Gå til hovedindhold
Ledelse & Bestyrelse
Dansk Fjernvarme

Bestyrelseswebinar: Hvordan er det lige med ansvaret?

Dansk Fjernvarme tilbyder et fyraftens-webinar til sine medlemmer, hvor bestyrelsesmedlemmer kan blive klædt på omkring det ansvar, der tilfalder medlemmer af bestyrelser.

10. sep. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Der har igennem nu snart et stykke tid været fokus på bestyrelserne i fjernvarmesektoren – bl.a. omkring deres kompetencer – og Dansk Fjernvarme tilbyder nu et webinar, hvor bestyrelsesmedlemmer kan blive klogere på deres ansvar.

    Webinaret bliver afviklet fra 16.30 og en time frem, så der er god mulighed for, at folkevalgte kan finde tid til at være med på webinaret, der giver et overblik over, hvad direktions- og bestyrelsesansvaret indebærer i et fjernvarmeselskab.

    Webinaret giver dig:

    • gode råd til at undgå at skulle bruge forsikringen
    • indblik i, hvem der håndterer skaden og tager dialogen med forsikringsselskabet
    • konkrete eksempler fra forsyningssektoren, hvor ansvar er blevet aktuelt
    • Undervejs er der mulighed for spørgsmål til underviserne

    På webinaret bliver deltagerne klogere på, hvordan du er stillet individuelt og kollektivt, som direktionsmedlem og som bestyrelsesmedlem.

    Vi dykker derefter ned i, hvad en direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring typisk dækker – og ikke dækker – og ser på, hvordan I kan vurdere, om jeres dækning er tilstrækkelig.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...