Data-temadag gentages efter stor interesse
Dansk Fjernvarme gentager succes efter fuldt booket temadag om data som nøglen til fremtidens fjernvarme. Ny temadag i Brøndby den 2. juni.

Efter en fuldt booket temadag i februar gentager Dansk Fjernvarme succesen og inviterer endnu en gang til en inspirerende dag med fokus på, hvordan data kan blive drivkraften i den grønne og digitale omstilling af fjernvarmesektoren.
Den 2. juni samler vi fjernvarmeselskaber og leverandører på Hotel Scandic Glostrup i Brøndby til en dag spækket med konkrete eksempler og ny viden om, hvordan data kan omsættes til værdi for både selskaber og kunder.
– Vi oplevede en massiv interesse, da vi første gang afholdt temadagen, og det bekræfter, at der er stor appetit på at forstå og udnytte data i fjernvarmebranchen, fortæller chefkonsulent Steen Kramer Jensen, der er tovholder på arrangementet.
Som deltager vil du blandt andet få indblik i:
- Hvordan samkørsel af data fra fx BBR, vejrprognoser, energipriser og produktionssystemer giver nye indsigter og skaber bedre økonomistyring
- Hvordan selskaber bruger AI og digitale tvillinger til at optimere drift og lave scenarieberegninger
- Hvordan Dansk Fjernvarme arbejder for fælles datastandarder i samarbejde med branchen og Forsyningsdigitaliseringsprogrammet
Temadagen henvender sig til både ledere, teknikere og digitale udviklere i fjernvarmeselskaber, der ønsker at tage de næste skridt i deres digitale rejse.
– Der er allerede masser af data tilgængelige i fjernvarmeselskaberne. Udfordringen er at få sat blus under digitaliseringen, så potentialet bliver realiseret, siger Steen Kramer Jensen.
Data som nøglen til fremtidens fjernvarme
Temadagen bliver afholdt på Hotel Scandic Glostrup i Brøndby den 2. juni fra kl. 09.30.
Læs mere om indholdet af temadagen og tilmelding – klik her.

Steen Kramer Jensen
Digitalisering
Datadrevet drift, datagrundlag, producenttælling og varmemålere
Mobil: +45 23 39 28 40
E-mail: skj@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar