Gå til hovedindhold
Digitalisering
Medlemmer

Datadeling giver en gevinst for fjernvarmeselskaber

Deling af og udstilling af data overfor myndigheder, kunder og leverandører på tværs af branchen er helt central for fremtiden. Dansk Fjernvarme byder på temadag om datadeling i september.

07. sep. 2023

Indhold

    Både EU og Danmark arbejder på at udnytte og frisætte data på tværs af sektorer – herunder også fjernvarmesektoren. Derfor er det en klar fordel, hvis fjernvarmesektoren som branche kan være på forkant og spille konstruktivt med om lovgivningen på området bliver udformet fornuftigt og effektivt.

    Det er en del af baggrunden for en temadag - Deling af forsyningsdata med kunder og tredjeparter – bliver afviklet den 14. september i Fjernvarmens Hus.

    - Mange fjernvarmeselskaber udnytter allerede i dag egne data til optimering og effektivisering af driften og øget kundeservice. Deling af og udstilling af data overfor myndigheder, kunder og leverandører på tværs af branchen giver mulighed for større konkurrence blandt vores leverandører og en bedre service over for vores kunder samt mere effektiv indberetning til myndigheder og stiller krav til alle i værdikæden om at øge datakvaliteten, forklarer seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, Steen Kramer Jensen.

    På temadagen får deltagerne et indblik i, hvordan vi kan skabe værdi for os selv og vores kunder ved at dele vores data med andre. Frisætning af data er på dagsordenen både i EU og hos vores myndigheder, og  Energistyrelsen kommer og giver en status på, hvor vi er lige nu og hvad vi kan forvente i de kommende år.

    Kommunernes Landsforening og Aarhus Kommune bidrager også med oplæg om, hvad de har fået ud af at have let adgang til data fra forsyningsselskaber.

    Endelig kommer der nogle innovative leverandører af serviceprodukter og giver os et indblik i, hvordan de med adgang til vores data kan sikre en større innovation og konkurrence for de produkter og services som vi efterspørger i fjernvarmebranchen. Det er f.eks. driftsoptimeringsværktøjer eller netovervågning.

    Kommentarer

    Andre klikkede på...