Beredskab: Øvelse gør mester
Læg gode beredskabsplaner og øv jer i ”fredstid” – for sektoren er under angreb. Sådan lød det fra Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw på PULS 2025.
- I er med i beredskabslovgivningen fordi I er vigtige. I er kritisk infrastruktur. Det skal vi passe rigtig meget på, lød det bl.a. fra Kristoffer Böttzauw. Foto: Jesper Voldgaard.
- Når vi taler om beredskab i energisektoren, så ender vi ofte med at tale om strøm. Det er let at forstå, at uden strøm er der meget, der bare går i stå. Men jeres sektor er mindst lige så vigtig – for hvad er et samfund uden varme?
Sådan lød det indledningsvist fra Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw, da han indtog scenen ved årets PULS-arrangement for at tale om beredskab. Og han gjorde det hurtigt klart, at han af selvsamme årsag er meget tilfreds med, at fjernvarmesektoren nu er blevet en del af loven om styrket beredskab.
Det er næppe overraskende – begivenhederne kloden over taget i betragtning – at der sker rigtig meget inden for beredskab i disse år. Böttzauw noterede sig i den sammenhæng, at det er første gang siden 2007 at der er sket ændring i forhold til kravene for det fysiske beredskab og første gang siden 2017, at der justeres i forhold til IT-sikkerheden.
En sektor under angreb
PULS-deltagerne havde lige forud for Böttzauw hørt Peter Viggo Jakobsen, lektor ved Forsvarsakademiet, tegne et billede af den aktuelle sikkerhedssituation. Han lagde ikke skjul på, at forsyningssektoren absolut er et mål for eksempelvis Rusland, og Kristoffer Böttzauw bekræftede utvetydigt den vurdering.
- I er med i beredskabslovgivningen fordi I er vigtige. I er kritisk infrastruktur. Det skal vi passe rigtig meget på, sagde han til forsamlingen fra fjernvarmesektoren og fortsatte:
- I er under angreb. Lige nu og i morgen. To eksempler er, at Kalundborg Forsyning har været ramt af et ramsonware-angreb og at SektorCERT har tidligere i år informerede om at 22 selskaber, herunder flere fra fjernvarmen, har været ramt.
Øv jer i fredstid
Ifølge Kristoffer Böttzauw er det for fjernvarmeselskaberne super vigtigt at have fokus på forberedelse og øvelse når det gælder beredskab.
- Et godt råd er ganske enkelt ”øv jer”. Lav øvelser og hav gode beredskabsplaner, konstaterede han og pegede på at det arbejde også omfatter samarbejdet med eksterne partnere.
- Det er en god idé at have styr på jeres leverandører. Hvem har egentlig ansvaret for hvad? Bliv enige om det i fredstid – for det er langt sværere at gøre det hvis først der er et problem for så er der tit noget økonomi i det også.
Samlet set er beredskabsarbejdet, ifølge Energistyrelsens direktør, et vigtigt fokusområde for fjernvarmesektoren i disse år. Og et område, der kræver investeringer.
- Det er ikke billigt det her. Det er faktisk dyrt, men det er langt dyrere at lade være for det er langt sværere at gøre arbejdet senere. Det bliver dyrere for forbrugerne og det sætter sig også i tilliden, konstaterede han fra PULS-scenen i teltet ved Fjernvarmens Hus.
Tre fokusområder
Beredskabsindsatsen, selv for mindre fjernvarmeselskaber, er altså ikke bare en teoretisk livrem-og-seler øvelse. Det er en konkret virkelighed, den danske fjernvarmesektor befinder sig i.
Fjernvarmeselskaberne er således alle en del af beredskabsarbejdet, dog på forskellige niveauer. Alle selskaber er placeret fra niveau 1-5 da det – som Kristoffer Böttzauw noterede sig – trods alt ikke giver mening at stille samme krav til et lille fjernvarmeselskab som eksempelvis Energinet er omfattet af.
Alle fjernvarmeselskaber, understregede Kristoffer Böttzauw, bør dog arbejde med beredskab inden for især disse tre hovedkategorier:
- Fysisk sikkerhed. Det skal ikke være let at komme ind – og kommer skurkene ind, hvordan får vi dem så ud igen?
- Cybersikkerhed. Det handler eksempelvis om god cyber-hygiejne. Få vigtige systemer adskilt fra mindre vigtige. Overvåg systemerne, så I kan reagere på hændelser. Hav styr på selskabets IT-portefølje og få kortlagt sårbarhed.
- Organisatorisk sikkerhed. Der skal være forståelse for beredskab i ledelser og bestyrelser og der skal være en grundlæggende forståelse for risikobilledet som ændrer sig hele tiden. Opmærksomhed, forståelse og ikke mindst nysgerrighed er afgørende – for det gør fjernvarmeselskaberne i stand til at stille de rette spørgsmål, også til eksperter og samarbejdspartnere: Hvor er vi sårbare og hvordan fikser vi det?
Skriv kommentar