Gå til hovedindhold
Projekter & Planlægning
Konverteringer
Medlemmer

Udbudsfasen kræver nytænkning i fjernvarmen

Fjernvarmeselskaber skal tænke på nye tilgange, når de i forbindelse med konverteringer skal igennem deres selskabsøkonomiske overvejelser.

2. jan. 2024
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der er rigtig mange fjernvarmeselskaber, der er i færd med at planlægge deres udbud i forbindelse udvidelser af det eksisterende fjernvarmesystem, eller fordi de overvejer at tilbyde fjernvarme i nye områder.

    Og det giver en del hovedbrud rundt omkring, fordi fjernvarmeselskaberne skal kæmpe med både stigende anlægspriser og lave gaspriser – faktorer der har en negativ indvirkning på udbuddet, fordi det tilsyneladende kun bliver dyrere og dyrere at få finansieret projekterne.

    Dansk Fjernvarme tilbyder nu en temadag, hvor deltagerne kommer hele vejen rundt om netop de selskabsøkonomiske overvejelser, som fjernvarmeselskaberne skal igennem.

    Søren Magnussen, seniorkonsulent i Dansk Fjernvarme, opfordrer fjernvarmeselskaberne til at tænke nyt og finde nye veje.

    - Det vil fx være et effektivt greb for de fleste, hvis de eksisterende forbrugere kan bidrage med at sikre selskabsøkonomien i opstartsfasen af nye projekter. Men det forudsætter, at man både gør det rigtigt og samtidig indenfor rimelighedens grænser og vi har derfor inviteret juridisk ekspert til at klarlægge landskabet, forklarer han.

    Det er et af de greb, der er i værktøjskassen for fjernvarmeselskaberne, og han nævner, at det bl.a. er vigtigt for selskaberne at overveje, hvordan man sætter den grænse, når man er et kommunalt henholdsvis Amba-selskab.

    Samtidig nævner han, at tiden udfordrer tilgangen med totalentreprise, så selskaberne skal konstruere deres udbud på nye måder.

    Hvordan det kan gribes an kommer bl.a. Dansk Industri og giver sit bud, ligesom der ifølge Søren Magnussen er afsat masser af tid til dialog og sågar paneldebat.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...