Jan Diget stopper efter 25 år i Skagen

Det kvarte århundrede, hvor Jan Diget har tjent fjernvarmeforbrugerne i Skagen, først som driftsleder, siden direktør og det seneste halvandet år som bestyrelsesformand, har været præget af to ting: Problemløsning og strategisk tænkning.

Jan Diget har mestret begge dele og efterlader derfor et varmeværk i topform. Et varmeværk, som er godt i gang med den grønne omstilling, og hvor kompetente og dedikerede medarbejdere hver dag leverer fjernvarme til skagboerne til absolut konkurrencedygtige priser.

Jan Diget er født og opvokset i Skagen. Han så verden, da han sejlede som maskinmester i Mærsk, men gik så i land for at arbejde på Nordkraft i Aalborg og senere Nordjyllandsværket lige på den anden side af fjorden.

Men et stillingsopslag fra fjernvarmen i Skagen i foråret 1998, vakte hans interesse og fik ham til at sige farvel til kulfyringen.

- I Skagen skulle man bruge en driftsleder til at sætte et nyt værk i drift, som skulle bygges uden for byen på Ellehammervej. Det var en spændende udfordring, og jeg fik heldigvis jobbet. De følgende måneder knoklede vi på med byggeri og installation af tre nye gasmotorer og i november samme år kunne det nye værk gå i drift, fortæller Jan Diget.

Overskudsvarme, elkedel og varmepumper

Sideløbende med problemknusning havde Jan Diget gjort sig tanker om den fremtidige udvikling af varmeværket, og i 2005 satte han en strategiproces i gang, hvor målet var at halvere gasforbruget, der på det tidspunkt var på 10 mio. kubikmeter årligt.

- Det lykkedes at få lov til at aftage overskudsvarme fra både forbrændingen og FF Skagen, og i 2008 tog vi en elkedel i brug. Det var den første i Danmark, og den skulle vise sig at være en rigtig god investering. Den gjorde det nemlig muligt for os at udnytte variationerne i elprisen, siger Jan Diget.

I 2010 flyttede Skagen Varmeværk sin administration ud til en nyopført administrationsbygning ved værket på Ellehammervej, og i 2012 tog man fat på en ny strategiproces – stadig med den grønne omstilling som mål.

Blandt andet monterede man varmepumper på de tre gasmotorer for at trække varmen ud af udstødningsgassen og dermed forbedre virkningsgraden.

Da forbrændingsanlægget i Skagen blev nedlagt 1. april 2018, manglede varmeværket 35 pct. af sin varme og kiggede sig derfor om efter nye varmekilder. Der blev arbejdet med et projekt for et flis-kedelanlæg, men Energistyrelsen vendte tommelfingeren nedad til projektet.

I 2018 var elafgiften imidlertid sænket så meget, at store varmepumper ville være rentable, og set med Skagen Varmeværks øjne ville det være en endnu bedre løsning, fordi den var grønnere end flis og uden udledning af røg.

Varmepumpeprojektet blev godkendt og gennemført – en investering til 70 mio. kr. Dog kunne værket trække 15 mio. kr. fra, som kunne opnås ved at sælge energibesparelserne. Varmepumperne er en vigtig del af at gøre Skagen Varmeværk i stand til at nå sin vision om i 2030 at producere 95 pct. grøn varme.

Rolleskifte

For halvandet år siden skiftede Jan Diget og bestyrelsesformand Thomas Rasmussen roller. Fjernvarmebranchen stod over for en ny æra med stærkt stigende gaspriser og et politisk ønske om at udrulle fjernvarmen i højere tempo. Et passende tidspunkt at skifte direktør på, syntes Jan Diget.

Nu vælger han så at gå på pension og overlade sit livsværk til yngre kræfter. På den seneste generalforsamling blev Lars Mikkelsen valgt som ny formand. Han kender værket rigtig godt, da han i en årrække har været advokat for Skagen Varmeværk. Bestyrelsen består nu af Lars Mikkelsen som ny formand, Anders Mortensen som næstformand samt Lars Tesgaard, Bente Jensen og Mathias Thorsen.