske borgeres hverdag – herunder varme og transport”.

Regeringsgrundlaget fastlægger samtidig målet om, at ingen boliger opvarmes med naturgas og olie i 2035, at der skal følges op på de kommunale varmeplaner, og at fjernvarmesektoren skal have bedre muligheder for at udbygge fjernvarmenettet.

Den politiske forståelse angiver, at kategori 1 skal beskytte almindelige borgeres elforbrug, forventet vækst hos eksisterende kunder og samfundskritiske funktioner, og beskriver kategori 2 som projekter, der bidrager til den grønne omstilling og samfundets elektrificering, ”og som ikke er omfattet af de øvrige kategorier”. Kategori 2 er dermed en residualkategori: Større varmeprojekter omfattes alene af kategori 2, såfremt de ikke samtidig opfylder kategori 1-kriterierne. Den politiske forståelse giver ikke grundlag for en kategorisk placering af al kollektiv varmeforsyning i kategori 2 – tværtimod tilsiger dens logik, at funktioner, der er beskyttede i kategori 1, ikke mister deres prioritet, fordi de forsynes gennem kollektiv infrastruktur.

Den naturlige læsning af både regeringsgrundlaget og den politiske forståelse er således, at varmeforsyningen til de beskyttede behov er prioriteret, uanset om varmen leveres individuelt eller kollektivt. Lovforslagets kategoriske placering af kollektiv varme i kategori 2 fremstår på den baggrund ikke som et politisk tilvalg, men som en utilsigtet konsekvens af den tekniske afgrænsning af ”almindelig og forventelig forbrugsudvikling”. Den bør rettes i forbindelse med høringen, jf. ændringsforslagene under afsnit 1.

4. Elkedler og store varmepumper i kollektive varmesystemer hører til i varmepriori-teringen

Vedrører: De specielle bemærkninger til § 24, stk. 7, om afgrænsningen af kategori 2 og kategori 3 samt § 1, nr. 10 (forslag til § 67), hvor elpatroner og varmepumper nævnes som elforbrugsanlæg.

Det bør efter Dansk Fjernvarmes opfattelse være anlæggets formål og funktion, der afgør katego-riindplaceringen. Elkedler og varmepumper, der er anskaffet og drives med varmeforsyningsfor-mål – dvs. anlæg, hvis elforbrug modsvarer et reelt varmebehov hos slutbrugere – dækker et selvstændigt forbrugsbehov. Efter lovforslagets egen afgrænsning af kategori 3 er det netop afgørende, om projektet dækker et selvstændigt kapacitetsbehov med henblik på produktion eller forbrug af elektricitet, og bemærkningerne anfører udtrykkeligt, at deltagelse i markeder for sy-stemydelser eller bidrag til fleksibilitet ikke i sig selv medfører, at et projekt omfattes af kategori 3. Det bør bekræftes udtrykkeligt i bemærkningerne, at elkedler og varmepumper i kollektive varme-forsyningsanlæg dermed ikke omfattes af kategori 3 – heller ikke når de i nogle tilfælde som en afledt funktion leverer systemydelser eller drives med begrænset netadgang. Efter Dansk Fjernvarmes primære bemærkning hører sådanne anlæg til i kategori 1 i det omfang, de dækker kategori 1-varmebehov, og i øvrigt i kategori 2.

Denne funktionsbestemte afgrænsning har direkte støtte i begge vejledninger. Europa-Kommissionens vejledning fremhæver som netvenlige anvendelser bl.a. ”nyt forbrug i produktionstætte områder, der kan følge produktionsmønstret”, industriel elektrificering, der kan levere fleksibilitet, og samplaceret lagring med begrænsning på indfødning i spidslasttimer. Energistyrelsens vejledning gengiver tilsvarende som mulige prioriteringskriterier ”prioritering af forbrugs-anlæg i produktionsdominerede områder” og ”prioritering af industrielle anlæg, der kan levere fleksibilitetsydelser”. Elkedler og store varmepumper i fjernvarmesystemer er arketypen på netop disse anvendelser: De kan afbrydes med kort varsel, drives på begrænset netadgang og placerer deres forbrug i timer med høj VE-produktion eller lav netbelastning, hvor de kan bidrage til at nyttiggøre den fluktuerende elproduktion fra vedvarende produktionsanlæg. Omkring 65 % af alle elbaserede varmeproduktionsanlæg er i dag tilsluttet til nettet med begrænset netadgang. Det giver fuld fleksibilitet for netselskaberne, der kan afbryde dem automatisk ved risiko for overbelastning af nettet. Kommissionen nævner i øvrigt udtrykkeligt power-to-heat i fjernvarme blandt de brugergrupper, hvis rettidige netadgang skal sikres gennem tilrettelæggelsen af netudbygningen og dialog mellem brugere, netvirksomheder og myndigheder – altså som en anvendelse, planlægningen skal gøre plads til, ikke en anvendelse, der kan skubbes bagest.

