Gå til hovedindhold

Fjernvarmen nr. 6, december 2024: Plads til et grønt Danmark

Den sidste udgave af Dansk Fjernvarmes magasin i 2024 sætter blandt andet fokus på spørgsmålene om, hvor og hvordan vi bedst får plads til at gennemføre den grønne omstilling i praksis. Det sker med tema-sektionen ”Plads til et grønt Danmark".

6. dec. 2024
Tekst af Alberte Jensen, alj@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Læs magasinet Fjernvarmen online

    Den grønne omstilling kommer til at udfordre vores syn på, hvordan arealerne udnyttes – både i byerne og i det åbne land. Alle steder gælder spørgsmålet: ”Hvordan får vi plads til et grønt Danmark?”

     

    Sådan lyder afsætte for temasektionen i december-udgaven af magasinet Fjernvarmen, der udkommer søndag den 8/12.

     

    Du kan blandt andre møde Randi Skogstad, direktør i CTR, der fortæller om, hvordan hun forsøger at ramme en balanceakt mellem natur, teknik og mennesker når fremtidens energianlæg skal finde deres plads i det tætbefolkede hovedstadsområde.

     

    Hendes filosofi omkring det er, at arealerne ideelt set skal blive mere attraktive, end de var før når nye energianlæg flytter ind. Som energiselskab kan man eksempelvis give noget tilbage til lokalområdet i form af biodiversitet, rekreative områder og forskønnelse – samtidig med, at man helt lavpraktisk kan udnytte arealerne så effektivt som muligt. Læs mere i interviewet med Randi Skogstad.

     

    Udfordringer at skabe en god balance mellem mange hensyn i forhold til, hvordan arealerne udnyttes i fremtiden finder man også i Vesthimmerlands Kommune, hvor der er planer om at et eksisterende biogasanlæg skal udvikle sig til en decideret energipark. Den løsning er det ikke alle lokale borgere, der er glade for at blive nabo til – heller ikke selvom anlægget vil kunne levere gratis fjernvarme. Alle de hensyn skal borgmester Per Bach Laursen balancere og det har magasinet talt med ham om.

     

    Læs dette og mere om fremtidens arealer i temasektionen ”Plads til et grønt Danmark”.

     

    Mød årets prisvinder

    Magasinet Fjernvarmen har også været en tur i Ryslinge på Fyn.

     

    Her har frivillige ildsjæle med græsrodsarbejde sikret, at byen nu har fået fjernvarme. Det er med til at skabe en positiv fortælling om byens udvikling, mener Ryslinge Udviklingsselskab, som har vundet Fjernvarmeprisen 2024 for sin indsats.

     

    Du kan læse meget mere om det projekt i december-udgaven af magasinet Fjernvarmen.

     

    I magasinet kan du også læse et interview med Fjernvarme Fyns direktør Louise Høst, der nu har rundet sit første år i den stilling. Du kan også møde Dansk Fjernvarmes internationale chef Birger Lauersen, der efter 30 år i den rolle er stor optimist i forhold til fjernvarmens potentiale på europæisk plan. Og du kan læse mere om det forbrugerprisloft, der ser ud til at blive indført på fjernvarme fra årsskiftet.

     

    Dette og meget mere finder du i magasinet Fjernvarmens december-udgave, der omdeles til abonnenterne fra søndag den 8/12 og som også snart er at finde online som webudgave, hvilket abonnenter også har adgang til.

     

    Læs blandt andet i magasinet:

    • Nu kommer forbrugerprisloftet – og flere andre nye regler
    • Dansk Fjernvarme: Forbrugerprisloftet skal vejlede – ikke vildlede
    • Nu kommer der varme fra havvandet til Varde og Esbjerg
    • Klima står fortsat højt på dagsordenen hos kommunerne
    • Louise Høst: Et år med fuld fart på grønne fynske ambitioner
    • Fjernvarmen skal vælges til hele tiden
    • Danmark er et forbillede for fjernvarmens udbredelse i Europa
    • Fjernvarmen er en del af byens fortælling
    • TEMA: Plads til et grønt Danmark
    • Usynlige beboere i fjernvarmerørene
    • Flere biomassekedler omfattes af bæredygtighedskrav fra maj 2025
    • Nye EU-regler stiller krav til rapportering om bæredygtighed
    • Navne

    Andre klikkede på...