Danmark skal have en klar strategi for forsyningssikkerhed

Det har ikke skortet på opfordringer fra Dansk Fjernvarme, fjernvarmeselskaberne, industrien, de grønne organisationer og kommunerne til politikerne om at melde klart ud om udfasningen af gas til opvarmning af danskernes boliger. Og den opfordring er fortsat gældende: Få lagt en plan for udfasning af gas til boligopvarmning af hensyn til den grønne omstilling og vores forsyningssikkerhed.

- Tallene taler deres eget tydelige sprog: Konverteringerne går i stå eller sker i slowmotion flere og flere steder. Det skyldes ikke alene, men i stor grad, at danskerne er usikre på, om de nu også skal skippe gassen til opvarmning, sådan som det er politisk aftalt. Samtidig kan vi se, at der er langt større behov for den grønne gas andre steder, hvor der ikke er så mange alternativer. Så lad os nu bruge den begrænsede mængde gas klogt, lyder det fra direktør Kim Mortensen.

Tal fra Dansk Fjernvarme viser, at der fra 2021 og tre år frem var 193.000 husstande i Danmark, der har været omfattet af projektforslag om konvertering væk fra fossil gas til opvarmning. Men omkring 41.000 af dem får ikke fjernvarme, fordi et flertal i deres områder har valgt fjernvarmen fra.

Efterlyser slutdato for gasopvarmning

Kim Mortensen konkluderer, at den primære årsag til at danskerne vælger fjernvarmen fra i stedet for til, er, at de er tilfredse med det de har, og at der mangler en ”brændende platform”, der sætter gang i konverteringerne.

Den brændende platform skal langt hen ad vejen tændes af politikerne, og det forestående Kommunalvalg 2025 er en glimrende og oplagt anledning for politikerne til at handle.

- Vi danskere har tilsyneladende allerede glemt energipriskrisen for blot et par år siden, hvor prisen på gas og el strøg til himmels. Det har vi ikke i energisektoren, og det tror og håber jeg heller ikke politikerne har. Vi har brug for planlægning, så vi kan levere det bedst tænkelige værn mod stigende priser, forsyningsknaphed og fossil udledning som mulig, siger Kim Mortensen, der fortsætter:  

- Det er i forvejen kommunerne, der har ansvaret for varmeplanlægning, og derfor er det oplagt at diskutere i valgkampen. Politikerne på Christiansborg skal senest i 2026 drøfte det, men vi anbefaler, at der allerede i 2025 kommer afklaring, da vi allerede nu ser konsekvenserne af at politikerne har skabt usikkerhed om de politiske ambitioner.

Forsyningssikkerhed

Et af de temaer, der uden tvivl får opmærksomhed i løbet af efterår og vinter er forsyningssikkerhed. Hvordan sikrer vi, at danskerne og industrien har adgang til vand, varme og ikke mindst el. Her og nu kommer en stigende mængde el fra sol og vind, som dermed også er med til at sikre, at vores elforsyning bliver mere og mere grøn. Men vi har fortsat brug for at sikre el i kontakten, når der ikke er sol og vind til rådighed.

- De mange kraftvarmeværker, der i dag står til rådighed og som leverer de afgørende kilowatts, når der er brug for det, er aldrende, og for manges vedkommende skal det nu besluttes om de fortsat skal stå til rådighed. Det kræver blandt andet, at de får betaling for det bidrag de leverer til elsystemet, som står mål med de omkostninger der følger med, siger Kim Mortensen, der samtidig understreger, at det haster med en afklaring inden de mange værker slukker for deres anlæg.

Derudover opfordrer Kim Mortensen også politikerne til allerede nu at sætte nye, mere ambitiøse mål for CO2-fangst, sådan som det også blev anbefalet af Klimarådet og til at skabe mere sikkerhed for de affaldsanlæg, der har haft en usikker fremtid siden konkurrenceudsættelsen.

- Og så bliver det afgørende, at der landes en bred aftale om et klimamål for 2035. Det er retningsgivende for mange af de kommende initiativer, siger Kim Mortensen.