Efteråret tilhører Grøn Varme
Leder bragt i magasinet Fjernvarmen nr. 6, august 2020
For sommeren nåede Folketinget til enighed om en omfattende klimahandlingsplan, der sætter Grøn Varme på den politiske dagsorden.
Det er en stor cadeau til hele fjernvarmebranchen efter et meget langt forløb, og det er en af grundene til, at vi i Dansk Fjernvarme roste aftalen. Klimaaftalen giver da også den grønne fjernvarme et stærk rygstød i retning af et grønt og bæredygtigt samfund.
Men aftalen giver også fjernvarmeselskaberne en række udfordringer, som vi skal have fokus på i efteråret, hvor den politiske udmøntning af aftalen skal sattes i gang.
På forhånd tegner der sig i hvert fald tre åbenlyse områder, hvor forhandlingerne i efteråret bliver vigtige:
Den økonomiske regulering med stramme økonomiske indtægtsrammer og benchmark skal afløses af en ikke-bureaukratisk regulering, der kan fremme grøn omstilling og give selskaberne mulighed for at bidrage til et bæredygtigt samfund.
I forhold til overskudsvarme er alle enige om, at det er sund fornuft at bruge varme, der en gang er produceret til at varme boliger op. Med en enig kreds af partier bag sig bor skatteministeren afskaffe brandbeskatning af overskudsvarme.
Endelig udfordrer fjernelsen af elvarmeafgiften mange selskaber ved konvertering af gasområder og nybyggerier.
Dansk Fjernvarme vil derfor komme med en række forslag, der kan rette op på de mange konkurrencefordele, individuelle løsninger har fået, og som kan underminere et velfungerende fjernvarmesystem.
Det bliver et udfordrende efterår for den danske klima- og energipolitik. Men heldigvis er den grønne varme på dagsordenen helt af sig selv.