Samme forståelse er senest bekræftet i Europa-Kommissionens handlingsplan for elektrificering af 17. juli 2026 (COM/2026/595 final), der udtrykkeligt anerkender fjernvarmesystemer med store varmepumper, elkedler og varmelagre som en kilde til fleksibilitet, der kan aflaste elnettet, og som fremhæver fleksible tilslutningsaftaler og prioriteringsrammer som værktøjer til effektiv udnyttelse af den eksisterende netkapacitet.
Fjernvarmeforsyningen har behov for både elkedler og varmepumper for at skabe den optimale elektrificerede varmeproduktion. Varmepumper har en højere COP-værdi, men koster til gengæld væsentligt mere at anskaffe end elkedler. I en virkelighed med stærkt fluktuerende elpriser, variabelt varmebehov samt billig og effektiv energilagring i varmeakkumuleringstanke, vil en kombination af varmepumper og elkedler være optimalt for varmeforsyningen. Hvis varmepumper og elkedler skulle blive placeret i to forskellige prioriteringskategorier, fordi elkedler også kan levere systembærende egenskaber til elsystemet, vil der blive investeret suboptimalt i fjernvarmesektoren, hvilket både kan resultere i højere varmeproduktionspriser og fastholdelse af ældre spids-lastanlæg baseret på gas- og olie.

Anderledes forholder det sig med de elkedler, der reelt anskaffes og drives rent kommercielt med det formål at opnå størst mulig gevinst på markederne for systemydelser, og hvor varmen ikke nyttiggøres til bygningsopvarmning, varmt brugsvand eller procesvarme. Sådanne anlæg drives uden varmeforsyningsformål og falder uden for varmeforsyningslovens anvendelsesområde, der netop angår anvendelsen af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand. De kan derfor sagligt placeres i kategori 3 sammen med andre anlæg, der primært leverer system-ydelser. Dansk Fjernvarme anerkender denne sondring og finder, at den giver en objektiv og administrerbar afgrænsning. 

Dansk Fjernvarme bemærker i øvrigt, at udbuddet af systemydelser ligger langt under kapaciteten på de elkedler og kollektive varmepumper, der er installeret i dag, og det derfor er et fåtal af elkedler, der har som primært formål at levere systemydelser. Elkedler i kombination med varmeakkumuleringstanke anvendes i vid udstrækning som reserve- og spidslastanlæg, der erstatter olie- og gaskedler i varmeforsyningen. 

Hvor elforbruget helt eller delvist dækkes af direkte tilsluttet egenproduktion, fx vind, ændrer det ikke kategoriindplaceringen af et anlæg med varmeforsyningsformål, men det bør indgå positivt i vurderingen af projektets netvenlighed og faktiske belastning af det kollektive elnet. For lagre bør der sondres: Varmelagre er varmeforsyningsaktiver – ikke energilageranlæg i elforsyningslovens forstand – og bør slet ikke kunne henføres til kategori 3. El-lagre, herunder batterier, der indgår i et kraftvarme- eller fjernvarmeanlæg, bør vurderes særskilt efter hovedformål og faktisk funktion; det følger af lovforslagets egen afgrænsning, at alene energilagerkapacitet, der etableres ud over anlæggets almindelige produktions- og forbrugsbehov, omfattes af kategori 3. Også dette bør fremgå tydeligt af lovbemærkningerne, der sætter rammen for den senere udmøntning.

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), efter beskrivelsen af afgrænsningen af kategori 3 over for kategori 2, indsættes:

”Elkedler, varmepumper og andre elforbrugsanlæg, der indgår i et kollektivt varmeforsyningsanlæg, og hvis elforbrug modsvarer et reelt varmebehov hos slutbrugere, dækker et selvstændigt forbrugsbehov og omfattes ikke af kategori 3. Dette gælder, selv om anlægget som en afledt funktion leverer systemydelser, drives med begrænset netadgang eller tilsluttes på afbrydelige eller tidsbegrænsede vilkår. Hvor elforbruget helt eller delvist dækkes af direkte tilsluttet egenproduktion, ændrer dette ikke kategoriindplaceringen, men indgår i vurderingen af projektets netvenlighed og faktiske belastning af det kollektive elnet. Varmelagre, der etableres inden for det kollektive varmeforsyningsanlægs almindelige produktions- og forbrugsbehov, omfattes heller ikke af kategori 3. El-lagre, herunder batterier, vurderes særskilt efter hovedformål og faktisk funktion, således at alene energilagerkapacitet, der etableres ud over anlæggets almindelige produktions- og forbrugsbehov, omfattes af kategori 3. Elkedler og lignende anlæg, der etableres og drives uden varmeforsyningsformål, og hvor varmen ikke nyttiggøres til bygningsopvarmning, varmt brugsvand eller procesvarme, kan derimod omfattes af kategori 3.”

5. Allerede tildelt kapacitet og dispositioner over eksisterende tilslutninger

Vedrører: De specielle bemærkninger til § 24, stk. 7, om disponering af tildelt kapacitet og om dispositioner, der behandles som nye anmodninger, samt de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 og 2.1.4.

