Data er nøglen til fremtidens fjernvarme
Der er fortsat fuld fart på digitaliseringen af fjernvarmesektoren. Temadag hos Dansk Fjernvarme har fokus på, hvordan data kan være nøglen til den fremtidige fjernvarme.
Der er masser af data, der er tilgængelige hos de fleste fjernvarmeselskaber, men hvordan får selskaberne blus på digitalisering, så de mange data kan udnyttes til langt mere end fx blot afregning med varmekunderne?
Det spørgsmål er omdrejningspunktet for en temadag arrangeret af Dansk Fjernvarme, hvor der vil være fokus på de mange muligheder for at skabe værdi gennem datadeling og -anvendelse.
Temadagen bliver afholdt i Fjernvarmens Hus den 4. februar, og som deltager bliver du budt på en række inspirerende eksempler fra både fjernvarmeselskaber og leverandører, der har omsat data til konkrete løsninger.
- Såvel selskaber som leverandører bruger de mange data til at optimere bygningsdrift, effektivisering af produktion og distribution af varmen, ligesom de opnår en større indsigt til gavn for både selskaber og kunder, forklarer chefkonsulent Steen Kramer Jensen, der er tovholder på temadagen.
Han nævner, at deltagerne i løbet af dagen bl.a. kan høre om, hvordan samkørsel af flere datakilder som BBR, vejrudsigter, energipriser og produktionsdata åbner for nye indsigter og hurtig opfølgning på budgetter.
Deltagerne bliver også introduceret til AI og digitale tvillinger, der er digitale værktøjer til at optimere drift og lave hvad-hvis analyser, der kan styrke beslutningsgrundlaget i virksomheden.
Desuden får du et overblik over Dansk Fjernvarmes samarbejde med branchen og myndighederne om at fremme fælles standarder for datadeling gennem Forsyningsdigitaliseringsprogrammet.
Temadag: Data er nøglen til fremtidens fjernvarme
Få inspiration til, hvordan dit fjernvarmeselskab kan udnytte data til mere end afregning – og skab værdi for både kunder og drift. Hør fra branchekolleger og leverandører, der viser vejen på temadag om digitalisering.
Temadagen afvikles den 4. februar i Fjernvarmens Hus i Kolding.
Mere om indhold til tilmelding – klik her.
Er temadagen noget for dig?
Temadagen henvender sig til fjernvarmeselskaber, ejere og brugere af større bygninger og leverandører af IT-systemer til fjernvarmebranchen.
Steen Kramer Jensen
Digitalisering
Datadrevet drift, datagrundlag, producenttælling og varmemålere
Mobil:
+45 23 39 28 40
E-mail: skj@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar