Gå til hovedindhold
Medlemmer
Ledelse & Bestyrelse

Ewii ønsker at overtage Odsherred Forsyning

Direktør Lars Bonderup Bjørn bekræfter overfor Sjællandske Nyheder, at energikoncernen er i gang med en due diligence-proces med henblik på at overtage selskabet.

18. sep. 2025
Tekst af Kim Vejrup, kve@danskfjernvarme.dk

Energikoncernen levere bl.a. varme til husstande og industri i Trekantområdet via selskabet Trefor. Nu bejler koncernen til at overtage Odsherred Forsyning på Sjælland.

Indhold

    Odsherred Forsyning – der i øjeblikket er under konkursbehandling – ser ud til måske at finde en køber, og det skal ifølge Sjællandske Medier dreje sig om energikoncernen Ewii, der har hjemme i Trekantområdet.

    Sjællandske Nyheder oplyser torsdag aften, at koncernen bekræfter, at de er i færd med en såkaldt due diligence-proces forud for en eventuel overtagelse af Odsherred Forsyning og de underliggende selskaber – herunder Odsherred Varme.

    - Vi er dem, der er interesserede, siger Ewiis direktør Lars Bonderup Bjørn til Sjællandske Nyheder.

    I forbindelse med konkurserklæringen af Odsherred Forsyning i slutningen af august kom det frem, at der skulle være en interesseret køber, men at man skulle afvente nogle uger, inden der ville være nyt.

    Ifølge Lars Bonderup Bjørn er det angiveligt vand og varme, der er af interesse for Ewii i forbindelse med et køb af Odsherred Forsyning.

    Ewii har sit udgangspunkt i Trekantområdet i Østjylland, men har tidligere overtaget elnettet på Bornholm. Spildevand vil være et nyt territorium for Ewii, men Lars Bonderup Bjørn understreger overfor Sjællandske Nyheder, at selskabet er klar til at styrke sig fagligt.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...