Lovforslaget lægger op til, at dispositioner vedrørende allerede tildelt kapacitet ved netselskaberne – herunder genetablering af tilslutningspunkter, forhøjelse af reduceret leveringsomfang og ibrugtagning af uudnyttet kapacitet – i prioriteringsmæssig henseende skal behandles som nye anmodninger, og at uudnyttet kapacitet midlertidigt skal kunne bringes i anvendelse til andre behov.

Fjernvarmeselskaber har i en årrække – mod betaling af tilslutningsbidrag – fået tildelt kapacitet, som indgår som en forudsætning i kommunalt godkendte varmeprojekter, herunder overskudsvarme- og elektrificeringsprojekter med planlagt, faseopdelt indfasning. Hvis adgangen til at brin-ge sådan allerede tildelt og betalt kapacitet i anvendelse udskydes på ubestemt tid eller reelt fortabes som følge af en ny prioritering, er der tale om et indgreb i bestående rettigheder og inve-steringsforudsætninger. Ministeriet anerkender selv i bemærkningerne, at det ikke kan udelukkes, at ordningen i visse situationer efter en konkret vurdering vil kunne have karakter af ekspropriati-on, jf. grundlovens § 73.

Europa-Kommissionens vejledning adresserer netop dette spørgsmål: Nye prioriteringsregler, der anvendes på eksisterende tilslutningsanmodninger og -aftaler, rejser spørgsmål om tilbagevir-kende kraft og søgsmålsrisiko, og bør derfor ledsages af en klar overgangsordning, kommunike-res i god tid og afbalanceres, så investortilliden ikke undergraves. Kommissionen anfører som retningslinje, at projekter, der er langt fremskredne og forventes tilsluttet inden for én til to år, ikke bør berøres af nye regler. Lovforslaget indeholder ingen overgangsregler.

Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at det præciseres, (i) at dispositioner, der ligger inden for rammerne af en eksisterende nettilslutningsaftale, herunder planlagt og dokumenteret indfasning af kapacitet, ikke behandles som nye anmodninger, (ii) at der fastsættes overgangsregler for projekter, der inden lovens ikrafttræden har fået tildelt kapacitet mod betaling, og (iii) at kriterierne for, hvornår et faktisk kapacitetstræk ”væsentligt afviger” fra forudsætningerne i nettilslutningsaftalen, fastlægges klart og med inddragelse af kunden, inden uudnyttet kapacitet disponeres til anden side.

Dansk Fjernvarme anerkender samtidig, at prioriteringsmodellen ikke skal kunne omgås gennem passiv, overreserveret eller hamstret kapacitet. Overgangsbeskyttelsen bør derfor afgrænses til bindende, betalte og projektmodne tilfælde med dokumenterede milepæle og ikke til enhver bestående aftale.

Dansk Fjernvarme bemærker yderligere, at der er en lang række fjernvarmeselskaber, som ikke har udnyttet deres fulde nettilslutning for enten forbrug eller produktion i et år eller mere, men hvor en inddragelse af denne uudnyttede kapacitet vil føre til en væsentlig svækkelse af forsyningssikkerheden både i elsystemet og ift. varmelevering. Dette gælder f.eks. nogle kraftvarmeværker, som både producerer varme og el. Under normale omstændigheder rammer de ikke deres maksimale elproduktion, men de kan gøre dette ved at bypasse varmeproduktionen. Hvis Danmark rammer en situation med effektutilstrækkelighed, vil dette være relevant, men en sådan situation har vi heldigvis ikke haft i mange år, og derfor har en del kraftvarmeværker ikke udnyttet deres fulde nettilslutning. Dette betyder ikke, at der ikke længere er behov for den nettilslutning. Det samme argument gælder for nogle elkedler ift. varmelevering og for anlæg, som har været taget ud af drift i en længere periode pga. renovering. 

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), efter omtalen af dispositioner, der i prioriteringsmæssig henseende behandles som nye anmodninger om nettilslutning, indsættes:

”Dispositioner, der ligger inden for rammerne af en eksisterende nettilslutningsaftale, herunder planlagt og dokumenteret indfasning af kapacitet i overensstemmelse med aftalens forudsætninger og milepæle, behandles ikke som nye anmodninger om nettilslutning. Projekter, der er langt fremskredne og forventes tilsluttet inden for én til to år, berøres ikke af de nye regler.”

Da beskyttelsen af bestående rettigheder bør fremgå af loven selv, indsættes samtidig i lovforslagets § 3 som nyt stykke:

”Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 24, stk. 7, i lov om elforsyning, jf. denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på udnyttelse af kapacitet, der inden lovens ikrafttræden er tildelt ved bindende nettilslutningsaftale, når kapaciteten er betalt eller økonomisk disponeret, er knyttet til et konkret projekt og udnyttes i overensstemmelse med aftalens forudsætninger og dokumenterede milepæle. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den manglende udnyttelse skyldes kundens passivitet, en væsentlig projektændring eller en væsentlig afvigelse fra de forudsætninger, der lå til grund for nettilslutningsaftalen.”

