Der skal ikke snakkes mere – der skal handles

Den første debat på Landsmøde 2023 handlede om, hvordan både fjernvarmeselskaber og resten af samfundet får fundet den rette vej til at føre de grønne ambitioner ud i virkeligheden. Og selv om der var uenighed, så var der også enighed på en række punkter.

Anne Højer Simonsen, der er vicedirektør i Dansk Industri slog meget til lyd for, at der igennem efterhånden mange år har været meget snak om både datoer for, hvornår vi skal være klimaneutrale, og hvad vi skal gøre for at nå det. Den dagsorden vil hun gerne have vendt rundt.

- Vi skal gøre det til en mulighedsdagsorden, så vi kan træffe konkrete beslutninger nu i stedet for at blive ved med at snakke, sagde hun og nævnte fjernvarmesektoren som eksempel.

- Vi kan blive ved med at snakke om klimaneutralitet, men hvis fjernvarmen ikke kan komme i gang med at konvertere, fordi der mangler ressourcer, så er det bare snak.

Investeringer kræver klare rammer

Den dagsorden var to af de øvrige debattører med på – Louise Langbak Hansen fra Vestforsyning og Jacob Hartvig Simonsen. De efterlyste begge to ikke bare nogle rammer for de fremtidige klimarigtige investeringer, men også klare rammer.

Louise Langbak Hansen, der er udviklingschef i Vestforsyning, fortalte, at de er i færd med at skulle se på investeringer i deres fremtidige varmeproduktion. En stor del af den kan komme fra overskudsvarme, men her halter det noget.

- Vi tør ikke investere i de nye løsninger, så længe der fx er et prisloft for overskudsvarme. Og desværre peger pilen ikke i den rigtige retning på det felt. Og meldingen er klar: Prisloftet skal bare væk, slog hun fast på scenen ved Landsmøde 2023.

CEO hos ARC, Jacob Hartvig Simonsen, er helt enig i, at prisloftet er en fejl, og han er ligesom Louise Langbak Hansen også enig i, at der mangler klare rammer.

- Vi har behov for klare rammer. Hvis vi ikke får det, så kan jeg ikke fremlægge en sag i bestyrelsen, så de kan tage en beslutning, lød det blandt andet fra Jacob Hartvig Simonsen.

Vi skal tage de rigtige beslutninger

Niels Peter Nørring, klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, efterlyste dog, at man ikke forhaster sig med at tage beslutninger. Ikke for at forhale processen, som han forklarede, men for at være sikre på, at man tager de rette beslutninger.

- Danmark skal være et fyrtårn som andre lande ser op til, og det værste vil være hurtige løsninger og beslutninger, der gør, at vi griber det forkert an – og det gælder også for landbruget. Vi kan jo sagtens overleve som samfund ved at stoppe produktion af fødevarer og importere det. Men det er ikke den rigtige vej, sagde han.

Og apropos beslutninger, så var også direktør i tænketanken CONCITO, Christian Ibsen, med i paneldebatten. Han konstaterede, at der igennem de senere år ikke alene er blevet snakket om klimatiltag; der er også taget beslutninger.

- Der er aldrig taget så mange beslutninger om klimaet, som der er sket de senere år. Men problemet er, at der bare er rigtig mange, der skal tages endnu – og det haster med at gøre det. Og så skal de også tages i den rigtige rækkefølge. Og det kommer til at få konsekvenser for vores samfund, sagde Christian Ibsen.