Gå til hovedindhold
Klima- & Miljøforhold
Medlemmer

Fjernvarme Fyn er blevet vild

Det odenseanske fjernvarmeselskab har omlagt en stor del af deres grønne områder til biodiversitet. Det er godt for miljøet, og selskabet sparer både mandetimer og penge på det.

24. sep. 2025
Tekst af Mikkel Lysgaard, mil@danskfjernvarme.dk

Indhold

    Det begyndte i 2017, hvor Michael Jensen med en kollega besluttede at gøre noget andet end de plejer.

    I dag har Fjernvarme Fyn 200.000 kvadratmeter, der er udlagt til vildt område.

    Michael Jensen er chef for Brændsel & Service hos Fjernvarme Fyn. Men han har også været drivkraften bag deres omlægning fra grønne græsplæner til vildere natur rundt om deres anlæg.

    Dengang i 2017 havde Fjernvarme Fyn et hus ved en af deres varmecentraler, som hverken var egnet til beboelse eller udlejning. Og da man besluttede at rive huset ned, havde selskabet et område med bar jord, de ikke rigtig skulle bruge til noget.

    - Jeg kiggede på min kollega og spurgte, om vi bare skal gøre, som vi plejer og så græs over det hele. Men vi blev enige om, at vi skulle gå en anden vej. Dengang var man lige begyndt at tale om biodiversitet, fortæller Michael Jensen.

    Og sammen med Ann Berit Frostholm, der er rådgiver hos Nature Works, fik de omlagt den 1600 kvadratmeter store grund til en planlagt vild have midt i Nr. Broby.

    På Fjernvarme Fyns støjvold er der plantet sedum. Det tiltrækker en lang række insekter, når det blomster.

    På Fjernvarme Fyns støjvold er der plantet sedum. Det tiltrækker en lang række insekter, når det blomster.

    Det første område blev startskuddet til en grøn omlægning af store dele af Fjernvarme Fyns tidligere grønne plæner.

    - Størstedelen af vores områder er nu omlagt. Vi skal kunne komme til vores brønde, men ved siden af står urterne højt, siger Michael Jensen.

    Han oplyser, at stemningen omkring vilde områder i løbet af de senere år har skiftet fra modstand til opbakning.

    - Nu er vi et helt andet sted. Hvor folk spørger: Skulle vi ikke stoppe den plæneklipper der for at tage en halv meter mere til det vilde? Nu vil folk gerne have mere af det.

    Omlægningen har også skabt opmærksomhed udenfor Fyn. Forleden lagde en gruppe biavlere fra hele verden turen forbi Fjernvarme Fyn for ved selvsyn at se, hvordan omlægningen har haft positiv effekt for planter og insekter.

    Rent økonomisk er der også en gevinst at hente.

    - Der er meget mindre arbejde ved det. Vi er kun over det én gang om året i forhold til løbende at skulle slå græsset. Så der er markant mindre vedligehold både omkostningsmæssigt og håndteringsmæssigt, siger Michael Jensen.

    En flok biavlere fra hele verden var forleden på besøg hos Fjernvarme Fyn på grund af deres arbejde med biodiversitet.

    En flok biavlere fra hele verden var forleden på besøg hos Fjernvarme Fyn på grund af deres arbejde med biodiversitet.

    Skriv kommentar

    Andre klikkede på...