Gå til hovedindhold
Dansk Fjernvarme

Velkommen til det nye danskfjernvarme.dk

Danskfjernvarme.dk har fået en grundig overhaling og fremstår nu langt mere moderne og tidssvarende. Problemer med login er nu rettet.

30. mar. 2023
Ældre end 24 mdr.
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk
Et screenshot af hjemmesiden Danskfjernvarme.dk i forskellige formater, mobil, ipad og computer.

Indhold

    Kære læser

    Det kan næppe være gået din opmærksomhed forbi, at danskfjernvarme.dk optræder i helt nye klæder.

    Formålet har først og fremmest været at få en ny og tidssvarende hjemmeside, som medlemmerne let kan navigere rundt på.

    Derfor har vi i processen også lyttet til medlemmerne og bedt om deres ønsker til en ny hjemmeside. Langt de fleste ønsker har vi heldigvis kunnet indfri.

    Det nye danskfjernvarme.dk har en mere overskuelig struktur, og det fremgår nu tydeligt, hvor vores medlemmer finder oplysninger om de enkelte emner, der er vigtige at vide noget om, når du skal drive et fjernvarmeselskab.

    Vi har samlet vores kurser og arrangementer på én side, og det er nu muligt at filtrere i vores kurser og arrangementer på både type og emne. Så du for eksempel kan nøjes med at få vist vores fremtidige webinarer – eller alt om produktion.

    Kurser & Arrangementer

    Login

    Som på den gamle hjemmeside er der nogle områder, der udelukkende er for vores medlemmer. Det er der også her.

    Men for dig som bruger betyder det ikke noget. Du skal bruge det login, som du også brugte på den gamle side.  

    Og det samme gælder, når du skal tilmelde dig vores kurser og arrangementer.

    Vi har desværre haft nogle problemer med login til hjemmesiden. De skulle være rettet nu!

    Den gamle udgave af hjemmesiden kunne også ses på din mobil – men nu har vi taget endnu et ryk, så artiklerne er optimeret endnu bedre til de mindre skærme.

    Danskfjernvarme.dk lever med det nye design også op til alle krav om tilgængelighed, så du for eksempel kan få læst teksterne op, hvis du har et program til den slags.

    Tænketanken Grøn Energi har fået sin egen selvstændige underside, hvor vi har samlet alle de analyser, der er blevet udgivet gennem årene.

    Grøn Energi

    Blandt de mange nye funktioner er der også tilføjet mulighed for at kommentere vores nyheder - således også herunder denne artikel. Og for at gøre det nemt at komme i kontakt med os, er der ved hver fagside tilføjet den fagkonsulent, der har med det område at gøre.

    Det er ikke nogen lille opgave at få sådan en stor hjemmeside som danskfjernvarme.dk op at køre. Derfor håber vi også på jeres forståelse og tålmodighed her de første par dage, hvor der helt sikkert vil være lidt børnesygdomme. I skal vide, at vi arbejder på højtryk med at løse det hele.

    Rigtig god fornøjelse med vores nye hjemmeside. Vi håber, I bliver glade for den.

    Skriv kommentar

    Kommentarer

    6 apr. 2023

    Ros til ny hjemmeside

    Den nye hjemmeside er blevet flot og virker umiddelbart mere overskuelig end den gamle. Godt arbejde!

    31 mar. 2023

    Presse

    Hej

    På den tidligere hjemmeside var der udklip fra diverse aviser m.v.

    Det er der formentlig også på den nye flotte hjemmeside, men kan I oplyse hvor de findes?

    Venlig hilsen
    Jesper Wolsgård
    Vejle Fjernvarme

    Andre klikkede på...