Gå til hovedindhold

Fjernvarmen nr. 1 januar 2024: Fjernvarme til salg

2024’s første udgave af magasinet Fjernvarmen fokuserer på fjernvarmeselskabernes opgave med at markedsføre fjernvarme. Vi samler også et overblik over ny lovgivning i 2024.

26. jan. 2024
Tekst af Alberte Jensen, alj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Læs magasinet Fjernvarmen online

    Mange danskere er klar til at sige farvel til fossil opvarmning. Fjernvarmen er ofte en oplagt mulighed, men situationen kræver, at fjernvarmeselskaberne ikke bare er gode til at producere grøn og billig fjernvarme – de skal også have en professionel tilgang til salg og markedsføring.

     

    Sådan lyder afsættet for tema-sektionen i januar-udgaven af magasinet Fjernvarmen.

     

    Magasinet har besøgt Tårnby og Dragør, hvor op mod 12.500 kunder meget gerne skal have deres gasfyr udskiftet med fjernvarme. Som en del af indsatsen kører Torben Stærgaard rundt i de to

    kommuner på ladcykel for at møde borgerne til dialog ansigt til ansigt. Magasinet har kørt med og hører desuden om strategien bag den idé.

     

    Temasektionen besøger også Midtfyn og Haderslev, og der er gode råd fra både to antropologer og Fjernvarmens Informationsfond.

     

    Hvad byder 2024 mon på…?

    Magasinet Fjernvarme bringer i januar-nummeret også overblik over et udvalg af de væsentligste nye regler og rammer, der træder i kraft i 2024 og som påvirker fjernvarmesektoren.

     

    I magasinet kommer Dansk Fjernvarmes politiske chef Rune Moesgaard kommer desuden med sit bud på fem emner og tendenser, som han forventer vil præge dansk energipolitik i årets løb.

     

    Ny forskning

    Dansk Fjernvarmes magasin er også et god sted at følge med, hvis man vil læse om nogle af de forsknings- og udviklingsprojekter, der finder sted inden for fjernvarmens verden.


    Denne gang har magasinet hele tre artikler af den type med: Et projekt viser at en forbedret type måling af fugtindholdet i flis kan give en bedre brændselseffektivitet. Et andet projekt har set på, hvordan man via et sonarnetværk kan finde lækager i solfangeranlæg og et tredje projekt har set nærmere på cellegassen i den isolering, der findes i fjernvarmerør.

     

    Læs om alle tre projekter i januar-udgaven af magasinet Fjernvarmen.

     

    Læs også:

    • Kim Mortensen, 60 år: Fællesskab og frivillighed trak direktøren til Dansk Fjernvarme
    • Regionalmøder 2024
    • Meget mere grøn varme til Als
    • Rundt i landet
    • Vigtige ændringer af elnettarifferne
    • Den nye postlov fordyrer brevudsendelse
    • Viden & netværk
    • Navne

     

    Andre klikkede på...