Alle kan nu få fjernvarme i Hovedgård

Nu ligger der fjernvarmerør under alle beboede gader og stræder i Hovedgård.

I den lille østjyske by er man nemlig helt færdige med at udrulle fjernvarme – et projekt, der blev igangsat tilbage i 2020. Og der har for alvor været fart på i de seneste tre år, hvor man er gået fra 600 til 800 forbrugere.

Det er en stigning på hele 33 procent, og når man er et lille varmeværk med kun to ansatte – en administrationsmedarbejder og en driftsleder – kan det godt mærkes. Både i hverdagen og i et lidt større perspektiv, fortæller bestyrelsesformand Kaj Jessen.

- Der skal selvfølgelig noget mere til, når man vil drive et varmeværk med flere forbrugere. Især lige nu, for 200 nye forbrugere har mange spørgsmål. Men samtidig giver det også en langt bedre basis rent økonomisk og gør det nemmere for os at investere i fremtiden. Nu skal vi dog først lige puste ud – og så kan vi se fremad, siger han.

Har valgt en mere personlig tilgang

Et lille pusterum kan man da også unde både medarbejdere og bestyrelse i Hovedgård Fjernvarme. Siden man startede projektet op, har man nemlig konverteret fire byområder – med over 90 procent tilslutning i tre ud af fire.

Projektstyringen har man helt selv kørt, så alt fra rørindkøb til svejsere og entreprenører har Hovedgård Fjernvarme sørget for. Vel at mærke mens de to ansatte har stået for den daglige drift ved siden af. Det har været en travlt tid, siger Kaj Jessen – men han er ikke i tvivl om, at det har været det rigtige valg.

- Det gør jo, at vi selv har kunnet bestemme over projektet. Samtidig er vi kommet tæt på vores kommende andelshavere, og det er virkelig en positiv sideeffekt ved at styre det på den måde, forklarer formanden.

Han understreger samtidig, at en mere personlig tilgang til konverteringsprojektet har været helt bevidst. Og det er blandt andet også den – sammen med et knaldgodt tilbud – som har været medvirkende til, at så mange har takket ja til fjernvarme, mener han.

- Da vi gik i gang med projektet, var gasprisen lav, og økonomien ’stod lige’. Vi fik valgt en personlig metode, der gjorde, at folk var trygge – det var gennemskueligt og ikke indviklet. Vi gik bare direkte ud i områderne og holdt møder i garageportene, hvor folk var samlet i mindre grupper og turde spørge ind, fortæller formanden, der sammen med resten af bestyrelsen har hjulpet til med kommunikationen i projektet.

- Vi tilbød samtidig at komme ud til dem personligt og lave en beregning af, hvad det ville betyde for dem at have fjernvarme. På den måde har vi udnyttet fordelen i, at vi er en lille by, og har valgt en model, der passer til det, fortsætter han.

Kun få har ikke valgt fjernvarme

Torsdag den 24. august inviterer Hovedgård Fjernvarme på kaffe, øl og vand. Det skal nemlig fejres, at alle byens private husstande nu har mulighed for at koble sig på den kollektive opvarmning. Og ikke mindst, at langt de fleste også har valgt at gøre det.

Udover en række elopvarmede boliger i det ene af de fire nye fjernvarmeområder, anslår Kaj Jessen nemlig, at der kun er en 10-20 stykker i byen, som ikke har valgt fjernvarme.

- Og jeg tænker da, at der kan komme nogen dumpende i de kommende år, som for eksempel har haft en varmepumpe. Måske har naboen klaget over støjen, eller også er de blevet skuffet over ydeevnen om vinteren. Vi har faktisk allerede eksempler på kunder, der har konverteret fra pillefyr, el og varmepumper.

Kigger på nye produktionsteknologier

Skal forbrugerbasen udvides i fremtiden, skal det komme fra byens industrikvarter, hvor samfundsøkonomien i en fjernvarmekonvertering endnu ikke er undersøgt. Derudover vil nye udstykninger i byen selvfølgelig også løbende give flere forbrugere.

Og uanset om industrikvarteret kommer på eller ej, forventer Kaj Jessen, at Hovedgård Fjernvarme skal til at se på, om man bør udvide varmekapaciteten eller udfase en del af den flis, som udgør hele produktionen i dag.

- Det er jo vores opgave hele tiden at overvåge, om vi kan gøre fjernvarmen mere miljøvenlig, sikker og billig. Lige nu kunne det være oplagt med en elkedel eller en stor varmepumpe, men vi har bare ikke et naturligt udgangspunkt for en varmepumpe – for eksempel med havvand, siger han og kommer med en skarp kritik af statens regulering af branchen:

- Men den største usikkerhed er Folketinget. Hvad de finder på af skatter og afgifter er jo helt afgørende for vores pris. Der er allerede mange krav til certificeringen af flis, og det er særligt et lille værk som os langt mere udsat for. Det giver kun ekstra administration for os – og vi gør i forvejen alt, hvad vi kan for bare at holde prisen. Vi går efter den miljømæssigt bedste løsning. Det behøver andre ikke at fortælle os, vi skal.