Gå til hovedindhold
Klima- & Miljøforhold
Varmepumper & Elkedler
Varmekilder

Etableringstilskud til grøn energiproduktion kan søges nu

Fjernvarmeselskaber kan lige nu søge tilskud til etablering af kollektive varmepumper og solvarmeanlæg. Ansøgningsfrist er udgangen af august.

4. aug. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Den 1. juni blev der igen åbnet for, at fjernvarmeselskaber kan søge om tilskud til etablering af kollektive varmepumper og solvarmeanlæg fra Energistyrelsen via Etableringsstøttepuljen. Fristen for ansøgninger udløber snart – den 31. august – så selskaberne skal i gang med ansøgningerne, hvis de vil have midler fra puljen.

    I 2022 var der 10 fjernvarmeselskaber, der fik tilsagn om tilskud til kollektive varmepumper til en samlet værdi af omkring 37 mio. kroner.

    Varmeselskaber skal endelig benytte sig af puljen, fordi varmepumper eller solvarmeanlæg sammen med værkernes øvrige produktionsanlæg kan give en grøn og robust varmeproduktion, siger konsulent Casper Andersen fra Varmefaglig Afdeling i Dansk Fjernvarme. 

    Ansøgningerne gælder alene eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg, der skal erstatte en allerede eksisterende produktion, der i dag er baseret på kul, olie eller naturgas. 

    Reglerne for dette års pulje er uændret i forhold til 2022. Det gælder således at: 

    • Der kan søges om støttes for op til 30 procent af de støtteberettigede omkostninger, dog maksimalt 7,5 mio. kr.
    • 25 pct. af varmeproduktionen i fjernvarmenettet skal være baseret på fossile brændsler.
    • Der kan kun ydes støtte til fjernvarmeselskaber med eksisterende fjernvarmenet. 
    • Der kan ydes støtte til både varmepumper og solvarmeanlæg.
    • Såfremt der er fuldt afløb for midlerne, vil ansøgerne blive prioriteret efter største CO2-fortrængning pr. støttekrone.

    Du kan læse mere om støttepuljen hos Energistyrelsen: Etableringsstøtte til kollektive eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg | Energistyrelsen (ens.dk).

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...