Dansk Fjernvarme arbejder for bedre vilkår for gasfyret kraftvarme

Der er et nærmest akut behov for, at der på det politiske niveau skal handles hurtigt til gavn for den danske regulerbare elproduktion. Det er baggrunden for, at Dansk Fjernvarme netop nu løber politikerne på Christiansborg på dørene for at sikre bedre rammer for den regulerbare elproduktion.

Baggrunden er, at elforsyningssikkerheden i Europa er presset pga. indfasning af mere grøn, vejrafhængig elektricitet og samtidig udsigt til stigende elforbrug. Problemet er særligt stort i Danmark, hvor Energinets seneste opgørelse (se nedenfor) viser, at Danmark vil have den markant laveste selvforsyningsgrad i EU i 2035.

Fjernvarmesektoren spiller en central rolle i sektorkoblingen i energisektoren, fordi kraftvarmeværkerne både bidrager med varme- og elproduktion samt elkedler og varmepumper som fleksible elforbrugere.

Det danske og europæiske elsystem er hastigt på vej ind i en omstilling henimod elproduktion, der ikke udleder CO2. I Danmark betyder det, at vi etablerer særligt vindmølleparker og solceller. Det er positivt for klimaet. Men også sårbart, når der er vindstille og solen ikke skinner. Vi har derfor fortsat i høj grad brug for den fleksibilitet, som den regulerbare elproduktion giver.  

En medlemsundersøgelse, som Dansk Fjernvarme har lavet i sommeren 2025 viser, at der er risiko for, at op mod 940 MW inden 2032 ud af samlet 1789 MW gasfyrede anlæg. Altså mere end halvdelen af den aktuelle kapacitet.

En såkaldt kapacitetsmekanisme kan sikre de langsigtede rammer for regulerbar elproduktion, herunder både levetidsforlængelse af eksisterende anlæg og evt. etablering af nye anlæg.

Men selv hvis regeringen beslutter, at Danmark skal have en kapacitetsmekanisme, så kræver det statsstøttegodkendelse, og det er komplekst at integrere i elmarkederne. Det er desværre ikke urealistisk, at der kan gå fem år fra en eventuel regeringsbeslutning til effekt for anlæggene. Derfor er der behov for at lave initiativer, der har virkning på kort sigt.

Dansk Fjernvarme er gået i dialog med politikerne på Christiansborg

Dansk Fjernvarme er løbende i dialog med myndighederne på både energi- og skatteområdet om bedre rammer for den regulerbare elproduktion. Der er dog også behov for at sætte politisk fokus på, at der skal ændres i rammerne for de gasfyrede anlæg, hvis vi skal sikre at de fortsat er til rådighed og kan understøtte elsystemet.

Mens vi venter på et udspil om en kapacitetsmekanisme, har Dansk Fjernvarme derfor nu opstartet dialog med både skatteministeren og de relevante ordførere på både skatte- og energiområdet.

Budskaberne om de gasfyrede kraftvarmeanlægs bidrag til indenlandsk forsyningssikkerhed handler både om klimaet og om sikkerhedspolitik.

Dansk Fjernvarme anbefaler to konkrete løsninger på den korte bane:

• Puljemidler til at dække reinvesteringer i gasfyrede anlæg
• Udsættelse af CO2-afgiften på regulerbar elproduktion

En pulje kan etableres uden statsstøttegodkendelse fra EU og kan bidrage til finansiering af de nødvendige levetidsforlængende reinvesteringer, som rigtigt mange kraftvarmeanlæg står overfor. Der lægges op til en pulje på 300 mio. kroner - svarende til finansiering af de gasfyrede motorer, der er i størst risiko for skrotning.

I forhold til afgiftssystemet, så er der med den grønne skattereform etableret nye og højere CO2-afgifter på den regulerbare gasfyrede elproduktion. Der er tale om en helt ny afgift for de kvoteomfattede anlæg, og for de ikke-kvoteomfattede anlæg er der er tale om en afgiftsstigning på 335 pct.

Konsekvenserne heraf for den indenlandske forsyningssikkerhed er ikke belyst af den ekspertgruppe, som har lavet grundlaget for den grønne skattereform. Dansk Fjernvarme anser det som en klar fejl, at den nye og højere afgift på regulerbar elproduktion ikke er blevet koordineret med arbejdet med at sikre indenlandsk forsyningssikkerhed - herunder etablering af en kapacitetsmekanisme til aflønning af anlæg i elsystemet.

Afgifterne forøger varmeproduktionsomkostningerne fra gasfyrede anlæg markant og skubber flere kraftvarmeanlæg tættere på en beslutning om at lukke. I samme ombæring henviser vi også politikernes opmærksomhed på, at afgiftssystemet, herunder bl.a. den nævnte CO2-afgift på regulerbar gasfyret elproduktion, pålægger fossile afgifter på den del af gassen, som består af opgraderet biogas, og dermed en VE-gas, som ikke skal beskattes med naturgasafgifter.

Dansk Fjernvarme anbefaler, at opgraderet biogas beskattes på samme måde som biogas leveret lokalt, sådan at det – opgradering eller ej – afspejles i afgiftssystemet, at der er tale om en vedvarende energi. 

Dansk Fjernvarme anbefaler, at ændringen af afgiften på regulerbar gasfyret elproduktion senest bør vedtages politisk i forbindelse med det aftalte genbesøg af aftalen om grøn skattereform i 2026.

Det anslås, at det vil koste ca. 80 mio. kr. årligt at udsætte afgiften, hvilket vil komme forsyningssikkerheden i Danmark til gode, men også de fjernvarmeforbrugere som lige nu bliver pålagt ekstraregninger, fordi afgiften på gasfyret regulerbar elproduktion på de ikke-kvoteomfattede anlæg ikke er blevet indfaset gradvist, sådan som man ellers politisk havde besluttet ved vedtagelsen af den grønne skattereform.

Dansk Fjernvarme er også i dialog med både skatteministeriet og klimaministeriet om de nævnte anbefalinger.