Gå til hovedindhold
Klima- & Miljøforhold
Sektorintegration
Rammevilkår & Regulering

Eksperter giver deres bud: Når vi i klimamål?

2 og 7. Det er antallet af år vi har til at indfri henholdsvis klimadelmål og vores klimamål. Når vi det? Det bliver klogere på, når Dansk Fjernvarme på onsdag d. 20. september samler energisektoren til Energi på Toppen i København.

15. sep. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Direktør Kim Mortensen byder sammen med resten Dansk Fjernvarme velkommen til en runde med Energi På Toppen den 20. september.

  • Læs op

Indhold

    Om få dage samles over hundrede klima- og energiinteressenter, når Dansk Fjernvarme holder den tilbagevendende formiddagskonference Energi På Toppen. Denne gang er luppen skruet ind på, hvorvidt vi kan nå de politisk bestemte klimamål – og i så fald hvordan?

    Hvorfor ikke starte dagen med et af de helt store spørgsmål: Når vi klimamålene?

    Dansk Fjernvarme har samlet seks oplægsholdere og tre ordførere, til at svare på netop dét, onsdag den 20. september på Dansk Arkitektur Center, også kaldet DAC. Det er Signe Munk (SF), Søren Egge Rasmussen (EL) og Samira Nawa (RV).

    - Formiddagen er delt op i tre spændende blokke. Først skal vi høre lidt fra nogen af dem, der arbejder med netop klimamålene til dagligt, dernæst kommer der tre oplægsholdere, der har hver deres bud på et middel til at nå målet og så rundes formiddagen af med at vi har tre ordførere til at debattere klimamålene, fortæller Dansk Fjernvarmes direktør Kim Mortensen, der er mødeleder på dagen.

    - Det er en god anledning for alle, der arbejder med grøn omstilling både af energisektoren og af andre sektorer, til at komme og få nye input og netværke med andre med samme interesser, fortsætter han.

    Formiddagen rummer oplæg fra Klimarådet, DTU, CONCITO, Foreningen Atomkrat Ja Tak, Synergi og Innargi. Derudover består den politiske debat af klima-, energi og forsyningsordførerne: Signe Munk fra SF, Samira Nawa fra Radikale Venstre og Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten.

    Der er tæt på udsolgt men du er velkommen til at nærlæse programmet og tilmelde dig  – eventuelt en venteliste – her

    Andre klikkede på...