6. Kommunale varmeplaner og projektgodkendelser skal indgå i kapacitetsreservationen

Vedrører: De specielle bemærkninger til § 24, stk. 7, om løbende kapacitetsreservation til kategori 1 samt behandling af større anmodninger i periodiske puljer.

Lovforslaget lægger op til, at der løbende reserveres kapacitet til almindelig og forventelig forbrugsudvikling i kategori 1, estimeret på baggrund af historiske forbrugsdata og relevante frem-skrivninger. Når Energinet og netvirksomhederne estimerer denne udvikling, bør kommunale varmeplaner og godkendte projekter for kollektiv varmeforsyning indgå som et selvstændigt data-grundlag. Det svarer til Europa-Kommissionens anbefaling om, at lokal planlægning – Kommissionen nævner specifikt lokale varme- og køleplaner – inddrages i den fremadrettede netplanlægning, fordi den viser, hvordan varmebehov og -forsyning vil udvikle sig lokalt, og til Energistyrelsens vejledning, hvorefter kapacitetsdisponeringen skal tage højde for den forventede forbrugs-udvikling i den eksisterende kundebase. Tilsvarende bør kapacitetsreservationen bygge på de samme fremskrivninger af varmesektorens elektrificering, som forudsættes at indgå i den kommende Energiinfrastrukturplan 2035, jf. regeringsgrundlaget, så prioriteringsmodellen og den langsigtede netplanlægning hviler på ét sammenhængende datagrundlag.

Kommissionens handlingsplan for elektrificering af 17. juli 2026 bekræfter samme tilgang: Sy-stemoperatørerne opfordres heri til at inddrage fjernvarmeselskaber i netplanlægning og kapacitetsudvidelse, og lokale varme- og køleplaner understøttes som grundlag for investeringsmodne udbygningsprojekter.
I områder, hvor varmebehovet efter kommunal varmeplanlægning eller projektgodkendelse forventes dækket af fjernvarme, bør netvirksomheden ikke samtidig reservere kategori 1-kapacitet, som om varmebehovet forventes dækket af individuelle varmepumper. Det ville indebære, at der reserveres kapacitet til den løsning, som den kommunale planlægning netop har fravalgt, samtidig med at den valgte kollektive løsning henvises til kategori 2-køen. Resultatet er kapacitetsmæssig dobbeltreservation og en skævvridning til skade for den samlede udnyttelse af elnettet.

Den kommunale projektgodkendelse efter varmeforsyningsloven forudsætter en energimæssig, miljømæssig og samfundsøkonomisk vurdering. Projektgodkendelsen bør derfor anerkendes som et objektivt kriterium for projektmodenhed, stedbundenhed og samfundsøkonomisk relevans ved kategoriindplacering og kapacitetsdisponering. Det gør samtidig modellen mere administrerbar: Energinet og netvirksomhederne behøver ikke foretage en ny samfundsøkonomisk varmevurdering, men kan lægge den kommunale planlægning og godkendelse til grund.

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), efter beskrivelsen af den løbende reservation af kapacitet til kategori 1 og estimeringen af behovsudviklingen, indsættes:

”Ved reservation af kapacitet til almindelig og forventelig forbrugsudvikling i kategori 1 inddrager Energinet og netvirksomhederne aktuelle kommunale varmeplaner og kommunalt godkendte varmeprojekter som datagrundlag. Hvor et konkret, modent og realiserbart fjernvarmeprojekt efter kommunal planlægning eller projektgodkendelse forventes at dække varmebehovet inden for den relevante netplanlægningshorisont, baseres reservationen ikke uden konkret begrundelse på et scenarie med individuelle varmepumper for samme varmebehov.”

7. Netvenlighed og tilslutningsvilkår skal holdes adskilt fra kategoriindplaceringen

Vedrører: Lovforslagets § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 5 og 7) samt de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3 og 2.1.4 om netvenlighed.

Dansk Fjernvarme støtter, at netvenlighed tillægges vægt ved disponeringen af kapacitet, men ikke ved kategoriinddelingen. Kategoriindplaceringen bør derimod følge af varmebehovets beskyttede karakter, jf. afsnit 1 og 2. Netvenligheden er dokumentationen for, at en kategori 1-placering af kollektiv varmeforsyning er proportional og ikke indebærer en ubetinget ret til elforbrug i alle timer. Den nuværende model risikerer det modsatte: Individuelle varmeløsninger opnår kategori 1-beskyttelse uden nogen dokumentation for fleksibilitet, mens den kollektive løsning, der kan dokumentere afbrydelighed, varmelagring, begrænset netadgang, driftsvinduer og samspil med kraftvarme, placeres lavere. Netvenlighed er med andre ord ikke en erstatning for kategoriindplaceringen, men netvenlighed kan betyde, at et anlæg kan tilsluttes uden at fortrænge andre prioriterede behov i uforholdsmæssigt omfang fordi netvenlighed bidrager til at øge den samlede anvendelsesgrad af elnettet

