Gå til hovedindhold
Varmepumper & Elkedler
Medlemmer
Produktion

Grøn aftale mellem varme og vand i Hjørring

Hjørring Varmeforsyning og Hjørring Vandselskab skrev onsdag under på en samarbejdsaftale om produktion af grøn energi.

30. mar. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    De to parter har skrevet under på en aftale, som inkluderer et samarbejde om installationen af en stor varmepumpe ved Hjørring Renseanlæg i Hæstrup. Varmepumpen skal udnytte en del af energien i det rensede spildevand, så det kan anvendes i fjernvarmesystemet. Dertil er parterne blevet enige om endnu en varmepumpe ved Bagterp Vandværk.  

    Selskaberne vil også søge om at producere grøn strøm til varmepumpen – med solceller og vindmøller. 

    Vi har et klaver med flere tangenter på, når det gælder varmekilder. Nu får vi endnu en tangent til at sikre, at vi hele tiden kan levere billig og grøn varme til forbrugerne.

    Flemming Simonsen, Formand i Hjørring Varmeforsyning

    Hjørring Varmeforsynings vigtigste rolle i samarbejdet vil blive at levere billig og grøn varme til forbrugerne, og det lever aftalen op til.  

    - Vi har et klaver med flere tangenter på, når det gælder varmekilder. Nu får vi endnu en tangent til at sikre, at vi hele tiden kan levere billig og grøn varme til forbrugerne, siger varmeforsyningens formand, Flemming Simonsen. 

    Investering på 50 mio. kr.  

    Hjørring Varmeforsyning står for projektering, indkøb og drift af varmepumpen, mens Hjørring Vandselskab bidrager med garanti for renset vand i tilstrækkelig kvalitet og mængde til, at pumpen kan køre. 

    For Hjørring Varmeforsyning er det en investering på ca. 50 mio. kr., mens vandselskabet skal investere i bedre rensning for at undgå belægninger i varmepumpen. 

    Varmepumpen ved renseanlægget er første trin i samarbejdet mellem de to selskaber. Den skal sættes i drift senest i første kvartal i 2025, og kan producere varme til 2000 husstande. Det næste er en mindre varmepumpe ved Bagterp Vandværk, og så kan der komme flere projekter. 

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...