Dårlige vilkår spænder ben for CO₂-fangst hos Kredsløb

Kredsløb har et ønske om at skabe et af landets største CO₂-fangstanlæg i Lisbjerg, der kan være klar til brug i 2030. Målet er, at anlægget skal indfange 450.000 tons CO₂ årligt, som ellers var havnet i atmosfæren, skriver Kredsløb i en pressemeddelelse.

Men Kredsløb anfører, at det kræver helt andre rammebetingelser end de nuværende, hvis etableringen af et fuldskala CO₂-fangstanlæg i Aarhus skal blive til virkelighed. Og det stiller krav til Folketinget.

- Der er brug for, at lovgivningen bliver indrettet, så det i praksis er muligt at etablere og drive disse anlæg som en integreret del af vores forretning, forklarer Thomas Rand, der er bestyrelsesformand i Kredsløb og fortsætter:

- Hvis vi skal lykkes med både lokale og nationale klimamål, skal den nye regering prioritere rammerne som noget af det første. I dag er området reguleret af flere forskellige love inden for el- og varmeforsyning, hvor der ikke er taget højde for, at arbejdet med CO₂-fangst går på tværs af sektorer. Dertil er det uklart, hvorvidt et kommunalt-ejet forsyningsselskab har hjemmel til at drive et fangstanlæg, og de aktiviteter som hører til at bortskaffe CO₂, og selv hvis det var tilfældet, kan anlægget ikke finansieres på ordentlige vilkår.

Sikkerhed for rammevilkår

Det er en problemstilling, som Dansk Fjernvarme ad flere omgange har fremført for politikerne gennem høringssvar, debatindlæg og dialog med beslutningstagere. Danske affalds- og energiselskaber vurderer, at de kan bidrage med en fjerdedel af de manglende 10 millioner ton, som skal findes for at nå klimamålsætningen om 70 procent CO₂-reduktion i 2030.

- Det er rigtig positivt, at Kredsløb nu officielt melder sig på banen som en stor og vigtig spiller indenfor CO₂-fangst. Fangst af 450.000 ton CO₂ om året i Aarhus kan således bidrage med ca. 5 procent af den manko, der udestår for at nå Danmarks 2030 klimamål, ifølge Energistyrelsens seneste Klimafremskrivning, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Jannick H. Buhl.

Han fortsætter:

- Når vi fanger CO₂ fra affaldsenergianlæg og bæredygtig biomasse, som eksempelvis den halm, der bruges i Lisbjerg, så får vi et anlæg, der både leverer grøn og billig varme til fjernvarmekunderne og regulerbar elproduktion, der bidrager til Danmarks høje forsyningssikkerhed. Samtidig kan anlægget nu blive helt CO₂-neutralt og endda CO₂-negativt, når den biogene CO₂ deponeres i undergrunden.

Dansk Fjernvarme understreger, at der er en helt konkret udfordring i forhold til de kommunalt ejede affalds- og energiselskaber.

- Vi er enige i de regulatoriske udfordringer, som Kredsløb peger på. Mange af de store punktkilder i fjernvarmesektoren er kommunalt ejede og står med samme udfordringer som Kredsløb. Derfor vil vi også opfordre regeringen til hurtigst muligt at få den nødvendige lovgivning på plads og sikret de rette incitamenter til at fange CO₂. Det indebærer blandt andet, at kommunale selskaber kan etablere CO₂-fangst i deres hovedvirksomhed og at de politiske afsatte midler til CCUS i videst muligt omfang prioriteres til fangst af biogen CO₂ gennem en reel negativ afgift.

Efterlyser økonomisk gulerod

Kredsløb peger i sin pressemeddelelse også på, at den økonomiske gulerod udebliver i det nuværende kvotesystem. Mens der i dag retmæssigt er store afgifter på at udlede fossil CO₂, hvilket er nødvendigt for at nå klimamålene, mangler der omvendt en gevinst i at sikre negative emissioner, som også er nødvendige for nå målsætningerne. Derfor er der behov for en regulering af kvotesystemet på EU-niveau.

- Vi har en grundlæggende opgave i at levere grøn varme til de bedst mulige priser til gavn for kunderne. Derfor er der store økonomiske perspektiver i at indfange den fossile CO₂ fra fx plastaffaldet, da vi kan undgå CO₂ -kvoter og CO₂-afgifter, som vil koste et trecifret millionbeløb allerede i 2030. Men det er nødvendigt at skabe økonomiske incitamenter til at indfange den biogene CO₂ fra fx halmen og de organiske materialer i affaldet, så projektet kan finansieres på den mest gunstige måde for kunderne, siger Thomas Rand.