Gå til hovedindhold
Kursus
Ledelse & Bestyrelse

Fjernvarme: Bliv bedre klædt på i direktion- og bestyrelsesarbejde

Deltag i målrettet webinar kun for Dansk Fjernvarmes medlemmer, som ruster fjernvarmeselskabers direktion og bestyrelser til at stille de rigtige spørgsmål og tage aktiv del i dialogen om ansvar, risici og forsikring.

9. dec. 2025
Tekst af Karen Grønning Mikkelsen, kgm@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Som direktion og bestyrelse i et fjernvarmeselskab hviler der et ansvar på ens skuldre, og det ansvar vil Dansk Fjernvarmes webinar i Bestyrelsesansvar gøre direktion og bestyrelser i fjernvarmeselskaber skarpe på.

    For webinaret henvender sig målrettet direktion og bestyrelser i fjernvarmeselskaber (uanset organiseringsform), og giver inspiration til, hvordan I som bestyrelse kan tage ansvar for jeres egen sikring.

    På dette webinar får man som deltager indblik i direktionens og bestyrelsens ansvar, forsikringsmuligheder og håndtering af skadessituationen.

    Webinaret giver dig også et overblik over, hvad direktions- og bestyrelsesansvaret indebærer i et fjernvarmeselskab, og hvordan man er stillet individuelt og kollektivt, som direktionsmedlem og som bestyrelsesmedlem.

    Det er Rikke Søgaard Berth og Christina Steen, som begge er partnere i Horten, der vil være undervisere på dette webinar. Begge vil de gennemgå, hvad en direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring typisk dækker – og ikke dækker – og se på, hvordan man kan vurdere, om en dækning er tilstrækkelig.

    Webinaret giver dig:

    • Gode råd til at undgå at skulle bruge forsikringen.
    • Indblik i, hvem der håndterer skaden og tager dialogen med forsikringsselskabet.
    • Konkrete eksempler fra forsyningssektoren, hvor ansvar er blevet aktuelt.

    Undervejs er der mulighed for at stille spørgsmål til underviserne. Webinaret ruster deltagerne i webinaret til efterfølgende at stille de rigtige spørgsmål og tage aktiv del i dialogen om ansvar, risici og forsikring.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...