Direktøren: Min ønskeliste til den politiske sæson

Tirsdag den 7. oktober åbnede Folketinget. Det kickstarter samtidig den nye politiske sæson med mange punkter på den politiske dagsorden.

Direktør for fjernvarme- og affaldsenergiselskabernes brancheforening, Kim Mortensen, sætter ord på nogle af de temaer, han ønsker, politikerne tager fat på for at understøtte energi- og forsyningsbranchen.

Klimamål

Vi er i de sidste tre måneder af 2025, og foreskriver, at der i 2025 skal tages hul på forhandlingerne om et nyt klimamål for 2035. Det forventer jeg bliver en debat, der kommer til at handle om den grønne omstilling, som allerede sker i el-, og varmesektoren – udfasning af gas, CO2-fangst, udbygning af vedvarende energi og så videre.

Sektoren er godt med, men det gælder desværre ikke mange andre sektorer. For eksempel i industri-, landbrug- og transportsektoren vil den grønne omstilling kræve store investeringer og politisk retning. Det bliver en diskussion vi kommer til at følge meget tæt, fordi vores medlemmer også kan levere en del af løsningerne for de øvrige sektorer.

Udfasning af gas

Er det stadigvæk en prioriteret opgave at udfase den sorte gas og bidrage til et fuldt stop for Russisk naturgas i Europa?

Det er mit spørgsmål efter, at fjernvarmesektoren siden 2022 har løbet i dobbelt tempo for at opfylde den politiske aftale om at udfase naturgas i den private rumopvarmning. Alt hastede, og vi leverede.

I 2025 er der blevet sået tvivl om retningen, på trods af at der ligger en politisk aftale om, at naturgas senest skal være udfaset i 2030. Det en kæmpe hæmsko for vores medlemmers vigtige og gode arbejde med at tilbyde fjernvarme og konvertere villaveje, byer og huse væk fra naturgassen.
Hvis ikke vi kommer i mål med de planlagte fjernvarmeprojekter, kommer produktionen af grøn gas ikke til at matche gasforbruget i 2032. Det betyder, at der kommer til at gå endnu længere tid, før den sorte naturgas er ude af rørene.

Derfor er der behov for klar besked – fra Christiansborg.

CO2-fangst

Danmarkshistoriens største udbud for CO2-fangst når en afgørende milepæl til december i år, hvor de prækvalificererede selskaber skal aflevere deres endelige og bindende bud til CCS-puljen, der lyder på i alt 28,7 mia. kr.. Hvis vi skal indfri vores klimamål og snart også de skærpede klimamål er det afgørende, at vi når i mål med fangst og lagring af CO2. Det vil samtidig give os en afgørende industrimæssig fordel for klimaet og industrien, men også Danmarks position i EU som grønt foregangsland.

8 ud af de 9 aktører, der har indleveret foreløbigt bud, er medlemmer i Dansk Fjernvarme, og vi følger derfor udbuddet meget tæt. Det gælder affaldsenergianlæggene, der har en mere eller mindre bunden opgave i at fange CO2 fra det affald, som udnyttes til energi, og det gælder de biomassefyrede anlæg, som kan bidrage med negative emissioner til fordel for andre co2-udledende sektorer.

Elektrificering og elnet

Der er ingen tvivl om, at grøn strøm er og bliver en væsentlig del af vores klimaløsning. Uden tilstrækkelig grøn strøm kommer vi ikke i mål med elektrificering og den grønne omstilling.

I fjernvarmesektoren er vi i gang med en lille, stille revolution, hvor der bliver elektrificeret markant. Faktisk er mere end 9 ud af 10 investeringer i nye produktionsanlæg elbaserede løsninger. Men det kræver, at der er tilstrækkelig med grøn el til rådighed. Det kræver både ny VE-produktion, og så kræver det, at vores elnet er rustet til den øgede efterspørgsel på el.

Samtidig er cirka 75 procent af fjernvarmeselskabernes elforbrug ”fleksibelt” elforbrug, som bidrager til at holde de største prisudsving i elsystemet i ro. På den måde bidrager fjernvarmens elforbrug til at holde hånden under elpriserne for både fjernvarme- og elforbrugerne.

Hvis elektrificeringen skal fortsætte, kræver det, at der i den kommende politisk sæson træffes beslutninger på produktionssiden og den regulerbare elproduktion. Den regulerbare elkapacitet er et nødvendigt supplement til sol og vind imens disse udbygges. Men nu udfases de hurtigere, end vind og sol kan nå at blive bygget. Derfor bør der politisk indføres en kapacitetsmekanisme eller lignende, som kan understøtte den regulerbare elproduktion.