Der er kun få pladser på træf om varmepumper
Dansk Fjernvarme tilbyder i slutningen af januar et træf om kollektive varmepumper over to dage med erfaringsudveksling og netværk. Men der er et begrænset antal pladser, så du skal være hurtig.
- Træffet er både for dem, der allerede har varmepumper og dem, der er på vej med varmepumper og søger erfaringer, pointerer Jens Christian Nielsen fra Dansk Fjernvarme. Foto: Jesper Voldgaard.
Det begynder at presse på, hvis du gerne vil med på det forestående træf om kollektive varmepumper hos Dansk Fjernvarme. Der er nemlig kun et begrænset antal pladser til træffet, der bliver afviklet over to dage - dage – den 28. og 29. januar 2026 – i Fjernvarmens Hus i Kolding.
På træffet kan du se frem til at få både inspiration og tips fra kollegaer i fjernvarmebranchen om de aktuelle udfordringer med kollektive varmepumper.
- Vi har fået gode tilbagemeldinger fra deltagerne på disse træf, der er lidt færre pladser og det strækker sig over to dage, fordi det netop giver et godt grundlag for at komme i dybden med forskellige problematikker ved driften og ideer til løsninger, fortæller Jens Christian Nielsen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, der også nævner, at netværket bliver styrket, når man er samlet mere end én dag.
- I forbindelse med de faglige indlæg bliver der plads til spørgsmål og drøftelser om emnerne, men der er også tid til en fri og inspirerende drøftelse med andre varmeselskaber i forbindelse med middagen om aftenen. Derudover får du udvidet dit netværk som du senere kan trække på når du står overfor en udfordring med driften af en varmepumpe, siger han videre.
Årets træf giver dig indblik i, hvordan andre værker har udvalgt og sammensat deres varmeproduktion. Du ser eksempler på nye anlæg og tekniske løsninger - og får et ærligt billede af både udfordringer og resultater.
Undervejs dykker vi ned i temaer som overskudsvarme og får indsigt i andres erfaringer med elmarkedet.
Du deltager i et scenarie-spil, hvor du sammen med andre undersøger "hvad nu hvis"-situationer om bl.a. drift, sikkerhed og beredskab. Scenarie-spillet åbner for refleksion samt mulighed for at dele perspektiver og løsninger.
- Træffet er både for dem, der allerede har varmepumper og dem, der er på vej med varmepumper og søger erfaringer, pointerer Jens Christian Nielsen.
Træf om kollektive varmepumper 2026
To dage med erfaringsudveksling og netværk, hvor du som deltager kan få inspiration og tips fra kollegaer i branchen om aktuelle problematikker med kollektive varmepumper.
Træffet bliver afholdt i Fjernvarmens Hus i Kolding den 28. og 29. januar 2026.
Læs mere om programmet og tilmelding – Træf om kollektive varmepumper 2026.
Træffet er kun for medlemmer af Dansk Fjernvarme og strækker sig over to dage. Selve træffet afholdes i Fjernvarmens Hus, mens middag og overnatning foregår på Hotel Scandic i Kolding.
Jens Christian Nielsen
Varmepumper
Overskudsvarme
Distribution
LER/GIS
Mobil: +45 20 54 54 73
E-mail: jcn@danskfjernvarme.dk
Skriv kommentar