Dansk Fjernvarme tilbyder praktisk beredskabskursus
De såkaldte Niveau 2- fjernvarmeselskaber – rent beredskabsmæssigt – bliver nu tilbudt kursus, der har fokus på den praktiske implementering af de nye lovmæssige krav.

Hvis dit fjernvarmeselskab er klassificeret som Niveau 2 i forhold til de nye lovkrav om beredskab, er du omfattet af bekendtgørelsen om modstandsdygtighed og beredskab i energisektoren. Det betyder, at du skal leve op til en række konkrete krav, som skal styrke selskabets robusthed og beredskab – både fysisk og digitalt.
Dansk Fjernvarme tilbyder sine medlemmer fra Niveau 2 et kursus, hvor de kan få styr på kravene til beredskab og cybersikkerhed – og fremfor alt kan lære, hvordan man omsætter dem til praksis med skabeloner, workshops og sparring med eksperter og kolleger.
Det gælder for fjernvarmeselskaberne, at kravene til beredskabet varierer afhængigt af den placering i forsyningskæden. Kravene handler bl.a. om beredskabsplanlægning, cybersikkerhed, dokumentation og tekniske foranstaltninger.
Dansk Fjernvarme vil med sit kursus hjælpe sine medlemmer med at forstå kravene og klæde dig på til at omsætte dem til konkret praksis i dit daglige arbejde.
Kurset strækker sig over to sammenhængende dage, hvor der hele tiden bliver vekslet mellem oplæg, workshops og feedback fra underviserne og medkursister.
Kurset udbydes to gange i løbet af sommeren 2025.
- Den 25.-26. juni i Fjernvarmens Hus, Kolding
- Den 27.-28- august i Fjernvarmens Hus, Kolding
Læs mere om programmet for dagene og tilmelding – klik her.
På kurset får du:
- Et klart overblik over lovgivningens krav
- Redskaber til at udarbejde politikker, procedurer og planer
- Træning i at gennemføre risikovurderinger og beredskabsplanlægning
- Værktøjer og skabeloner, der opfylder dokumentationskravene
- Indsigt i både organisatoriske og tekniske foranstaltninger
- Mulighed for sparring og erfaringsudveksling med andre i samme situation
Du får desuden adgang til udkast til lovpligtige dokumenter, årshjul og andre praktiske hjælpeværktøjer, som kan anvendes direkte i dit eget selskab.
Skriv kommentar