Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme
Medlemmer
Ledelse & Bestyrelse

Medlemmer tog godt imod de nye lokalmøder

Lokalmøderne før sommeren var en stor succes som et tilbud til små og mindre medlemmer. Dansk Fjernvarme genoptager derfor lokalmøderne i efteråret.

24. jul. 2023
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk
foto af deltagere ved lokalmøde i nørre alslev

Der var god opbakning til og et stort engagement på de lokalmøder, som Dansk Fjernvarme afviklede inden sommer - og de bliver genoptaget i efteråret. Foto: Dansk Fjernvarme.

  • Læs op

Indhold

    I månederne op til sommeren i år tilbød Dansk Fjernvarme som en prøveordning at afholde mindre lokale møder rundt om i landet – møder der særligt var målrettet små og mindre medlemmer. Der er blevet evalueret på lokalmøderne, og de fortsætter i efteråret, lyder meldingen fra Dansk Fjernvarme.

    - Det var en decideret succes, konstaterer projektleder i Dansk Fjernvarme, Ole Juhl, der var primus motor for lokalmøderne i Dansk Fjernvarme.

    - Medlemmerne har i deres evaluering særligt fremhævet muligheden for indbyrdes erfaringsudveksling deltagerne imellem, og så er de glade for, at der har været nogle gode diskussioner ud fra det overordnede emne for hvert af møderne, uddyber han.

    Det er de lokale fjernvarmeselskaber, der lægger lokaler til møderne og deltagerne, der udfylder rammer og diskussioner inden for rammerne af mødet. Dansk Fjernvarmes indsats er at være facilitator, rammesætter, mødeleder og praktisk udførende i forhold til arrangering af Lokalmøderne.

    Det vil sige, at Dansk Fjernvarme pænt har holdt sig i baggrunden under de lokalmøder, der blev afviklet inden sommerferien, og det kommer til at gentage sig, når de bliver genoptaget i løbet af efteråret, forklarer Ole Juhl.

    - Det er netop meningen, at det skal være medlemmerne, der udfylder rammerne for møderne, og så holder vi fra Dansk Fjernvarme igen med de politiske og faglige budskaber. Der er og skal være fokus på, at medlemmer kan få lejlighed til at mødes om et eller få emner og få en god erfaringsudveksling, siger han.

    Programmet for efteråret er fortsat i støbeskeen, men Ole Juhl forklarer, at der formentlig kommer mellem seks og otte lokalmøder i efteråret. Det vil være et til to flere end før sommeren, og dermed håber Dansk Fjernvarme at kunne imødekomme et ønske fra medlemmerne om at komme endnu mere rundt i landet.

    Han nævner, at emnerne formentlig vil kredse om de elementer, der er særligt aktuelle for de små og mindre fjernvarmeselskaber. Det kan være, at man typisk er få ansatte til mange roller, udfordringerne ved rekruttering til både drift og bestyrelse samt den fremadrettede finansiering af fx elektrificeringsprojekter.

    - Vi vil også udvide på hjemmesiden, så der måske er mulighed for at overføre netværket fra møderne til en underside på hjemmesiden, siger Ole Juhl, der forventer, at Dansk Fjernvarme i løbet af august kan melde mere ud om lokalmøderne for resten af 2023.

    Skriv kommentar

    Kommentarer

    09 aug. 2023

    Lokalmøder

    Et godt møde for information om, hvad der rører sig i fjernvarmen.- Overkommelig afstand.

    Andre klikkede på...