Forventninger skal afstemmes ved nye fjernvarmeprojekter
Det er vigtigt for fjernvarmeselskaber at kunne stoppe projekter, der ikke længere er økonomisk holdbare. Derfor er kommunikation til og med potentielle kunder vigtig.
Flere selskaber er, efter de har givet tilbud til nye områder om fjernvarme kommet til den konklusion, at omkostningerne ved at rulle fjernvarme ud er blevet for omkostningstunge. Efterfølgende må de så gå den tunge vej at meddele kommende kunder, at de alligevel ikke udruller fjernvarme i deres område, som de ellers har ”lovet”.
Det giver utilfredshed i lokalområdet og dårlig omtale til fjernvarmen. Men med rettighed omhu i form af forventningsafstemning kan selskabet undgå det – også selvom et planlagt projekt må i skuffen i en periode eller direkte skrottes.
Husk forventningsafstemning
Fjernvarmeprojekter er projekter, der strækker sig over en længere periode. Dels skal der laves projekter, der skal godkendes af myndighederne. Men der er også spørgsmålet om, hvornår der er kapacitet til at komme ud med fjernvarmen. Her kan der faktisk være en tidshorisont på flere år.
Det er derfor vigtigt at forventningsafstemme med selskabets kommende kunder allerede ved de første kontakter. Først og fremmest skal fjernvarmeselskabet fortælle, hvad det koster; at tilslutningsprisen kun er gældende en kort periode, og at projektet f.eks. kræver en tilslutningsprocent på fx 75 procent, før fjernvarmeselskabet overhovedet ”går i jorden”.
Et råd kan være at tage et ”grønt depositum” ved tilmelding, så kunderne ikke bare kan melde fra igen uden omkostninger. Det kan begrundes med, at det ikke bør være de nuværende kunder, der skal bære alle omkostninger ved et nyt projekt.
Planlægger selskabet at komme ud i et nyt område efter opfordring fra beboerne i det nye område, så må disse beboere allerede fra starten være med til at betale.
Kunderne tænker ikke langsigtet
Det er tidskrævende at lave nye projektforslag og alle kunder tænker desværre ikke langsigtet. Falder gasprisen f.eks. over sommeren, så er der mange, der mister interessen for fjernvarme. Stiger gaspriserne igen, så kan de ikke forstå, at fjernvarmeselskabet ikke kan tilslutte dem inden for en meget kort tidshorisont.
Den rette information er derfor meget, meget vigtig, og her kan I bruge jeres hjemmeside til at give en god information. Sørg også for at risikoafdække økonomisk. Det gøres bedst ved, at I sikrer, at der vil være penge til de ”nye områder” – også efter 5 år.
Find også inspiration i Dansk Fjernvarmes aftale for nytilslutninger. Her er der bl.a. en mulighed for at fjernvarmeselskabet kan trække sig ud af en aftale, hvis omkostningerne stiger væsentligt, inden selskabet kan komme ud, eller hvis der ikke er nok tilsluttede.
Baggrund
og her kan du finde regneark vedr. selskabsøkonomi ved konverteringsprojekter
Birthe Boisen
Varmeforsyningsloven
Tilslutningsbekendtgørelsen
Vedtægter, bestyrelsesarbejde og generalforsamling
Leveringsbestemmelser dvs. aftaleforholdet mellem selskab og kunderne
Aktindsigt og forsikring
Mobil:
+45 30 99 60 37
E-mail: bfb@danskfjernvarme.dk
Klaus Lunddal Brose
Skat, Selskabernes regnskaber
Standardkontoplan, Finansiering, Rammevilkår,
Strategisk tilpasning og udvikling inden for det økonomiske område,
Beregning af varmeprisen,
Restancer og varslingsregler
Mobil:
+45 30 90 24 87
E-mail: klb@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar