Gå til hovedindhold
Medlemmer

Medlemmer gav mange værdifulde svar

Den årlige medlemsundersøgelse i Dansk Fjernvarme er nu slut – der er generelt stor tilfredshed med medlemskabet, viser svarene.

24. apr. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
Fjernvarmens Hus 700x420.jpg

- Vi er fjernvarmeselskabernes spydsspids i forhold til landspolitikere, ministerier og landspressen, så det er jo absolut positivt, at vores omdømme er så positivt, og at det tilmed øges blandt vores egne medlemmer. Det vidner om, at sekretariatet gør det godt, siger Kim Mortensen. Foto: Jesper Voldgaard.

Indhold

    Dansk Fjernvarme har nu gennemført den årlige undersøgelse, hvor medlemmerne får mulighed for at bedømme en lang række aspekter af deres medlemskab – herunder ikke mindst, hvorvidt de er tilfredse med den service og det arbejde, som Dansk Fjernvarme udfører på deres vegne.

    Helt overordnet er der fortsat stor tilfredshed med det arbejde, som sekretariatet i Dansk Fjernvarme leverer til sine medlemmer, og det glæder direktør Kim Mortensen, der samtidig er taknemmelig over, at mange medlemmer har taget sig tid til at svare på spørgsmålene i medlemsundersøgelsen.

    - Det har stor værdi for os, at vores medlemmer svarer på vores årlige medlemsundersøgelse. Lige så vigtigt som det også er at vores medlemmer bidrager med svar på de øvrige spørgeskemaer og undersøgelser vi sender ud henover året. Det betyder, at vi hele tiden har nye, aktuelle data og dermed kan give valide svar og input til fx politikere, ministerier og styrelser, siger Kim Mortensen.

    Spørgeskemaet er denne gang sendt elektronisk til driftsledere og direktører blandt alle medlemmer. Tidligere er det også sendt til formændene i medlemsbestyrelserne.

    - Det har stor værdi for os, at vores medlemmer svarer på vores årlige medlemsundersøgelse.

    Kim Mortensen, direktør Dansk Fjernvarme

    Stor tilfredshed med service

    Sekretariatet er fortsat i fuld gang med at bearbejde svarene, men her og nu viser det sig, at 83 procent er meget tilfredse eller tilfredse med deres medlemskab af Dansk Fjernvarme, hvilket er på niveau med andelen ved den seneste undersøgelse.

    90 procent er enig eller meget enig i, at Dansk Fjernvarmes omdømme er positivt. Det er en markant stigning på seks procentpoint, og det glæder Kim Mortensen.

    - Vi er fjernvarmeselskabernes spydsspids i forhold til landspolitikere, ministerier og landspressen, så det er jo absolut positivt, at vores omdømme er så positivt, og at det tilmed øges blandt vores egne medlemmer. Det vidner om, at sekretariatet gør det godt, siger Kim Mortensen.

    Medlemsundersøgelsen bliver præsenteret i forbindelse med den ordinære generalforsamling, der bliver afholdt den 27. april i Kolding.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...