Fjernvarmen nr. 3, juni 2026: Skru ned for temperaturen – og op for gevinsterne
Lavere temperaturer kan gøre fjernvarme mere effektiv, billigere og bedre rustet til fremtiden. I dette nummer ser vi på, hvordan selskaber og kunder kan høste gevinsterne. Læs også om overskudsvarme fra Microsofts datacenter og mød Kirsten Brosbøl, Brundtlands nye bestyrelsesleder.
I årets tredje udgave af magasinet Fjernvarmen sætter vi fokus på lavere temperaturer i fjernvarmenettet. Det lyder måske som en teknisk detalje, men lavere temperaturer kan gøre fjernvarmen både mere effektiv, billigere og bedre rustet til fremtidens energisystem.
I temaet besøger vi blandt andet Viborg og Brønderslev, hvor arbejdet med at sænke temperaturerne allerede giver resultater. Vi ser nærmere på, hvordan kunder, drift og ledelse spiller sammen om at skabe gevinster for både økonomien, klimaet og den grønne omstilling.
Magasinet bringer også en reportage fra Høje Taastrup, hvor overskudsvarmen fra Microsofts datacenter nu bliver sendt videre til fjernvarmenettet. Projektet er et konkret eksempel på, hvordan nye samarbejder kan gøre dataskyen til en varmekilde for tusindvis af hjem – og på sigt bidrage til hele VEKS’ fjernvarmefællesskab.
Ny samlende stemme i forsyningssektoren
Du kan også møde Kirsten Brosbøl, der er ny bestyrelsesleder for tænketanken Brundtland. I interviewet fortæller hun om behovet for en fælles stemme i forsyningssektoren i en tid, hvor forsyningssikkerhed, kritisk infrastruktur og grøn omstilling fylder stadig mere på den politiske dagsorden.
Derudover kan du blandt andet læse om elektrificeringens fortsatte fremmarch i fjernvarmesektoren, status på udviklingen af CO₂-fangst, dansk fjernvarmeteknologis voksende eksport og en ny publikation om fjernvarmens værdi for energisystemet og samfundet.
Læs også:
- CCS-puljen er afsluttet – men ambitionerne om CO₂-fangst i fjernvarmesektoren lever videre
- Elektrificering står fortsat højt på fjernvarmeselskabernes ønskeliste trods udfordringer med elnetkapacitet
- Dansk fjernvarmeteknologi fortsætter fremgangen på eksportmarkederne
- Ny publikation sætter fokus på fjernvarmens værdi for energisystemet og samfundet
- Hvordan kan AI bidrage til at optimere varmeforbruget?
- Sprogmodeller kan ikke kende dit anlæg – men de kan hjælpe med at bygge analysemodeller
- Nye kaskadekrav til træbiomasse øger behovet for tæt dialog med leverandørerne.
Magasinet udkommer den 7/6 2026, hvor den fysiske omdeling begynder.
Sådan får du adgang til online-magasinet
Dansk Fjernvarme har fået et nyt system til håndtering af online-udgaven af magasinet Fjernvarmen.
Du skal – som altid – være abonnent for at kunne læse det nyeste nummer. Resten er til gengæld gratis at læse. Det er nu også muligt at søge på enkelte artikler i arkivet. Det er kun abonnenter, der har adgang til det.
Første gang, du bruger systemet, skal du oprette dig som bruger.
Sådan gør du:
- Klik på Login i øverste højre hjørne.
- Vælg ”Opret konto”.
- Gennemfør registreringsprocessen. Det kræver en e-mailadresse og dit medlemsnummer. Har du glemt dit medlemsnummer, kan du finde det ved at logge ind på Dansk Fjernvarmes hjemmeside. Klik på dit navn øverst til højre for at komme til din profil. Du kan nu se dit medlemsnummer øverste til højre i en parentes ved siden af dit navn.
- Du vælger selv, hvilken mailadresse du vil tilknytte din brugerprofil til læsning af magasinet, og du vælger også selv dit password. Det behøver ikke at være det samme, som du benytter til Dansk Fjernvarmes hjemmeside.
- Nu har du adgang.
Det er kun læsning af det nyeste nummer kræver login. Vil du alene læse ældre udgaver fra arkivet, behøver du hverken abonnement eller login. Et abonnement giver også adgang til at søge efter bestemte artikler i arkivet.
Dit login kan både bruges via webbrowser og i magasinets nye app, som du kan hente kvit og frit til både Android og iPhone/iPad. Søg på Magasinet Fjernvarmen.