Gå til hovedindhold
Cybersikkerhed & Beredskab
Dansk Fjernvarme
Medlemmer

Cybersikkerhed og beskyttelse af OT-systemer er stadig aktuelt

Truslen mod kritisk infrastruktur er højere end nogensinde. Dansk Fjernvarme tilbyder kursus, der ruster medlemmerne til at modstå hackere og andre cyberkriminelle.

8. jan. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Forsvarets Efterretningstjeneste har netop offentliggjort sin seneste vurdering af truslen mod infrastrukturen i Danmark, og ifølge den er der fortsat al mulig grund til, at aktører med ansvar for kritisk infrastruktur – som bl.a. fjernvarmeselskaber – er opmærksomme på ikke mindst deres egen cybersikkerhed.

    Dansk Fjernvarme tilbyder derfor et kursus over to dage i begyndelsen af marts - Cybersikkerhed og beskyttelse af OT-systemer – hvor der vil være fokus på, hvordan du sikrer din forsyning mod angreb. Der er fokus på beskyttelse af OT for drift og styresystemer med SRO-anlæg.

    Hackere og cyberkriminelle ønsker at skade eller sætte de tekniske anlæg ud af drift og hindre normal forsyning. Der er tale om et kapløb, hvor nøglemedarbejdere i forsyningsselskaberne hele tiden må efteruddannes.

    På kurset vil du blandt andet lære om

    • forskellige hackerprofiler – og hvad der motiverer dem
    • en række hackerangreb, både imod Danmark og internationalt, herunder hvilke metoder en hacker benytter sig af – og hvordan du bedre kan sikre din forsyning imod et angreb
    • hvilke OT-sikkerhedsmodeller og standarder du i dit daglige arbejde kan blive inspireret af

    Undervisningen er modulbaseret og opbygget, så et modul altid har et element af information fra underviseren kombineret med én eller flere opgaver og øvelser (f.eks. gruppearbejde eller hands on cases).

    Du vil under kurset få adgang til ICSRanges OT-sikkerhedsplatform og efterfølgende have 30 dages gratis adgang til platformen, hvor du kan træne og videreudbygge din viden. Du skal medbringe computer.

    Materialet er på engelsk, men al undervisning foregår på dansk.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...