Der er masser af inspiration på Leder Forum 2024
En futurist og en verdensmester er blot to af de oplægsholdere, som du kan møde og blive inspireret af på Leder Forum 2024 den 25. og 26. januar.

Dansk Fjernvarme og DANVA er fortsat i fuld gang med at sammensætte det endelige program for Leder Forum 2024, men allerede nu er en del af oplægsholderne på plads. Og der venter en vifte af forskellige oplægsholdere på deltagerne.
Formålet med Leder Forum 2024 er at inspirere ledere fra forsyningsbranchen – varme og vand – og samtidig give deltagerne mulighed for at netværke med kollegaer fra andre selskaber.
Inspirationen vil på Leder Forum 2024 komme fra blandt en futurist og en verdensmester. Futuristen er fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, der vil klæde deltagerne på til selv at forudse fremtiden og sætte retning og stå på mål for det, som de tror på.
Verdensmesteren er den tidligere eliteroer Mette Bloch, der i sit oplæg vil fokusere på at bruge humor i ledelsesarbejdet. Hun prikker til den dårlige adfærd, og hun giver dig konkret inspiration til, at gøre alt på en bedre og sjovere måde.
Der vil også være inspiration til at bruge AI – kunstig intelligens – i forsyningsbranchen samt bud på, hvordan man kan skabe ro i hjernen for at bliver endnu bedre til sit arbejde.
Leder Forum 2024 bliver afviklet i et samarbejde mellem Dansk Fjernvarme og DANVA og bliver afviklet over to dage den 25. og den 26. januar i Nyborg.
Leder Forum 2024
Hvor: Storebælt Sinatur Hotel & Konference, Nyborg
Hvornår: 25. og 26. januar 2024
Tilmelding og program: https://danskfjernvarme.dk/kurser-og-arrangementer/leder-forum-2024#faa-hjernero-v-bestsellerforfatter-og-psykolog-mads-hyldig-6e
Skriv kommentar