Gå til hovedindhold
Energiforbrug
Forsyningssikkerhed
Energipriser

Danskerne har været gode til at spare på energien

Såvel el- som gasforbruget har været markant lavere i Danmark de seneste tre måneder.

28. aug. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
flamme fra gasafbrænding

Indhold

    Energistyrelsen har set på forbruget af både gas og el i Danmark, og meldingen fra styrelsen er, at danskerne har været yderst gode til at spare over de seneste måneder. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Energistyrelsen

    De seneste tre måneder reducerede danskerne el- og gasforbruget med henholdsvis 9 procent og 17 procent i forhold til normalen. For el er reduktionen opnået på tværs af sektorer, mens nedgangen i gasforbruget primært drives af produktionserhvervene.

    Derudover blev elforbruget for juli alene reduceret med 11 procent, mens gasforbruget dog steg med 1 procent i forhold til normalen. Gasforbruget i sommermånederne er dog svært at estimere, fordi det generelt er meget lavt, så selv små udsving vil syne store.

    Imidlertid kan det blive kritisk for gasforsyningen, hvis forbruget ikke finder tilbage til et niveau ca. 15 procent under normalen før krisen, når vi går ind i de kommende koldere måneder. Derfor følger Energistyrelsen udviklingen i forbruget meget tæt.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...