Gå til hovedindhold

Aalborg Forsyning skal have ny administrerende direktør

Bestyrelsen har opsagt samarbejdet med Søren Gais Kjeldsen med øjeblikkelig virkning, skriver Aalborg Forsyning i en pressemeddelelse.

6. maj 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Efter 11 år på posten som administrerende direktør i Aalborg Forsyning stopper Søren Gais Kjeldsen fra dags dato.

    En samlet bestyrelse i Aalborg Forsyning A/S har besluttet, at samarbejdet med administrerende direktør Søren Gais Kjeldsen ophører i dag.

    Det er budskabet fra Aalborg forsyning.

    - Jeg vil gerne sige tak til Søren for hans store indsats og for, at vi inden for en kort årrække er selvforsynende med grøn fjernvarme, siger Anna Aaen, bestyrelsesforkvinde i Aalborg Forsyning.

    Søren Gais Kjeldsen har stået i spidsen for en række meget store opgaver i Aalborg Forsyning – ikke mindst etableringen af en samlet multiforsyning. Han har i sine mange år i Aalborg Forsyning arbejdet for at skabe en grøn og bæredygtig multiforsyningsvirksomhed. Virksomheden træder nu ind i en ny fase, og bestyrelsen ønsker derfor en ny ledelsesmæssig profil.

    Bestyrelsen har besluttet, at teknisk direktør Jesper Høstgaard-Jensen konstitueres som administrerende direktør fra dags dato og igangsætter nu en rekrutteringsproces for at finde en ny administrerende direktør til Aalborg Forsyning.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...