Kraftvarmeværker er den oplagte løsning på forsyningssikkerhed

Energinet har netop sendt sin årlige redegørelse for elforsyningssikkerheden i høring, og her fremgår det bl.a., at den fremtidige elforsyningssikkerhed er under pres. Både når det handler om forsyningen fra udlandet og den indenlandske produktion og forsyning.

Overordnet slår Energinet fast, at det bliver stadig mere udfordrende at sikre stabilitet i elnettet på grund af den stigende andel af vejrafhængig elproduktion fra vind og sol. Det udfordrer robustheden i forsyningssikkerheden og kræver nye løsninger, lyder det således fra Energinet. Dermed ligner konklusionerne fra dette års redegørelse, konklusionerne fra de seneste tre års redegørelser.

Energinet peger også på nogle af de samme løsninger, som de plejer; herunder primært øget samarbejde med nabolande gennem flere udlandsforbindelser og øget indenlandsk regulerbar elproduktionskapacitet.

Dansk Fjernvarme peger på den mest oplagte og billigste løsning, der så at sige allerede er lige ved hånden: Nemlig at sætte en stopper for skrotning af de eksisterende kraftvarmeværker.

- Dansk Fjernvarme har igennem snart længere tid fremhævet muligheden ved at levetidsforlænge de eksisterende kraftvarmeværker, der kan levere regulerbar elproduktionskapacitet. Det er både billigere og nemmere end at vente til efter 2030 og så bygge nye anlæg, siger chefkonsulent i Dansk Fjernvarme, Michael Søgaard Schrøder.

Kapacitetsmekanisme

Dansk Fjernvarme fremhæver, at Energinet i sin redegørelse selv peger på videreudvikling af en kapacitetsmekanisme, som et af de tiltag, der skal imødekomme fremtidens udfordringer.

Mange andre lande har allerede indført kapacitetsmekanismer, der supplerer det eksisterende elmarked, og som gør det muligt at få betaling for at have et anlæg stående, selvom det kører færre timer.

Og også her lyder opfordringen fra fjernvarmesektoren, at myndighederne skal fokusere på kraftvarmeværkerne.

- Vi har en klar anbefaling til Energinet – og myndighederne helt generelt – at de prioriterer arbejdet med kapacitetsmekanismer meget højt. Og at det haster, fordi mange kraftvarmeværker i disse år skrottes og udfases, siger Michael Søgaard Schrøder.

Han nævner, at der er brug for at finde hurtige løsninger for at fastholde de nuværende kraftvarmeværker, der ellers vil være tabt for det danske elproduktionsapparat.

Her og nu er det således over halvdelen af de gasfyrede kraftvarmeanlæg over 900 MW, der risikerer at forsvinde, hvis ikke der gøres noget nu, påpeger Michael Søgaard Schrøder.

Hvis det tager for lang tid at opnå statsstøttegodkendelse og implementere en kapacitetsmekanisme, så skal regeringen tage initiativ til andre måder at forbedre økonomien i kraftvarmen, lyder opfordringen fra Dansk Fjernvarme.

Det kan for eksempel være ved at fjerne CO2-afgiften på biogas og støtte til renovering af særligt de gasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg.