Gå til hovedindhold

Efter 12 år i Sønderborg Varme: Direktør går på pension

Sønderborg Varme sætter nu alle sejl ind på at finde en ny direktør, efter at direktør Erik Wolff går på pension efter årsskiftet. Det sker efter 12 år i det sønderjyske forsyningsselskab, som er under stor udvikling i disse år.

30. jun. 2025
Tekst af Sofie Karoline Høgedal, Skh@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Efter 12 år i spidsen for Sønderborg Varme, har direktør Erik Wolff taget en beslutning om at gå på pension. Og det har ikke været nogen nem beslutning udtaler direktøren i en pressemeddelelse.

    - Sønderborg Varme har fyldt rigtig meget i mit arbejdsliv, men tidspunktet føles rigtigt – både for mig personligt og selskabet, siger Erik Wolff.

    Erik Wolff tiltrådte i 2013, og siden da er det gået stærkt for Sønderborg Varme. På de år er antallet af tilsluttede målere næsten fordoblet, selskabet har fusioneret med Gråsten, Augustenborg og Broager. Samtidig er der kommet mange nye tilslutninger til, og selskabet er netop nu i gang med at etablere en transmissionsledning mellem Gråsten og Sønderborg samt etablere fjernvarme til Nybøl og Vester Sottrup og har planer om at tilbyde fjernvarme i Avnbøl, Ullerup og Blans, skriver selskabet i pressemeddelelsen.

    Alle sejl er sat ind efter en ny direktør

    Med Erik Wolffs forestående pension har bestyrelsen i Sønderborg varme sat en proces i gang for at få en ny direktør i stolen. Målet er at have en ny direktør i stilling til årsskiftet. Indtil fortsætter Erik Wolff.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...