Fjernvarmens elektrificering er i fuld gang. Sektorens elforbrug rundede i 2025 2,86 TWh, antallet af elbaserede varmeproduktionsanlæg er mere end tredoblet siden 2019, og frem mod 2050 forventes omkring 6 GW ny varmeproduktionskapacitet i sektoren, hvoraf ca. 90 pct. er elbaseret (jf. Energistyrelsen og Dansk Fjernvarmes Elektrificeringsanalyse). Store varmepumper og elkedler i samspil med varmelagre, biokedler og kraftvarme, kan flytte forbrug væk fra pressede timer, nyttiggøre grøn strøm og samspille med lokal elproduktion; sektoren kan samlet set levere omkring 4 GW elproduktion eller omkring 2,5 GW elforbrug. Fjernvarmens anlæg er spredt i hele landet og fleksibiliteten kan aktiveres både i forhold til at balancere energien og i forhold til at reducere flaskehalse i elnettet. Prioriteringsmodellen bør behandle denne systemværdi som en central del af energisystemets elektrificering – ikke som tilfældigt stort elforbrug.
Vurderingen af netvenlighed bør i den forbindelse ske konkret ud fra projektets funktion, belastningsprofil og dokumenterede fleksibilitet. Kategori 1-placering betyder omvendt ikke ubetinget adgang til elforbrug i alle timer. Tilslutningsvilkårene kan og bør udformes netvenligt, bl.a. gen-nem afbrydelighed, begrænset netadgang, fleksible driftsvinduer og dokumenteret energilagring i varmeakkumuleringstanke.

Kategoriindplacering, kapacitetsdisponering og tilslutningsvilkår skal med andre ord vurderes særskilt. 

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), efter beskrivelsen af netvenlighed som styringsprincip inden for de enkelte kategorier, indsættes:

”Kategoriindplacering, kapacitetsdisponering og tilslutningsvilkår vurderes særskilt. Fjernvarme-projekter omfattet af kategori 1 kan tilsluttes på netvenlige vilkår, herunder gennem begrænset eller afbrydelig netadgang, varmelagre, driftsvinduer, alternative produktionsmuligheder og samspil med kraftvarme eller lokal elproduktion. Netvenlighed indgår som et understøttende moment ved den konkrete kapacitetsdisponering og ved fastsættelsen af tilslutningsvilkår og vurderes konkret ud fra projektets funktion og dokumenterede fleksibilitet. For projekter, der funktionelt dækker kategori 1-behov, dokumenterer netvenligheden, at prioriteringen ikke indebærer en ubetinget ret til elforbrug i alle timer.”

8. Samlet vurdering af integrerede fjernvarmeprojekter og værn mod omgåelse

Vedrører: Lovforslagets § 1, nr. 9-11 (ændringerne af § 67 og § 68 a) samt de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4 og 2.2.3 om, hvorvidt et projekt skal behandles som ét eller flere anlæg.

Dansk Fjernvarme støtter, at lovforslaget præciserer Energinets og netvirksomhedernes kompetence til at vurdere, om et projekt i netmæssig henseende skal behandles som ét samlet anlæg eller flere separate anlæg, og at prioriteringsmodellen værnes mod omgåelse.

Kompetencen bør imidlertid udmøntes, så integrerede fjernvarmeprojekter ikke fragmenteres kunstigt. Varmepumper, elkedler, kraftvarme, varmelagre, pumper, styring og eventuel lokal el-produktion eller direkte tilsluttet egenproduktion bør vurderes samlet, når de funktionelt tjener samme kollektive varmeforsyning og samme godkendte varmegrundlag.

Omvendt bør et projekt, hvis hovedformål reelt er datacenterdrift, energilagring, PtX eller anden kommerciel aktivitet, ikke kunne løftes til kategori 1 alene ved at tilknytte en begrænset, usikker eller sekundær varmeleverance. Varmeforsyningsloven giver her et objektivt og let konstaterbart holdepunkt: Kollektive varmeforsyningsanlæg er etableret med varmeforsyning som formål, leverer varme inden for rammerne af et kommunalt godkendt varmeprojekt og har leveringsforpligtelse over for de tilsluttede slutbrugere. Et kommercielt hovedprojekt med en tilknyttet overskuds-varmeleverance opfylder ikke dette – det leverer varme uden forsyningsformål og uden leveringsforpligtelse, og varmeleverancen kan bortfalde, når det kommercielle hovedformål tilsiger det. Afgrænsningen bør dog ikke formuleres som et særligt varmeforsyningsretligt krav, men som det generelle funktionskrav, der bør gælde ens for alle aktører, jf. afsnit 1.3: dokumenteret hovedformål, konkret behov og en retligt eller faktisk forankret leveringsforpligtelse over for den beskyttede funktion. Dermed kan samme objektive kriterium anvendes, når fx datacentre påberåber sig kategori 1 som følge af tilknytning til samfundskritiske funktioner.

Det bør dog i den forbindelse fremhæves, at Dansk Fjernvarme støtter tiltag, der kan fremme udnyttelse af mere overskudsvarme, og at potentialet for overskudsvarme skal indgå i den kommende Energiinfrastrukturplan 2035. 

Dansk Fjernvarme bemærker endelig, at en række projekter i varme- og affaldssektoren er stedbundne. Dette gælder f.eks. CCS på affaldsenergianlæg, der i sagens natur skal etableres dér, hvor røggassen er. Den politiske forståelse bygger netop på, at aktiviteter, der ikke er stedbundne, skal placere sig efter kapaciteten i elnettet, så der skabes bedre forhold for de stedbundne. Konklusionen er enkel: Inden for kategori 2 bør anmodninger fra stedbundne projekter behandles før anmodninger fra projekter, der frit kan placeres, og den ramme bør fastlægges allerede i lovbemærkningerne.

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), efter omtalen af samplacerede projekter og kategoriindplacering, samt i bemærkningerne til § 1, nr. 10 (forslag til § 67), indsættes:

”Ved vurderingen af, om et projekt skal behandles som ét eller flere anlæg, vurderes integrerede fjernvarmeprojekter efter projektets samlede hovedformål og faktiske funktion. Varmepumper, elkedler, kraftvarme, varmelagre, pumper, styring og eventuel lokal elproduktion behandles som dele af ét samlet fjernvarmeprojekt, når de funktionelt tjener samme godkendte kollektive varmeforsyning, og projektet opsplittes ikke på en måde, der fører til, at enkelte delanlæg isoleret henføres til en lavere kategori, medmindre delanlægget har et selvstændigt hovedformål uden for var-meforsyningen. Ved kollektiv varmeforsyning forstås varmeforsyning, der leveres i henhold til varmeforsyningslovens forsyningsformål af en virksomhed med leveringsforpligtelser over for de tilsluttede slutbrugere inden for rammerne af et kommunalt godkendt varmeprojekt. En begræn-set, usikker eller sekundær varmeleverance, der leveres uden et sådant forsyningsformål og en sådan leveringsforpligtelse, kan ikke i sig selv løfte et projekt, hvis hovedformål reelt er datacen-terdrift, energilagring, PtX eller anden kommerciel aktivitet, til kategori 1.”

Samme sted, efter beskrivelsen af kategori 2, indsættes:

”Inden for kategori 2 tilrettelægges behandlingen af anmodninger under hensyn til, om projektet er stedbundet. Anmodninger vedrørende stedbundne projekter, der ikke realistisk kan placeres andetsteds, behandles før anmodninger vedrørende projekter uden stedbunden tilknytning.”

Endelig bør selve modenhedskriteriet præciseres. Lovforslaget lægger op til, at projekter, der er ”tilstrækkeligt modne til at indgå en nettilslutningsaftale, eller som i øvrigt vurderes at kunne realiseres inden for en overskuelig tidshorisont”, kan gå forud for mindre modne projekter. Begrebet modenhed er imidlertid ikke nærmere afgrænset i lovforslaget, og en upræcis modenhedsvurdering rummer en risiko for, at prioriteringen i praksis viderefører et først-til-mølle-princip til fordel for de først anmeldte frem for de samfundsmæssigt vigtigste projekter. Dansk Fjernvarme anbefaler derfor, at modenhed defineres ved objektive og dokumenterbare forhold, så vurderingen bliver ensartet og forudsigelig på tværs af netvirksomheder. For kollektiv varmeforsyning følger sådanne holdepunkter umiddelbart af varmeforsyningslovens system, herunder kommunal projektgodkendelse, indgåede aftaler om arealleje eller anlægsplacering, bestilte eller indkøbte komponenter og en konkret tidsplan for idriftsættelse. Fastlæggelsen af selve modenhedskriteriet er samtidig et eksempel på et kriterium, der ikke bør overlades til efterfølgende branchestandardisering, men bør forankres hos myndighederne og udvikles med forudgående inddragelse af varmesektoren, jf. afsnit 9.

I forlængelse heraf indsættes samme sted:

”Ved vurderingen af, om et projekt er tilstrækkeligt modent, lægges vægt på objektive og dokumenterbare forhold, herunder for kollektiv varmeforsyning kommunal projektgodkendelse, indgåede aftaler om arealleje eller anlægsplacering, bestilte eller indkøbte komponenter og en konkret tidsplan for idriftsættelse. Modenhed vurderes ensartet og uafhængigt af tidspunktet for anmodningen, således at prioriteringen efter modenhed ikke viderefører et først-til-mølle-princip.”

9. Kriterierne skal være myndighedsforankrede, transparente og udviklet med ind-dragelse af de berørte brugergrupper

Vedrører: De specielle bemærkninger til § 24, stk. 7, om netvenlighed og om Forsyningstilsynets rolle, de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4 om periodiske puljer og koordineret disponering samt den politiske forståelses afsnit om dialogforum og højniveauarbejdsgruppe.

Lovforslaget lægger op til, at den konkrete kategoriindplacering, prioritering og netvenlighedsvurdering foretages af de kollektive elforsyningsvirksomheder inden for de fastsatte rammer, og at Forsyningstilsynet ikke skal godkende, hvilke forhold der kan tillægges vægt ved vurderingen af netvenlighed. Det gør det så meget desto vigtigere, at kriterierne fastsættes og forankres hos myndighederne – i lovbemærkningerne – og ikke reelt overlades til efterfølgende standardisering i branchen. Risikoen er, at branchestandarder bliver udarbejdet uden repræsentation af de berørte forbrugskunder. Derefter bliver standarderne de facto-normen uden at afspejle de kundegruppers forhold, som standarderne rammer. Det gælder ikke mindst kriterierne for netvenlighed og for, hvornår et projekt anses for tilstrækkeligt modent, jf. afsnit 8. Overlades udformningen af sådanne kriterier reelt til fora, hvor ikke alle berørte brugergrupper er repræsenteret, opstår der en risiko for interessekonflikter og for, at kriterierne utilsigtet kommer til at afspejle enkelte aktørers forhold frem for en afbalanceret afvejning af de berørte brugergruppers behov. Europa-Kommissionens vejledning er udtrykkelig på dette punkt: En prioriteringsramme må ikke bero på systemoperatørernes egen skønsudøvelse alene, men kræver en klar og transparent national retlig ramme, og kriterier for netvenlige anvendelser bør fastlægges på nationalt plan i regulering eller lovgivning.

Kommissionen anbefaler samtidig, at nettets brugere inddrages direkte i planlægning og kriterie-udvikling, og nævner udtrykkeligt fjernvarme- og fjernkølingsoperatører blandt de brugergrupper, der bør deltage i arbejdsgrupper med Energinet og netvirksomhederne, så brugernes behov og fleksibilitetspotentiale afspejles i netplanlægningen, inden tilslutningerne materialiserer sig. Energistyrelsens vejledning peger tilsvarende på en fælles, helhedsbaseret branchetilgang, hvor Energinet og netvirksomhederne fastlægger prioriteringskriterier sammen, sikrer tilstrækkelig kapacitetsreservation i snitfladen mellem transmissions- og distributionsnettet og udmelder kriterierne til netbrugerne af hensyn til transparensen. Dansk Fjernvarme foreslår på den baggrund, (i) at kravene til kriterierne for kategoriindplacering og netvenlighed – herunder om forudgående inddragelse af de berørte brugergrupper, herunder varmesektoren – fastlægges i lovbemærkningerne som Folketingets forudsætninger for bemyndigelsen i § 24, stk. 7, (ii) at Energinet tillægges en tydelig systemkoordinerende rolle på tværs af transmissions- og distributionsnettet, uden at netvirksomhederne fratages den konkrete lokale tekniske vurdering, og (iii) at det som forudsætning for bemyndigelsen fastlægges, at kriterier, datagrundlag og væsentlige metodeantagelser offentliggøres.

Dansk Fjernvarme noterer sig i den forbindelse, at der efter den politiske forståelse nedsættes et dialogforum for elnettet med deltagelse af bl.a. elnetkunder. Varmesektoren bør være fast repræsenteret heri, ligesom sektorens forhold bør indgå i højniveauarbejdsgruppens arbejde med kapacitetsudfordringerne.

Konkret ændringsforslag

I de specielle bemærkninger til § 1, nr. 6 (forslag til § 24, stk. 7), samt i de almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, efter omtalen af udviklingen af netprodukter og netvenlighed, indsættes som forudsætning for bemyndigelsen:

”Det forudsættes, at regler i medfør af § 24, stk. 7, fastsættes efter forudgående inddragelse af de berørte brugergrupper, herunder varmesektoren, og at reglerne fastsætter krav om offentliggørelse af kriterier, datagrundlag og væsentlige metodeantagelser for prioritering, kapacitetsreservation, modenhedsvurdering og vurdering af netvenlighed. Det forudsættes endvidere, at Energinet og netvirksomhederne inden for denne myndighedsforankrede ramme udarbejder fælles principper for prioritering, kapacitetsreservation og netvenlighedsvurdering på tværs af transmissions- og distributionsnettet, således at Energinet varetager den systemmæssige koordinering, mens netvirksomhederne varetager den konkrete lokale tekniske vurdering.”

10. Retssikkerhed og klageadgang

Vedrører: Lovforslagets forslag til § 24, stk. 6, § 68 a samt de specielle bemærkninger til § 24, stk. 7, om prioriteringens retlige karakter.

Den foreslåede § 24, stk. 6, giver Forsyningstilsynet kompetence til at behandle klager over afslag efter stk. 4. Det er nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Lovbemærkningerne anfører udtrykkeligt, at den prioritering, som den kollektive elforsyningsvirksomhed foretager, ”ikke [vil] udgøre en afgørelse i forvaltningsretlig forstand” og ikke skaber en retligt beskyttet forventning om nettilslutning, og at en ret til nettilslutning først foreligger ved bindende nettilslutningsaftale.

For projekter i kategori 1 og 2, der ikke kan afvises, men ”stilles i kø”, betyder det, at de beslutninger, der reelt afgør projektets skæbne: kategoriindplacering, kødisponering, projektopdeling, afslag på kapacitetsreservation og væsentlig udskydelse – hverken udgør afgørelser eller kan påklages. Retsbeskyttelsen bliver dermed svagest for netop de projekter, som modellen efter sit formål skal beskytte. Det er særligt problematisk, hvis fjernvarmeprojekter placeres i kategori 2, selv om de funktionelt dækker kategori 1-behov.

Klageadgangen bør på den ene side ikke være begrænset til formelle afgørelser eller ”retligt bindende beslutninger” – lovforslaget definerer jo netop prioriteringen som ikke-afgørelser, hvorved de mest indgribende dispositioner ville falde udenfor. På den anden side bør den afgrænses med et væsentlighedskriterium, så foreløbige tekniske tilkendegivelser og almindelig kødisponering ikke i sig selv kan påklages.

Konkret ændringsforslag

Da en udvidelse af klageadgangen forudsætter ændring af selve lovteksten og ikke kan etableres i bemærkningerne alene, affattes forslaget til § 24, stk. 6 (lovforslagets § 1, nr. 6), således:

”Stk. 6. Forsyningstilsynet behandler klager over afslag efter stk. 4 samt over afgørelser, beslutninger og handlinger efter regler fastsat i medfør af stk. 7, når disse har væsentlig individuel betydning for en netbrugers adgang til eller tidspunkt for nettilslutning, herunder kategoriindplacering, projektopdeling, disponering af tildelt kapacitet, afslag på kapacitetsreservation og væsentlig udskydelse af nettilslutning. Forsyningstilsynet fører tilsyn med kollektive elforsyningsvirksomheders overholdelse af stk. 4 og 5 samt regler fastsat i medfør af stk. 7.”

11. Klimamæssige konsekvenser: forlænget anvendelse af gas og andre brændsler

Vedrører: Lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 6 og det sammenfattende skema samt den politiske forståelses bemærkning om risikoen for øget fossil energiforsyning.

Den politiske forståelse anerkender risikoen for, at manglende adgang til elnettet kan gøre fossil energiforsyning til et alternativ for projekter, der ellers kunne elektrificeres, og at partierne ikke ønsker et stort merforbrug af gas. Høringsudkastet anfører alene, at de indirekte klimamæssige konsekvenser ikke kan kvantificeres. Det er utilstrækkeligt for fjernvarmens elektrificering: Hvis netadgangen forsinkes, er konsekvensen ikke blot en udskudt installation, men at gas eller andre brændsler fastholdes længere som normaldrift – i strid med regeringsgrundlagets mål om udfasning af olie- og gasfyr i 2035. Kommissionens handlingsplan for elektrificering af 17. juli 2026 gør netop omstillingen fra gasbaseret til elektrificeret opvarmning – gennem varmepumper og fjernvarme – til et bærende element i den europæiske elektrificeringsdagsorden; en national prioriteringsmodel, der forsinker netadgangen for kollektiv elektrificeret varme, vil trække i den modsatte retning. Konsekvensvurderingen i lovforslagets pkt. 6 og det sammenfattende skema bør revideres, så denne risiko beskrives som en central konsekvens af kategoriindplaceringen af fjernvarme.

Konkret ændringsforslag

I de almindelige bemærkninger pkt. 6 (klimamæssige konsekvenser) og i det sammenfattende skema indsættes:

”Det indgår i vurderingen af lovforslagets klimamæssige konsekvenser, at manglende eller forsinket netadgang til elektrificering af kollektiv varmeforsyning kan fastholde fossil eller anden brændselsbaseret varmeproduktion længere end forudsat i kommunale varmeplaner og godkendte varmeprojekter. Omvendt kan rettidig netadgang for elkedler og store varmepumper i den kollektive varmeforsyning understøtte direkte elektrificering af varme og en mere effektiv udnyttelse af den vedvarende elproduktion.”

12. Statsstøtte

Ministeriet bør i lovbemærkningerne redegøre for forholdet til statsstøttereglerne, herunder hvorfor en prioriteringsmodel baseret på generelle, objektive, transparente og ikke-diskriminerende kriterier ikke indebærer selektiv begunstigelse, og hvordan eventuelle differentieringer mellem brugergrupper er sagligt begrundet. Prioriteret adgang til knap netkapacitet kan have betydelig øko-nomisk værdi, og en klar redegørelse vil understøtte modellens robusthed. En kategoriindplace-ring, der følger varmebehovets karakter og forsyningsfunktionen, er i den forbindelse en saglig forsyningsmæssig prioritering.